Finanslovsaftale vil nedbryde mennesker på flugt Danmark Asyl

 
Udgivet
01.
Nyhed

Philip Davali /Ritzau Scanpix

Finanslovsaftale vil nedbryde mennesker på flugt

Regeringen og Dansk Folkeparti vil skabe så dårlige forhold som muligt for mennesker på flugt med det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Resultatet bliver, at Danmark kommer til at nedbryde mennesker i stedet for at støtte dem, mener Amnesty.

Som en del af den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en ny finanslov bebudede regeringen fredag den 30. november en ny ”markant stramning af udlændingepolitikken”.

Ifølge regeringen og støttepartiet DF er der tale om et ”paradigmeskifte”, hvori formålet er at sikre, at mennesker på flugt, som søger beskyttelse i Danmark, ikke får permanent ophold, men alene kommer til at være i Danmark ”midlertidigt”. 

Mennesker, som opnår beskyttelse i Danmark, får alene flygtningestatus, fordi de danske myndigheder har vurderet, at de risikerer forfølgelse i deres hjemland og derfor har brug for beskyttelse. Principielt gælder denne ret til beskyttelse i Danmark kun så længe, at den enkelte har behov for beskyttelse.  

Men Amnesty stiller sig særdeles kritisk overfor, at Danmark med den nye politiske aftale bag finansloven nu lægger op til at bruge ”midlertidigheden” som et frikort til med fuldt overlæg at skabe dårligst mulige forhold for mennesker på flugt. 

Ikke mindst tre aspekter af det såkaldte ”paradigmeskift” vækker bekymring:

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse skaber fattigdom

Den nuværende integrationsydelse skifter navn og nedsættes med det formål at få flygtninge til at søge hjemrejse. For enlige forsørgere nedsættes ydelsen med 2.000 kroner om måneden og for samboende og gifte forsørgere nedsættes ydelsen med 1.000 kr. pr. person pr. måned - svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Det er veldokumenteret, at den i forvejen lave økonomiske støtte til mennesker på flugt gør det svært at dække helt grundlæggende behov.  

”Danmark hensætter flygtninge i fattigdom, selvom vi ved, at det ikke fører til øget beskæftigelse eller styrket selvforsørgelse. Vi kommer til at nedbryde mennesker, som Danmark i stedet burde støtte, ikke mindst hvis målet er, at de rustes til en dag selv at kunne deltage i genopbygningen af deres ofte krigshærgede hjemlande”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

Man indfører frihedsberøvelse

Udlændinge på “tålt ophold” og asylansøgere med udvisningsdomme, som ikke kan eksekveres på grund af forholdene i deres hjemlande, og fremmedkrigere, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, skal fra 2021 indkvarteres i et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Samtidig ønsker regeringen og DF at gøre det så vanskeligt som muligt indenfor de gældende internationale regler at forlade øen.

“Det er et lille lyspunkt i finanslovsaftalen, at det flere gange understreges, at Danmarks ønske er at respektere de grundlæggende rettigheder i de internationale konventioner. Men vi må spørge regeringen og støtteparti om, hvordan de mener, det er muligt, når man med fuldt overlæg i praksis vil frihedsberøve mennesker, som allerede har afsonet deres fængselsstraf, og som nu på ubestemt tid vil blive afskåret fra at opretholde et familieliv”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

Loft over familiesammenføring

I finansloven lægges der desuden op til, at Danmark yderligere vil undergrave retten til at søge familiesammenføring for mennesker på flugt.

I dag har konventionsflygtninge og flygtninge med beskyttelsesstatus, som ikke kan henvises til at have familieliv i hjemlandet, ret til familiesammenføring i Danmark. Fremover vil det være den til enhver tid siddende minister, som ud fra nogle løst formulerede kriterier skal afgøre, om Danmark kan modtage familiesammenføringer eller ej. Amnesty advarer mod en sådan model, der giver en minister myndighed til at træffe vidtgående beslutninger på et vilkårligt grundlag, og som Danmark også tidligere har indført, da man forlod FN’s kvoteflygtningeordning og indførte en lov, som gør, at det i dag alene er den ansvarlige minister, som afgør, om Danmark er i stand til at modtage kvoteflygtninge.

”Man fjerner et retskrav for i stedet at sige, at denne rettighed alene gælder på den siddende ministers nåde. Det må vi fraråde. Som vi så det med de syriske krigsflygtninge, som først kunne søge om familiesammenføring efter tre års forløb, kan man forudse, at det især vil være, når der er allermest behov for at lade mennesker på flugt blive genforenet i Danmark, at man vil fjerne retten til familiesammenføring. Derudover undrer det os, at Danmark finder behov for at opfinde måder at omgå retten til familiesammenføring på et tidspunkt, hvor antallet af mennesker, som søger sikkerhed i landet, er historisk lavt”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.