“Jeg ville ønske, at min mor kunne lave mad til mig”

”Jeg ville ønske, at min mor kunne lave mad til mig”

Tirsdag eftermiddag demonstrerede en række beboere – heriblandt flere børn og unge – imod de kritisable forhold på Udrejsecenter Sjælsmark. Amnestys jurist bakkede dem op med en tale, hvor han fordømte flere politikeres ambition om at gøre tilværelsen så ulidelig som mulig for de afviste asylansøgere.

Trods regn, blæst og bidende kulde dukkede flere hundrede mennesker tirsdag eftermiddag op på Nytorv i København for at vise deres støtte til beboerne på Udrejsecenter Sjælsmark, der selv havde indkaldt til demonstration. Fra ladet på en lille lastbil skiftedes børn, unge og voksne til at fortælle om de kritisable forhold på den tidligere kaserne i Nordsjælland, hvor beboerne blandt andet ikke må lave mad selv, og hvor familier bor under meget trange kår. 

Vi bliver glemt
En af dem er 15-årige Fayeza, der kommer fra Iran. Hun har boet tre år i Danmark – heraf et i Sjælsmark, der længe har været genstand for stor debat. Den tog for alvor til, da en far for nylig delte en video på Facebook, hvor en kantinemedarbejder nægtede at give hans femårige søn broccoli og kartofler.

”Når jeg kigger på mig selv og andre børn i Sjælsmark, så føler jeg, at vi er blevet glemt. At vi ikke har nogen rettigheder, og at vi ikke lever i den her verden. Vi børn skal have en ordentlig uddannelse, og alle afviste asylbørn skal have en plads i den danske folkeskole”, lød det blandt andet fra Fayeza, der blev mødt af store klapsalver og opmuntrende tilråb.

”I går var maden rigtig dårlig. Vi kunne slet ikke spise det. Men så kom Udlændingestyrelsen på besøg, og så var maden pludselig god. Det forstår jeg ikke”, fortsatte Fayeza. 

Forældre stirrer ind i væggen
En anden af de unge beboere fra Sjælsmark – 17-årige Abira fra Somalia – går rent faktisk i en almindelig folkeskole i Hillerød. Det har hun gjort, siden hun og familien kom til Danmark for fem år siden, hvor de hurtigt fik skabt sig et liv i den nordsjællandske by. 

Faren har blandt andet arbejdet for dagligvarevirksomheden Nemlig.com, mens moren har gået til danskundervisning og været i praktik inden for ældreplejen. Men nu har myndighederne inddraget forældrenes opholdstilladelse, fordi de i modsætning til forældrene – og organisationer som FN og Amnesty – vurderer, at der er sikkert i Somalia. 

De sidste fire måneder har Abira, hendes storebror og mor og far derfor boet i et værelse på Udrejsecenter Sjælsmark, der ligger små 20 kilometer fra Hillerød. 

”Mine forældre laver ingenting nu. De sidder bare og kigger ind i væggen. Det er hårdt at se på. Jeg går heldigvis stadig i skole i Hillerød, hvor jeg har en masse gode venner. Det er svært at være sammen med dem nu efter skole, og de er triste over det, der er sket. Men de kan jo ikke rigtig gøre noget”, fortalte Abira på flydende dansk.

Hendes drøm er at blive sygeplejerske, så hun på et tidspunkt kan tage tilbage til sit hjemland og hjælpe de mange mennesker, der har brug for hjælp. Men lige nu er det mere jordnære ønsker, hun har til livet:

”Jeg ville ønske, at min mor igen kunne lave mad til mig – og at jeg kunne få lommepenge. Jeg vil bare gerne tilbage til Hillerød og have en helt almindelig hverdag som før”.

Umenneskelig politik 
Det er der ikke meget, der i øjeblikket tyder på, at hun får. Regeringen holder foreløbig fast i, at de afviste asylansøgere skal forblive på udrejsecenteret. Ifølge Amnestys jurist, Claus Juul, er det en umenneskelig politisk strategi, som i sidste ende rammer børnene.

”Store dele af det politiske establishment har fokus på, hvordan vi kan gøre tilværelsen så hård og utålelig som muligt for mennesker, der søger asyl i Danmark. Hørsholm Kommune siger, at de har modtaget 51 underretninger om børn, der mistrives, ikke får en passende omsorg, og som savner en fornemmelse af, at der kunne være lys for enden af tunnelen. Hvis Ole ikke trives i skolen, så ringer læreren til forvaltningen og siger ”Ole trives ikke. Og vi tror, det er fordi, at Oles far drikker”. Hvis man skulle svare, som man gør i Sjælsmark, ville man sige ”Jo, men det er jo faren, der selv har valgt at drikke”, sagde Claus Juul og fortsatte:

”Med andre ord siger man, at det er forældrenes skyld, hvis børnene får det dårligt. For de kunne bare vælge at rejse. Med åbne øjne påfører man altså børnene et pres, en udsigtsløs tilværelse og tiltagende håbløshed, som de ikke kan gøre noget for at komme ud af. Børnene kan ikke beslutte at rejse – de kan ikke købe flybilletter eller ansøge om nyt pas. De kan kun tage passivt imod den chikane og det benspænd, som Sjælsmark påfører dem”, sagde Claus Juul og understregede, at børnene har brug for en så almindelig hverdag som muligt for selv at kunne skabe sig et ordentlig liv på et tidspunkt – uanset om det bliver i Danmark eller et andet land. 

Læs Amnestys anbefalinger om Udrejsecenter Sjælsmark her