Sort Mandag i Polen

Sort Mandag i Polen

Demonstranterne sejrede, da den polske regering måtte opgive at indføre et totalt abortforbud. Men lettelsen er kortvarig. Nye forslag er på vej, og Polens kvinder ruster sig til yderligere protester.

Af Nora Rahbek Kanafani
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #4 2016

I begyndelsen af oktober ser vejen ud til at være banet for en ny lov, der skal gøre Polens abortforbud totalt.

Forud for debatten i parlamentet den 3. oktober har premierminister Beata Szydlo allerede erklæret sin opbakning til ”den totale beskyttelse af liv”.

Lovforslaget, der kom til verden som et borgerinitiativ med opbakning fra 450.000 underskrivere, betragtes som en gave fra regeringspartiet til deres konservative og religiøse kernevælgere, der sikrede dem sejren ved valget sidste år. 

Et totalt forbud

Polen har ellers i forvejen en af Europas mest restriktive abortlovgivninger.

I dag er der kun tre undtagelser, der på papiret kan give ret til abort: Hvis moderen er gravid som følge af voldtægt eller incest, hvis fosteret er svært handicappet, eller hvis moderens liv er i fare.

Med det totale forbud vil de første to undtagelser blive sløjfet, og kvindens liv skal være akut i fare, før en abort er tilladt. Både kvinder og læger, der trodser forbuddet, risikerer fængselsstraffe på op til fem år.

Undervurderer reaktionen

Men regeringen har undervurderet reaktionen fra Polens kvinder.

”Det skræmte os, og vi måtte gøre noget”, fortæller Marta Harbior, 35, som AMNESTY møder på en café i det centrale Warszawa, hvor hun drikker kaffe sammen med sin veninde og kollega, Marta Lewandowska, 29.

Cafeen er til daglig et uformelt kontor for de to kvinder, der driver et lille produktionsselskab sammen. 

Men siden april er størstedelen af deres tid gået med at arrangere møder og demonstrationer i den uformelle organisation Marsz Godnosci (March for Værdighed), som de etablerer, da de hører om den varslede stramning af abortloven.

“Ingen af os har været politisk aktive før. I Marsz Godnosci er vi almindelige mennesker med job og børn. Men da jeg hørte om lovforslaget, skrev jeg på Facebook: ’Hvornår går vi kvinder på gaden og protesterer?’ Jeg fik en overvældende respons, og så besluttede vi at holde et møde”, siger Marta Harbior.

De beskriver lovforslaget som dråben, der får bægeret til at flyde over, og de planlægger demonstrationen Sort Mandag til at finde sted samme dag, som parlamentet skal drøfte loven:

”Vi har allerede et af de strengeste abortforbud i Europa, som i praksis forhindrer mange kvinder i at få en abort, selv hvis de er blevet voldtaget. At fanatikere nu ville stramme loven yderligere og kriminalisere kvinder og læger, det var for meget”.

Læger nægter kvinder abort

I praksis er det totale abortforbud allerede en realitet i store dele af Polen. Landets læger har nemlig en grundlovssikret ret til at nægte at udføre aborter, hvis det strider imod deres religiøse eller politiske livssyn.

Og hvor de før i tiden var forpligtet til at henvise den gravide, der opfylder betingelserne for at få en abort, til en anden læge, er denne forpligtelse ikke længere gældende. I nogle områder af Polen er det slet ikke muligt at finde en læge, der vil udføre indgrebet.

”Denne kamp er ikke for min egen skyld. Hvis jeg selv kom i en situation, hvor jeg blev nødt til at få en abort, ville jeg vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg har penge til for eksempel at tage til Berlin. Men det er ikke alle kvinder, der har den mulighed. Vores kamp er for dem. Og for vores alle sammens grundlæggende menneskerettigheder”, siger Marta Harbior.

 





Ingen typisk demonstrant

Samme morgen, som Sort Mandag skal finde sted, er udenrigsminister Witold Waszczykowski gæst hos den populære radiostation RMFfm. Værten spørger til de massive demonstrationer, der er varslet. ”Lad dem da more sig”, lyder svaret fra Waszczykowski.

Og så bryder helvede løs.

Ministerens nedladende kommentar går viralt og får endnu flere til at tilslutte sig de sortklædte demonstranter, der vifter med bøjler som symbol på illegale aborter.

”Det var oprørende! Her var et emne, der virkelig vedkom folk. Hvis folk ikke allerede havde en holdning til forbuddet, så fik de det dér”, siger 32-årige Lidia (efternavnet er redaktionen bekendt, red.)

Lidia arbejder til daglig som projektleder på et analysebureau, og hun ser langt fra sig selv som den typiske demonstrant.

”Jeg har aldrig før været sådan en, der deltog i demonstrationer eller diskuterede politik over middagsbordet. Men tanken om et totalt abortforbud ramte mig personligt som kvinde”, fortæller hun, da AMNESTY møder hende på en café nær hendes arbejde.

Sort Mandag

Trods den store tilslutning på Facebook aner Marta Harbior og de andre arrangører ikke, hvad de skal forvente, da de i silende regn begiver sig hen mod pladsen foran Justitsministeriet. Hvor mange vil i sidste ende møde op? 

 

Først da de forgæves forsøger at købe en sort paraply – de er udsolgt i hele byen – forstår de, hvor stort det er.

Omkring 30.000 demonstranter, hovedsageligt kvinder, samles i Warszawa, og mange flere i resten af landet.

Næste dag går premierministeren på tv og siger i forsigtige vendinger, at regeringen har undervurderet protesterne. To dage senere bliver forslaget lagt ned. Demonstranterne har sejret.

Lettelse afløst af bekymring

Lettelsen og følelsen af sejr bliver dog hurtigt afløst af bekymringen for, hvilke tiltag regeringen finder på at sætte i stedet.

”Det virker måske som en sejr. Men regeringen kommer bare tilbage med nye forslag, der er en smule anderledes i ordlyden, men som stadig er en stramning af det nuværende forbud”, siger Lidia.

Parlamentet har allerede registreret anti-abortgruppers forslag til et nyt abortforbud, denne gang med tilføjelsen: Prævention forbudt.

Marta Harbior er dog overbevist om, at Polens kvinder ikke vil se stiltiende til:

”Efter Sort Mandag ved vi, hvor magtfulde vi er. Helt almindelige kvinder i Polen er blevet meget mere politisk bevidste. Se bare på os. For første gang er der en offentlig debat om abort, og det burde vi faktisk takke regeringspartiet for. Antallet af almindelige kvinder, der er blevet aktive, giver håb”.