Kvinder på flugt er særligt udsatte

Kønsspecifik vold og chikane gør kvinder og piger på flugt dobbelt udsatte, advarer Amnesty Danmark og Dansk Kvindesamfund på Kvindernes Internationale Kampdag.

Kommentar af Lisa Holmfjord, Dansk Kvindesamfund og Trine Christensen, generalsekretær Amnesty Danmark, bragt i Politiken, den 8.marts 2016

Kvinder og piger på flugt må ikke bare kæmpe sig ud af brutale konfliktområder som i Syrien og Irak. De risikerer også i særlig grad overfald, udnyttelse og seksuel chikane og vold både i nærområderne, under rejsen og i Europa.

I Libanon har den manglende økonomiske hjælp fra omverdenen og diskrimination fra myndighedernes side gjort kvinderne ekstremt udsatte. Kvinder fortæller om seksuel chikane fra eksempelvis regeringsansatte med ansvar for at behandle opholdstilladelser, fra politifolk, arbejdsgivere, naboer, taxi- og buschauffører samt fremmede mænd på gaden. Ofte har de intet sted at henvende sig for at få beskyttelse, da de frygter deportation, hvis de går til politiet. 

Heller ikke Europa er et sikkert helle for kvinder på flugt. Amnesty interviewede for nylig 40 kvindelige flygtninge, som via Tyrkiet, Grækenland og Balkan var nået frem til det nordlige Europa. I stort set alle lande, de passerede igennem, havde flere af dem oplevet fysiske overgreb, økonomisk udnyttelse, at blive begramset eller forsøgt presset til at have sex med menneskesmuglere, sikkerhedsvagter eller andre flygtninge.

I lejre og transitområder i Ungarn, Kroatien eller Grækenland var kvinder og piger, som rejste alene, nødt til at overnatte side om side med hundredvis af mænd, hvilket betød, at flere af dem følte sig så utrygge, at de forlod området for at sove under åben himmel på stranden. I Tyskland berettede kvinder om at være så utrygge ved at bruge de fælles toiletter og bade i receptionscentre, at de simpelthen valgte ikke at spise eller drikke for at undgå at skulle gå på toilettet sammen med mandlige flygtninge. En 22-årig irakisk kvinde fortalte, hvordan en uniformeret tysk sikkerhedsvagt tilbød hende tøj, hvis hun ville tilbringe ”tid alene med ham”. 

I anledning af Kvindernes Kampdag ønsker vi at sætte fokus på et problem, der vokser i takt med at flere og flere kvinder flygter. I mangel på sikre veje til asyl er kvinderne ofte dobbelt udsatte, og derfor er der behov for, at Danmark og omverdenen tænker kvinders sikkerhed specifikt ind i hjælpearbejdet.

I nærområderne kræver den opgave både økonomiske midler fra omverdenen, en lokal sikring af at overgreb ikke kan ske under straffrihed, og at verdens mest velhavende lande øger antallet af genbosættelser af de mest sårbare flygtninge.

I Europa betyder det, at vi skal lytte til kvindernes begrundede frygt for kønsspecifikke overgreb og tage højde for dem, når vi modtager flygtninge ved de ydre og indre grænser.  

Og herhjemme vil en opgradering af sundhedsscreeningen af asylansøgere bedre kunne sikre de mest udsatte kvinder, ligesom kvindelige asylansøgere, der måtte opleve overgreb eller vold i nære relationer her i landet, bør kunne få hjælp på krisecentrene.