Myanmar: Amnesty afslører etnisk udrensning af rohingyaerne

 
Udgivet
01.
Dokumentation

Myanmar: Amnesty afslører etnisk udrensning af rohingyaerne

Over de sidste tre uger har en systematisk militær kampagne for at fordrive rohingyarne fundet sted i Myanmar. I koordinerede angreb er hele landsbyer brændt ned til jorden, og 370.000 mennesker har måttet flygte for livet, dokumenterer Amnesty International.

Efter ugers research kan Amnesty præsentere ny dokumentation, som peger på, at der siden den 25. august 2017 har pågået en systematisk kampagne for at drive rohingyarne ud af Myanmar.

Hele landsbyer er brændt ned i mindst 80 overlagte ildspåsættelser. Mennesker er skudt og dræbt, mens de forsøgte at flygte.

På baggrund af analyser af større brænde i Rakhine-provinsen, supplerende satellitfotos, fotos og video fra områderne samt interviews med dusinvis af øjenvidner i Myanmar og i Bangladesh kan Amnesty afdække, hvordan en velorkesteret kampagne af bevidste angreb og ildspåsættelser har ramt rohingya-beboelser i den nordlige del af Rakhine-provinsen over de sidste tre uger. 


”Beviserne er uigendrivelige. Myanmars sikkerhedsstyrker har sat ild til den nordlige del af Rakhine-provinsen i en målrettet kampagne for at drive rohingya-folket ud af Myanmar. Tag ikke fejl: Dette er etnisk udrensning”, siger Tirana Hassan, Amnesty Internationals direktør for kriseresearch.

”Der er et klart mønster af systematiske overgreb. Sikkerhedsstyrker omringer en landsby, de skyder mennesker, som flygter i panik, dernæst nedbrænder de deres huse. I juridiske termer er dette forbrydelser imod menneskeheden, systematiske angreb og tvungen deportation af civile”, siger Tirana Hassan. 


Nedbrændinger på massiv skala     

Siden den 25. august kan Amnesty International påvise mindst 80 større brænde i befolkede områder i den nordlige del af Rakhine-provinsen, hvor Myanmars hær indledte militære operationer efter angreb mod politiposter begået af den væbnede gruppe Arakan Rohingya Salvation Army (ARSA). 

Til sammenligning har de satellitter, som monitorerer afbrændinger i området, ikke fundet en eneste brand af lignende omfang i det samme område over de sidste fire år.

På grund af restriktioner fra Myanmars regering har skadernes omfang ikke kunne vurderes uafhængigt på selve de angrebne steder. Men Amnesty har kunnet sammenholde satellitfotos med øjenvidneberetninger og fotos af hjem, mens de er blevet sat i brand. Amnesty vurderer, at hele landsbyer er nedbrændte, og at tusinder af mennesker er tvunget på flugt for livet.

Det fulde omfang af afbrændinger og ødelagte ejendom er sandsynligvis langt højere, eftersom skydækket under monsun-sæsonen har gjort det sværere for satellitterne at opfange samtlige afbrændinger. Dertil kommer, at mindre brande kan pågå, uden at de opfanges af de satellitter, som overvåger områdets miljømæssige udvikling.

Satellitfotos fra landsbyen Inn Din, der er et etnisk blandet område, viser tydeligt, at et område af rohingya-hjem er blevet brændt ned til jorden, mens nærliggende ikke-rohingya-områder tilsyneladende ikke er blevet ramt.

Amnesty International talte med en 27-årige mand fra Inn Din, som beskrev, hvordan hæren den 25. august, ledsaget af en mindre gruppe selvtægtsmænd, omringede byen og begyndte at affyre skud op i luften, før de også begyndte at skyde på tilfældige rohingya-beboere, som flygtede.

Han fortalte, at han selv gemte sig i en de nærliggende skove, hvorfra han igennem tre dage kunne følge militærets nedbrænding af husene. 


Systematiske og koordinerede angreb

Rohingya-øjenvidner, som både befinder sig i Rakhine-provinsen og i Bangladesh, beskriver sikkerhedsstyrkernes fremgangsmåde:

Soldater, politi og selvtægtsgrupper omringer landsbyerne og begynder nogle gange med at skyde op i luften. Ofte stormer de ind i byerne og begynder uden varsel at skyde i alle retninger, mens mennesker flygter i panik. 


Mens overlevende beboere desperat forsøger at slippe væk, nedbrænder sikkerhedsstyrkerne huse ved hjælp af benzin eller med skulderbårne raket-kastere.

En 48-årig mand fortalte, at han overværede militær og politi storme ind i hans landsby, Yae Twin Kyun, den 8.september.

”Jeg så militæret skyde mange mennesker og dræbe to unge drenge. De brugte våben til at nedbrænde vores huse. Der plejede at være 900 huse i vores landsby. Nu er kun 80 tilbage. Der er end ikke nogen tilbage til at begrave de døde”.

Amnesty har kunnet bekræfte nedbrændingen ved hjælp af fotos taget fra den anden side af floden Naf i Bangladesh, hvorfra massive søjler af røg har været synlige. 


Hundredtusinder på flugt    

FN vurderer, at volden og nedbrændingen af landsbyer har tvunget mere end 370.000 mennesker på flugt fra Myanmars Rakhine-stat og ind i Bangladesh siden den 25. august.

Titusinder er formentlig internt fordrevet eller på flugt i Myanmar.

Dertil er cirka 87.000 mennesker i forvejen flygtet efter en større militæroperation i slutningen af 2016 og begyndelsen af 2017.

”Tallene taler for sig selv. Det er ingen overdrivelse at sige, at næsten en halv million rohingyaer er tvunget på flugt på mindre end et år. Sikkerhedsstyrkernes forbrydelser må undersøges, og de ansvarlige må drages til ansvar. Til syvende og sidt må Myanmar også stoppe den systematiske diskrimination af rohingyaerne, som ligger i hjertet af den aktuelle krise”, siger Tirana Hassan.

”Det er på tide, at det internationale samfund får øjnene op for det mareridt, som rohingyarne gennemlever. Den foreløbige dokumentation peger på, at disse angreb er kalkulerede og koordinerede. Der er brug for yderligere pres på Aung San Suu Kyi og på Myanmars militære lederskab, som fortsat udfører overgreb, for at standse dette blodbad”, siger Tirana Hassan  

Skriv under! Stop etnisk udrensning i Myanmar!