Argentinas ustoppelige grønne bølge

 
Udgivet
01.
Den grønne bølge


02.
Interview

Argentinas ustoppelige grønne bølge

I Argentina endte et historisk lovforslag om lovlig abort sidste år med et snævert nederlag i Senatet. Et år senere er bevægelsen for abort stærkere end nogensinde, fortæller Noelia Garone, jurist i Amnesty Argentina, og en af kvinderne i Latinamerikas voksende ”grønne bølge”.

Af Lise Josefsen Hermann og Bjarke Windahl Pedersen

Hvad satte den grønne bølge i gang?

Mange modige kvinder har i årevis kæmpet for fri og sikker abort, men emnet eksploderede først i medierne, da en ny abortlovgivning sidste år blev præsenteret i Kongressen.

Det igangsatte en bølge anført af unge, som måske ikke normalt identificerede sig med en bestemt politisk mærkesag, men som blev forenet i kampen for abort. Helt vildt mange piger og unge kvinder gik rundt med deres grønne tørklæder – symbolet på bevægelsen - på deres rygsække. 

Forslaget om at afkriminalisere abort blev vedtaget i Kongressens første kammer, men siden nedstemt i det sidste. Begge gange efter maratondebatter og meget snævre afgørelser. Du ventede med tusinder af andre udenfor Kongressen – hvordan var det? 

Den første afstemning i juni var en stor dag.

Vi ventede på resultatet fra klokken 17 dagen inden - indtil klokken otte om morgenen. Det var iskoldt, men pladsen foran og endda gaderne omkring Kongressen var fyldte med mennesker. Jeg var afsted sammen med mine kollegaer fra Amnesty, mine venner og veninder, min niece, min søster. Det var nervepirrende. Kulden var intens og vi vidste ikke, hvordan resultatet ville ende. Da vi så afstemningen på en storskærm (129 for, 125 imod, red.), brød vi ud i råb og gråd. Råb af eufori, af lykke.  

Afstemningen i det mere konservative Senat, vidste jeg, ville blive mere kompliceret. Det var igen koldt, regnfuldt og blæsende, men pladsen var fyldt til bristepunktet med kvinder, som krævede denne her rettighed, og mænd, som var mødt op for at støtte os.


Noelia Garone er jurist i Amnesty Argentina. Foto: Pablo Mekler

I Senatet blev lovforslaget bremset med et snævert flertal. (38 imod, 31 for, red.) Alligevel kalder du dagen for ”smuk”. Hvorfor?Selvfølgelig gjorde det ondt, at vi ikke lykkedes med det. Men det gav os håb og motiverede os til at kæmpe videre.

Det eneste, det negative resultat gjorde, var at give os lyst til at tage ned på pladsen igen.

For mig er det virkelig en ekstra værdi omkring den grønne bølge, at så mange unge er med. De vil ikke dø af en abort eller blive kriminaliseret for det. De forstår, at fællesskabet kan bruges til at skabe en bedre fremtid.

Da jeg selv var 15 år gammel, var det ikke muligt at tage ned på pladsen og kæmpe for en rettighed. Det er virkelig smukt at se, at de her unge teenagere har den mulighed. At deres liv kommer til at forandre sig. Det her kommer til at ske. Meget få gange har jeg været så overbevist om noget.

Hvornår?

Det er et spørgsmål om tid. Om det bliver i den næste Kongres, som til december vil være ændret efter valget, – eller i den næste. Abort er i dag et emne kandidaterne går til valg på. Tilbage i 2015 var det slet ikke på den offentlige dagsorden. Dét der skete sidste år, kan ikke ties ihjel. 

Kan Argentinas grønne bølge sprede sig til resten af Latinamerika? 

Ja. Sidste år bad alle os hele tiden om at tage grønne tørklæder med, når vi rejste nogen steder hen. Alle ville have et grønt tørklæde. Det er en del af den solidaritet som kvindebevægelsen og abort-bevægelsen repræsenterer. Det er som at få et knus mere. Som at føle sig omfavnet af kvinder fra hele regionen.

At vi undgår, at kvinder dør eller bliver kriminaliserede på grund af abort. Det er dét, vi alle sammen venter på.

Giv en donation

Latinamerikas abortlove

Latinamerikas abortlove

Maria Teresa Rivera kæmper videre

I El Salvador blev 33-årige María Teresa Rivera i 2011 idømt 40 års fængsel for ”overlagt mord” efter en spontan abort. Amnesty-støtter fra hele verden arbejdede for hendes sag, og i 2016 blev hun løsladt.

”Jeg er meget taknemmelig for enhver mand og kvinde, der har fulgt min sag, og som håbede, at jeg ville blive fri. Det gav mig så meget styrke - for hvis I troede på det, måtte jeg også tro på det”, fortalte Mária Teresa ved sin løsladelse. 

I dag har hun fået asyl i Sverige, hvorfra hun arbejder for at hjælpe de kvinder, hun selv sad fængslet med. 

Giv en donation