For første gang i nyere russisk historie er en borger idømt fængsel alene for at praktisere sin tro, skriver Amnesty Internationals researcher i denne kommentar til sagen om det danske medlem af Jehovas Vidner, Dennis Christensen.
Kommentaren er bragt i Politiken søndag 17. februar 2019.
Byen Orjol i det vestlige Rusland er berømt for sin rige litterære arv. Store russiske forfattere som Turgenev, Leskov, Andreev og Bunin – den første russiske forfatter til at modtage Nobelprisen i Litteratur – blev født, levede eller var på anden vis associeret med denne historiske by. Mange af deres værker er forblevet moderne og skaber stadig debat mere end halvandet hundredår, efter de blev skrevet. Det er ikke uden grund, at Orjols indbyggere er stolte over deres egne store landsmænd.
Den 6. februar 2019 skrev Orjol igen historie. Denne gang desværre på en måde, som går stik imod ånden hos mange af Ruslands kanoniserede forfattere, for hvem frihed og humanisme ofte var centrale emner.
For første gang i Ruslands moderne historie blev et medlem af Jehovas Vidner, den 46-årige dansker Dennis Christensen, idømt seks år i straffelejr alene for at have praktiseret sin religion.
Læs nyheden omkring dommen her
Dennis modtog dommen med et smil. Han havde på det tidspunkt allerede tilbragt næsten to år i varetægtsfængsel, siden sikkerhedsagenter den 25. maj 2017 ransagede det hus, hvor lokale medlemmer af Jehovas Vidner var samlet for at bede. Et dusin maskerede og bevæbnede mændiført skudsikre veste og agenter fra FSB (Ruslands føderale sikkerhedstjeneste, som har efterfulgt Sovjettidens KGB, red.) invaderede og gennemsøgte rummet, hvor primært kvinder, børn og ældre var forsamlet.
Dennis Christensen blev anklager for at have ”organiseret aktiviteter for en ekstremistisk organisation” og tilbageholdt. Hans eneste forbrydelse var at praktisere sin tro. Sagen mod ham tog næsten et år ved distriktsdomstolen i Zheleznodorzhnyi. Den hårde dom imod ham var ingen overraskelse for dem, som har fulgt forfølgelsen af Jehovas vidner i Rusland.
Et årtis forfølgelse
Efter en kort periode med en relativ grad af religiøs frihed i Rusland efter Sovjetstyrets afslutning, begyndte forfølgelsen af Jehovas Vidner igen i 2009.
Her anerkendte en regional domstol i Rostov anklagemyndighedens begæring om at beslaglægge Jehovas Vidners ejendom i Taganrog. Domstolen erklærede også, at 34 af organisationens materialer var ”ekstremistiske”. Derfra fortsatte forfølgelsen af den lokale menighed. Imellem 2011 og 2016 blev 16 medlemmer tiltalt for at organisere en kriminel forening og ”ekstremistiske” aktiviteter. Nogle af de tiltalte blev frikendt, og de, som blev dømt skyldige, fik betingede straffe. Ingen af de tiltalte blev dengang idømt ubetinget frihedsberøvelse, som det skete for første gang i sagen mod Dennis Christensen.
I mellemtiden er forfølgelsen af Jehovas Vidner gennem ”anti-ekstremisme-loven” fortsat landet over. Lokale organisationer er af myndighederne blevet kategoriseret som ”ekstremistiske” og er blevet lukket ned. Publikationer er blevet udpeget som ”ekstremistiske” og dermed forbudte. Blandt de ramte lokale organisationer er den i Orjol, som i juni 2016 blev erklæret ekstremistisk af den regionale domstol. Beslutningen blev opretholdt af den russiske højesteret i oktober 2016, hvorefter organisationen blev lukket ned.
I april 2017 afgjorde Ruslands højesteret, at Jehovas Vidners administrative center i Rusland skulle lukkes, dets aktiviteter stoppes, og dets ejendom konfiskeres.
Gå i dybden: Læs Amnesty Internationals reaktion på nyheden omkring højesterets afgørelse maj 2017
Retten henviste til tidligere afgørelser og den føderale anklagemyndigheds vurdering af, at lokale afdelinger af Jehovas Vidner havde forbrudt sig imod landets ”anti-ekstremisme”-lovgivning. Højesteretten afgjorde dermed, at Jehovas Vidner udgjorde en ekstrem organisation.
De russiske myndigheder forsikrede dengang, at det ikke ville true religionsfriheden for individuelle troende. Alligevel banede afgørelsen vejen for et endnu større angreb på dette religiøse fællesskab.
Straffelejr, fængsel eller husarrest
Dennis Christensen blev arresteret en måned efter højesterets afgørelse. Siden da er der åbnet mere end 100 kriminalsager mod medlemmer af Jehovas Vidner. Dusinvis af medlemmer er varetægtsfængslet eller sat i husarrest.
Amnesty International betragter Dennis Christensen som en samvittighedsfange. Det samme gælder andre medlemmer af Jehovas Vidner, som er blevet frataget deres ret til frihed, alene fordi de fredeligt har udøvet deres religionsfrihed. De skal omgående og uden betingelser løslades. Anklagerne mod dem skal droppes.
Amnesty International opfordrer også de russiske myndigheder til at revidere lovgivningen imod ekstremisme og dens håndhævelse for at sikre, at den ikke længere vil blive brugt til arbitrært at forfølge kritik af regeringen eller andre, der opfattes som ”afvigere”.
Putins ord
Man må medgive den russiske stat, at den viser en vis grad af konsekvens. Ser man bort fra beslaglæggelsen af attraktiv ejendom, og ser man bort fra, at sikkertjenesterne nu kan fremvise endnu større tal for opklarede og forhindrede ”ekstremistiske” forbrydelser, er forfølgelsen i god overensstemmelse med den igangværende generelle undertrykkelse af civile aktivister, som beskyldes for at have afvigende holdninger og påståede forbindelser til ”Vesten”. Jehovas Vidners hovedkvarter ligger trods alt i USA, og de kan betragtes som ”afvigere” i forhold til den officielle russiske ortodoksi. Men ”konsekvensen” illustrerer i dette tilfælde blot, hvordan staten undertrykker en række menneskerettigheder, herunder religionsfriheden, ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden.
I december 2018 kommenterede den russiske præsident Vladimir Putin på, at Jehovas Vidner var kommet på listen over ekstremistiske organisationer. Han kaldte det for ”fuldkomment vrøvl” og udtalte, at der skulle ”ryddes op” i situationen. Han udtalte også, at en mere liberal tilgang bude tages, at ”repræsentanter for alle religioner skal behandles lige”, og at religiøse organisationer ikke skal klassificeres som ”nogle destruktive” organisationer.
Vil de statslige myndigheder komme til fornuft, revidere lovgivningen og dens praktiske håndhævelse og stoppe forfølgelsen? Udfaldet af Dennis Christensens appelsag vil vise, om Putins ord er blevet hørt, og om han mente, hvad han sagde.