Vigtig dom i voldtægtssag

I den meget omtalte ”Herfølge-sag” blev tre unge mænd den 15. august 2016 i landsretten dømt skyldige i at voldtage en ung kvinde ved at udnytte, at hun var i en forsvarsløs tilstand og ikke kunne modsætte sig overgrebet. Stinne Bech, policy-teamleder i Amnesty Danmark, forklarer her, hvorfor dommen er vigtig for voldtægtsofres retstilling.

Du fulgte selv sagen i landsretten – hvorfor er den vigtig for Amnestys arbejde? 

I 2013 blev den danske straffelov ændret, så udnyttelse af et forsvarsløst offer blev inkluderet i voldtægtsbestemmelsen. Den ændring havde vi i Amnesty arbejdet for i flere år.

Vi overværede derfor behandlingen af ’Herfølge-sagen’ i landsretten for at se, hvordan loven bliver anvendt, og vi er glade for, at dommen den 15. august 2016 viser, at forsvarsløse ofre også bliver beskyttet i praksis. 

I byretten blev de anklagede først frifundet. Men i ankesagen i landsretten nåede dommerne et andet resultat. Hvad baserede landsretten sin dom på?

Anklagen i sagen lød kort fortalt, at først den ene gerningsmand og siden de to andre gerningsmænd i forening udnytter ofrets forsvarsløse tilstand til at tvinge hende til samleje og anden seksuel omgang under en fest, som de alle deltager i.

Landsretten slog fast, at det måtte anses for bevist udenfor enhver rimelig tvivl, at ofret var tvunget til sex, og at de anklagede havde været klar over, at hun var i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig overgrebet og derfor ikke deltog frivilligt.

Det baserer landsretten blandt andet på de dømtes modsatrettede forklaringer, på ofrets forklaring og de skader, der kunne påvises på hendes krop og på vidners forklaring – herunder om, at hun blev fundet kort efter overgrebet liggende med blottet underliv og ikke til at komme i kontakt med.

Hvorfor er landsrettens dom principielt vigtig? 

Dommen slår nogle vigtige principper fast, idet den viser, at udnyttelse af et forsvarsløst offer, der ikke kan give sit samtykke og ikke kan modsætte sig overgrebet, er voldtægt – også selvom, der ikke er anvendt vold, og selvom ofret ikke har gjort modstand eller har sagt fra.

Et af argumenterne, som byretten baserede sin første frifindelse på, var desuden, at ofret tidligere på aftenen havde ’danset frækt’ og givet såkaldt ’lapdance’. Men landsretten slog fast, at det ikke kan være et bevis for, at hun ikke senere på aftenen er blevet voldtaget.

Det er en helt central pointe for Amnesty, at et offers påklædning eller det, at hun danser, flirter eller lignende ikke betyder, at hun senere må forventes at gå frivilligt med til sex. Den pointe har vi blandt andet sat fokus på i kampagnen ”Ja til kaffe er ikke ja til sex”, hvor vi indsamlede 42.500 underskrifter til justitsministeren fra danskere, som er enige med os.

Vi er glade for, at landsretten i denne dom understøtter den opfattelse.  

Mener nogen virkelig, at voldtægt er ofrets skyld?

I forbindelse med vores kampagne lavede vi i Amnesty en undersøgelse, der viste, at én ud af syv danskere mener, at kvinden bærer en del af skylden for en voldtægt, hvis hun selv er gået med manden hjem. I de ældre generationer var det én ud af tre.

Så der eksisterer en forestilling om, at ofret bærer en del af ansvaret for at blive voldtaget. En forestilling om, at man når man vælger at gå i byen i hotpants og høje hæle, når man vælger at feste og flirte, når man vælger at overnatte hos fyren, man lige har mødt – så har man også selv lidt ”bedt om det”.

Er Amnesty tilfreds med den nuværende lovgivning?

I Amnesty arbejder vi for en ændring af straffeloven, så bestemmelsen om voldtægt bliver formuleret med udgangspunkt i et krav om samtykke.

Vi ønsker, at
behandlingen af sagerne skal sætte fokus på, om omstændighederne har gjort samtykke muligt og på, hvordan den anklagede har sikret sig, at der forelå et frivilligt samtykke til den seksuelle handling.

Det
vil gøre det tydeligt, at det ikke primært er ofrets ansvar at fjerne enhver formodning om snarlig sex, men at det også er den anklagedes ansvar at sikre sig, at der foreligger et frivilligt samtykke.

En samtykkebestemmelse vil styrke retten til at bestemme over egen krop og understrege, at samfundet tager afstand fra seksuelle handlinger, der ikke er baseret på frivillighed.

Vi mener derfor også, at det vil kunne bidrage til en mere generel holdningsændring i samfundet.

Amnesty udtaler sig ikke om igangværende konkrete retssager. Men da skyldsspørgsmålet i Herfølge-sagen nu er endeligt afgjort, udtaler Amnesty sig om det principielle i landsrettens dom.