”Det er blevet mindre tabu at tale om overgreb”
Roskilde Festival er i fuld gang, og på campingområdet kender mange af de unge festivaldeltagere Let’s Talk About Yes-kampagnen, der sætter fokus på samtykke, grænser, krænkende adfærd og voldtægt.
Vennerne i Camp Mennesker Med Følelser hyggesnakker under et pavillontelt, da de tre frivillige fra Amnesty træder ind i lejren i Clean Out Loud-området og spørger, om de er med på at tale om grænser, samtykke, krænkende adfærd og voldtægt.
Det er de, og der bliver hurtigt fundet ekstra klapstole frem til gæsterne, der bænker sig om det hvide plasticbord. Alle lytter interesseret til spørgsmålene, og det viser sig, at de fleste i lejren er ret godt inde i emnet.
Samtykke fylder i medierne
”Jeg føler, at der har været et stort fokus på samtykke i lang tid efterhånden. Det har fyldt meget i medierne, og på et tidspunkt var der også en demo for samtykke ret tæt på, hvor jeg bor i Aarhus”, fortæller 24-årige Aia Kragh og tilføjer:
”Men vi snakkede faktisk allerede meget om samtykke på sidste års festival, fordi vi også der havde besøg af Amnesty, der fortalte om Let’s Talk About Yes-kampagnen. Vi havde et erotisk novelle-tema kørende, hvor vi skulle læse noveller højt, og det blev hurtigt en regel, at hvis der skete noget i novellerne, hvor der ikke var samtykke, så skulle man drikke. Der var godt nok ikke meget samtykke i de noveller, så vi fik drukket en hel del”.
Ida (tv.), Bastian og Aia (th.) har alle oplevet et større fokus på samtykke. Men der er stadigvæk brug for mere oplysning.
Mindre tabubelagt
En af lejrens mandlige medlemmer kommer på banen efter at have hørt spørgsmålet om, hvorvidt kampagnen og den megen omtale i medierne har rykket noget.
”Det synes jeg. Det er som om, at det er blevet mindre tabu og mere ok at tale om, at man er blevet voldtaget eller udsat for et overgreb. I hvert fald blandt os unge mennesker, der lever i en drukkultur, hvor de her problemer jo opstår”, siger Bastian Lentz på 26, der som de øvrige studerer i Aarhus.
Krænkelser ved fester
Ved siden af ham sidder den to år yngre Ida Grøning, der er en af drivkræfterne bag en festforening på medievidenskab på Aarhus Universitet. Ifølge hende har der været flere episoder, der har fået arrangørerne til at overveje optagelsesprocedurerne.
”Det er løbende kommet frem, at der er nogle, der har fået overskredet deres grænser, fordi nogle har udvist en uacceptabel adfærd. Derfor taler vi meget om, at vi måske skal til at fortælle om vores værdier og holdninger på det område, når vi optager folk i foreningen”, siger hun.
Brug for endnu mere oplysning
Udover at blive ved med at tale åbent om det i omgangskredsen mener Aia Kragh, at der skal mere oplysning til.
”I ungdomskulturen er der meget den der med, at man aldrig må være kedelig og altid skal være med. Og jeg tror, at det er med til at gøre, at man har sværere ved at sige nej. Så det ville måske være godt med en kampagne på de sociale medier, der siger, at det ikke handler om at være kedelig, men om at lytte til sig selv”.
Hun er rigtig glad for, at den nye regering har meldt ud, at den vil skrive samtykke ind i voldtægtslovgivningen.
”Den tidligere lovgivning har været baseret på, om du har sagt nej. Det her er jo bare omvendt og bedre, fordi man nu skal sikre sig, at den anden har lyst. Og det kan man kun ved at få et svar i en eller anden forstand”, siger Aia Kragh.
Instagram og plakater på gymnasiet
Efter at have forladt de århusianske studerende bevæger Amnestys folk sig over i området ved Dream City, hvor beboerne i lejrene ofte er lidt yngre. Midt på en støvet grussti møder de tre frivillige fem venner fra Kolding-området, der alle går i gymnasiet eller skal til det. Flere af dem har tidligere været på Jelling Festival, Nibe Festival og Northside, mens alle er Roskilde-debutanter.
De er helt med på, hvad samtykke går ud på, og 17-årige Andrea Ove Holm-Hansen formulerer det meget kort og præcist:
”Det er, når begge parter er enige om, at de vil have sex med hinanden”.
Vennegruppen kender også udmærket Let’s Talk About Yes-kampagnen fra billeder på Instagram og fra gymnasiet, hvor Amnesty Youth på et tidspunkt havde en stand og satte plakater op, der stadig hænger der.
Hjælper hinanden
Ingen af dem har oplevet voldsomt krænkende adfærd på festivalen, men ifølge 17-årige Dicte Sønnichsen betyder det ikke, at hun helt er sluppet for uønskede oplevelser.
”Når man danser, kan der godt være nogle lidt ældre mænd, der tror, at de må komme helt tæt på. Og det kan godt være lidt mærkeligt, men det er ikke noget, man tager megaseriøst”, siger hun og fortsætter:
”Men jeg synes alligevel, det er vigtigt, at man hjælper hinanden, hvis man kan se, at ens veninde danser med en og ikke synes, det er fedt. For det kan godt være lidt svært at stå der alene og sige fra. Så der har vi nogle aftaler”.
Vennerne fra Kolding er enige om, at samtykke ikke behøver at være så svært. Fra venstre: Einar, Bertram, Andrea, Mathilde og Dicte
Samtykke behøver ikke at være svært
Vennegruppen er enige om, at det ikke kun handler om at sige fra, men også om at respektere et nej. Og ifølge Bertram Schach Jensen på 16 er det egentlig ret ligetil:
”Man kan jo altid se og mærke, om den anden har lyst. Og jeg synes, det er bedre, at man skal sige til i stedet for fra. Det kan godt være svært at gøre, hvis man føler sig presset”.
Ingen af dem har nogensinde hørt om samtykke, grænser, krænkende adfærd og voldtægt i seksualundervisningen i skolen.
”Det var mere sådan noget basic noget med menstruation og sådan noget. Men det ville være godt, hvis man snakkede noget mere om det. Det er der brug for!”, siger 17-årige Mathilde Boss Nielsen, inden vennerne smutter videre op på pladsen for at høre musik.