Putin har givet Tjetjenien frie hænder til at forfølge LGBTI-personer

For anden gang på mindre end to år har en voldelig og homofobisk klapjagt fået landets LGBTI-personer til at frygte for deres liv.

Af Natalia Prilutskaya, Rusland-researcher i Amnesty International. Artiklen blev bragt i The Moscow Times den 17. januar. 

Tidligere på ugen bekræftede Russian LGBT Network beretninger om, at de tjetjenske myndigheder har genoptaget omfattende arrestationer af enkeltpersoner, som man antager er homoseksuelle, og har fængslet og tortureret dem.

Ifølge organisationens beskyttede kilder er omkring 40 mennesker blevet arresteret siden december, og mindst to mennesker er døde efter at have været udsat for tortur. Politiet har angiveligt også krævet, at homoseksuelles familier begår ”æresdrab” på deres familiemedlemmer og fremviser beviser på mordene.

Disse forfærdelige beretninger kommer efter en tidligere ”udrenselse af bøsser” i 2017, hvor hundredvis af mænd blev fængslet og tortureret, hvilket bragte Tjetjeniens sørgelige forhold til menneskerettigheder tilbage i det globale spotlys.

Jeg besøgte den tjetjenske hovedstad Grosnyj adskillige gange sidste år. Hver gang blev jeg ramt af kontrasten imellem de skinnende skyskrabere i glas, luksusbutikkerne, de fashionable cafeer og den næsten håndgribelige frygt, der ligger i luften. Folk vælger deres ord med omhu, når de taler.

Det kræver omhyggelig
planlægningat arrangere møder med menneskerettighedsforkæmpere for at sikre deres anonymitet og sikkerhed. De kan ikke have meget mere på spil: Den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov har stået bag en årelang kampagne med chikane, intimidering og vold mod menneskerettighedsaktivister, der har medført, at adskillige prominente personer er blevet dræbt på grund af deres arbejde og adskillige andre er blevet fængslet.

De
mennesker, der har dokumenteret angrebene på LGBTI-personer, har udvist ufatteligt mod og risikerer at blive arresteret, tortureret, mishandlet og dræbt, hvis de bliver identificeret.
Bag de skinnende facader på de nye bygninger, der bliver ved med at blomstre frem i Grosnyj, er væggene på huse, butikker og kontorer fyldt med portrætter af Kadyrov. Det er næsten umuligt at se tv eller at lytte til radio uden at høre hans navn.

Det er et godt billede
på, hvordan frygten for Kadyrov gennemsyrer hvert aspekt af livet i Tjetjenien, og hvordan hans enevældige styre har ødelagt lov og orden i republikken. Enhver, der vover at klage over myndighederne eller deres politikker, risikerer offentlig udskamning eller det, der er værre. En typisk straf for at være uenig med styret er, at man bliver tvunget til at give en offentlig undskyldning på tv, får sit hjem brændt ned, eller at der bliver fabrikeret falske anklager mod dig om, at du har begået noget kriminelt.

Med Kadyrovs ansigt over det hele er det let at glemme, at Tjetjenien stadig er en del af den russiske føderation, der har underskrevet mange internationale menneskerettighedstraktater. Da nyheden om forfølgelserne i 2017 kom frem henvendte russiske menneskerettighedsaktivister og journalister sig til de føderale myndigheder og krævede en undersøgelse og øjeblikkelig handling for at beskytte LGBTI-personers liv i Tjetjenien.

Maxim Lapunov, der indtil videre er det eneste offer, som har talt offentligt om, hvad han har været udsat for, indgav en formel klage til de russiske myndigheder i september 2017. I rystende detaljer beskriver Maxim, hvordan han blev tilbageholdt i 12 dage i en blodindsmurt celle, tæsket med stokke og fik en plasticpose over hovedet.

I november 2018, efter flere måneders afvisninger og formørkelse af sagen, meddelte de russiske myndigheder, at de ikke kunne bekræfte Maxims påstande og afviste samtidig at sætte en efterforskning i gang.

Dette knusende slag mod retfærdighed fik alarmklokkerne til at ringe hos mange aktivister i Tjetjenien, der vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før de tjetjenske myndigheder genoptog deres grusomheder, når de ikke blev stillet til ansvar for dem. Desværre har de allerede fået ret.

I december 2018 offentliggjorde Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) en rapport, der anklager Rusland for at skærme tjetjenske embedsfolk fra en tilbundsgående undersøgelse. Kadyrov ved, at han har carte blanche, når det kommer til menneskerettighedskrænkelser.

Forfølgelserne i 2017 skabte dog så meget international bevågenhed, at arrestationerne midlertidigt stoppede. Det viser, at de tjetjenske og russiske myndigheder ikke er immune over for kritik. Derfor kan det internationale samfund spille en vigtig rolle ved at presse den politiske elite til at stå ved deres forbrydelser og tage meningsfulde skridt mod at sikre, at de ansvarlige bliver retsforfulgt.

I 2017 hjalp Russian LGBT Network – med støtte fra andre NGO’er – hundredvis af mennesker fra Tjetjenien ud af landet, og nogle af dem blev genbosat andre steder. Flere lande – herunder Canada, Frankrig, Tyskland og Litauen – gav dusinvis asyl. De står desværre ret alene med deres gavmildhed, og andre regeringer var tilbageholdende eller for langsomme til at tilbyde beskyttelse.

Denne gang bør regeringer være parate til at fremskynde asylprocessen, så enhver der ønsker at forlade Tjetjenien kan gøre det hurtigt og sikkert. Frem for alt skal de gøre det klart for de tjetjenske myndigheder, at de holder øje med dem, og at disse forfærdelige forbrydelser ikke sker i mørket