USA's håndvåben har skabt en menneskerettighedskrise

 
Udgivet
01.
Ny rapport

Amnesty: USA's håndvåben har skabt en menneskerettighedskrise

I 2016 døde i gennemsnit 106 mennesker hver dag i USA af vold med skydevåben. I forhold til befolkningens størrelse er dette betydeligt højere end i noget andet industrialiseret land. I alle nationens stater er det tilladt offentligt at bære skydevåben, men ingen har pligt til at anmelde, hvis et våben bliver stjålet eller mistet. Læs her om Amnestys nye rapport "In The Line Of Fire", eller download den selv.

En kvinde har mistet alle sine fire børn. De blev skudt og dræbt i Chicago, USA:

Sønnen Ronnie, en 33-årig ambitiøs musikproducent, blev skudt i hovedet, mens han sad i en parkeret bil den 26. januar 2013. Et par uger før sin død havde han i et tv-program forklaret, at han var tidligere bandemedlem og havde været ind og ud af fængsel, men at han nu var mentor for unge rappere, der forsøger at holde sig væk fra bandelivet.

Sønnen Jerome, 23 år, blev skudt og dræbt, mens han talte i en mønttelefon den 26. juli 2000.

Tre måneder tidligere, den 27. april, stod den15-årige søster LaToya i opgangen i en boligblok, da hun blev skudt og dræbt af en 13-årig dreng.

Den 28. november 1995 blev den 18-årige søn Carlos skudt to gange i hovedet af en klassekammerat, tæt på deres fælles skole.

Stigende problem

Amnesty Internationals nye rapport  ”In The Line of Fire – Human Rights And The US Gun Violence Crisis” samler og analyserer eksisterende data og forskning om private personers voldelige brug af skydevåben i USA. Rapporten analyserer USA’s love og politik, der styrer privat anskaffelse, besiddelse og brug af skydevåben.

Amnesty mener, at alene omfanget af mennesker, der hvert år bliver dræbt af skydevåben, er alarmerende. I 2016 blev 38.650 skuddræbt. 1.637 af dem var børn, og yderligere 116.000 blev samme år såret af skud.

Amnestys indsamlede data tyder på, at antallet af mord med skydevåben har været stigende de senere år, og at det påvirker indbyggere i hele USA, uanset om de bor i byerne, forstæderne eller på landet. Men skuddrab rammer oftest områder, hvor der generelt ikke bor hvide mennesker.

Menneskerettigheder i krise

Ifølge international lov har en stat pligt til at kontrollere private borgeres anskaffelse, besiddelse og brug af våben, hvis der er klare beviser på vedvarende vold med skydevåben i samfundet.

USA’s lovgivende forsamlinger har generelt undladt at indføre et omfattende og koordineret system, der skal sikre borgerne. Alene antallet af våben i omløb udsætter uskyldige borgere for en stor risiko for at blive dræbt eller såret af skud.

Udbredt brug af skydevåben i det offentlige rum kan føre til en krænkelse af den mest grundlæggende menneskerettighed - retten til livet. Alle lande har pligt til at beskytte mod skydevåben ved at bekæmpe eksisterende eller forudsigelige trusler mod livet.

Vold med skydevåben underminerer andre menneskerettigheder ved at skabe en kultur, hvor mennesker ikke føler sig trygge og får frataget retten til personlig sikkerhed. Frygten kan underminere retten til ytringsfrihed og fredelig forsamling. Når samfund vedvarende bliver ramt af vold med skydevåben, kan grundlæggende rettigheder til sundhed og uddannelse blive undergravet.


02.
106 dræbte om dagen
03.
38.658 dræbte
04.
1.637 dræbte børn
05.
Stater tillader skjulte våben
06.
Bortkomne våben
07.
Ny rapport

Amnestys anbefalinger

De lovgivende forsamlinger på tværs af nationen skal vedtage og styrke våbenlovgivning:

  • Kongressen skal vedtage obligatorisk og effektiv baggrundstjek af alle, der ønsker at anskaffe sig et skydevåben
  • Kongressen skal pålægge føderale, statslige og lokale myndigheder, at de indberetter episoder med brug af skydevåben hurtigt og fyldestgørende til FBI - det føderale politi. Oplysningerne vil styrke det nationale register ”National Instant Criminal Background Check System” (NICS)
  • Kongressen skal vedtage, at kun personer med en gyldig licens og en troværdig grund kan købe et skydevåben
  • En person skal kun kunne købe et skydevåben, hvis han eller hun er minimum 21 år, og hvis et baggrundstjek udelukker kendte risikofaktorer som for eksempel tidligere domme for vold, nuværende anklager for forbrydelser, tidligere misbrug eller psykiske sygdomme, der øger risikoen for, at han eller hun skader sig selv eller andre

Amnesty kommer med en lang række konkrete anbefalinger, som kan læses fra side 154 i rapporten ”In The Line of Fire – Human Rights And The US Gun Violence Crisis”


09.
Video