”Det er nødt til at stoppe”: Mød to kvinder som kæmper for bedre kontrol med våben

 
Udgivet
01.
Med egne ord

”Det er nødt til at stoppe”: Mød to kvinder som kæmper for bedre kontrol med våbenhandel

Uansvarlig handel med våben ødelægger menneskeliv hver eneste dag. Hør her fra to aktivister, der arbejder for at ændre situationen.

 

RADHYA AL-MUTAWAKEL

”Først i 2017 gik det op for mig, hvor stor en rolle den globale våbenhandel spiller i krigen i Yemen”, siger Radhya al-Mutawakel, som er menneskerettighedsforkæmper fra Yemen.

”Indtil da troede jeg ikke, at verden vidste, hvad der foregår i mit land”.

Radhya al-Mutawakel leder den uafhængige menneskerettighedsorganisation Mwatana. Det afgørende øjeblik for hende kom efter knapt tre års blodig krig i hendes hjemland, da hun deltog i et møde i FN’s Menneskerettighedsråd, UNHRC.

Hun blev forfærdet over, hvor modstræbende USA, Storbritannien og Frankrig var, da hun og andre forsøgte at få organiseret en undersøgelse af de formodede krigsforbrydelser, som den saudiskledte militærkoalition har begået i krigen.

I ugerne inden mødet havde en FN-rapport dokumenteret, hvordan koalitionens luftangreb havde dræbt mindst 933 civile på bare et år.

Billeder af den fem-årige pige Buthaina, som havde mistet hele sin familie under et luftangreb, var netop gået viralt på internettet, og Amnesty Internationals research havde dokumenteret, at bomben som dræbte familien, var produceret i USA.  

”Så forstod jeg, at disse tre landes økonomiske interesser betyder, at de lukker øjnene og fortsætter med at levere våben til Saudi-Arabien. Våbenhandel er nøglen til konflikten”, siger Radhya al-Mutawakel.

Hendes organisation Mwatana undersøger krænkelser af menneskerettighederne og udgiver rapporter om overtrædelserne. Organisationen fører kampagner og tilbyder advokatbistand til ofrene.  

Radhya al-Mutawakel og hendes kollegaer står som regel forrest i kampen for at holde regeringer ansvarlige for deres rolle i drab på civile i krigen i Yemen, som nu er den værste humanitære krise i verden. Flere end 22 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp og beskyttelse og flere end otte millioner ved ikke, hvorfra de skal skaffe deres næste måltid.

Organisationens medarbejdere er blandt de første på stedet for at analysere bevismateriale, der kan være med til at konkludere, hvilke våben der er brugt, og hvem der har produceret og leveret dem.

”Vi har bevist, at våben, som er lavet i Storbritannien, USA og Italien, er blevet brugt i koalitionens ulovlige angreb”, siger al-Mutawakel.

Tidligere i år var Mwatana med til at indberette en sag for den italienske offentlige anklager. Den 8. oktober 2016 blev den yemenitiske landsby Deir Al-Hajari angrebet fra luften og en hel familie døde – inklusive en gravid mor til fire børn. På stedet fandt hendes kollegaer dele, som er produceret af det italienske firma RWM Italia S.p.A.

”I mere end tre år er mit folk blevet dræbt af stater, som har forpligtet sig til at følge reglerne i FN’s Våbenhandelstraktat. Du kan forestille dig, hvor vanskeligt det er at gøre vores arbejde midt i en krig. Men det vanskeligste ville være, at jeg intet kunne gøre for hjælpe”, siger Radhya al-Mutawakel

”Det er nødt til at stoppe”.


FOLADE MUTOTA

Folade Mutota er direktør for organisationen WINAD – Women’s Institute for Alternative Development - i Trinidad og Tobago, Caribien, som blandt andet forsøger at få verden til at lytte til fortællinger om kvinders oplevelser, når der diskuteres kontrol med den globale våbenhandel.

”I Trinidad og Tobago er de fleste ofre for våbenvold mænd, hvilket betyder, at konsekvenserne for kvinder ofte bliver overset. Men enhver situation med usikkerhed påvirker markant kvinders helbred og velvære. Tilstedeværelsen af våben i et samfund forstærker ubalancen mellem kønnene”, siger Folade Mutota.

Det er ikke kun befolkningen i lande med krig, der lider under den uansvarlige handel med våben. I Trinidad og Tobago, som har en af Latinamerikas højeste mordrater, bliver voldelig kriminalitet intensiveret af handlen.

Folade Mutota beskriver, hvordan den hastige vækst i antallet af illegale våben på tværs af Caribien nedbryder livskvaliteten for hele befolkningen.

”Hele samfund bliver til konfliktzoner, mord sker dagligt, og kvinders generelle usikkerhed stiger. Hver dag bliver kvinder truet på livet i deres hjem og i det offentlige rum, fordi der er let adgang til ulovlige våben”, fortæller hun og fortsætter:

”Usikkerhed har økonomiske konsekvenser. Når våbenvolden stiger, så stiger statens omkostninger til håndhævelse af lov og orden, hvilket betyder, at der er færre ressourcer til for eksempel sundhed og uddannelse”.

Det er afgørende for Folade Mutota at have fokus på de særlige måder, som kvinder kan være med til at mindske våbenvolden.

”Kvinder kan spille en værdifuld rolle i kampen for forandring. Det gælder både når magthavere skal påvirkes til at give ressourcer, og når der er brug for mægling i konflikter eller i ledelsen af udviklingsprojekter. Det er vigtigt, at vi har kvinder som ledere”.

”Jeg føler, at vi har et ansvar for at forhindre vores land i at bukke under for våbenvold”, afslutter Folade Mutota.



Verdens våbenhandel

Verdens våbenhandlere omsætter hvert år for omtrent 750 milliarder kroner. Og handlen er generelt stigende. I 2016 var handelen på sit højeste siden 1950.

I 2014 skete der formelt et gennembrud i den politiske kamp for kontrol med hvem, der handler med hvem og med hvad. Det år trådte FN’s Våbenhandelstraktat (UN Arms Trade Treaty) i kraft.

De lande, der har ratificeret traktaten, forpligter sig til ikke at sælge våben til kunder, som med overvejende risiko vil anvende dem til krænkelser af menneskerettighederne, eller hvis det står klart, at de vil blive brugt til krigsforbrydelser.

Men det har hidtil været en svær kamp at få landene til at følge reglerne, og USA, der står for cirka 35 procent af verdens våbenhandel, har ikke ratificeret traktaten.

Læs her hvilke lande, der har ratificeret traktaten.

Støt Amnestys arbejde