Klapjagt på de fattige - overleveren

 
Udgivet
01.
Mød overleveren

Klapjagt på de fattige

Filippinernes præsident Dutertes krig mod narko har indtil videre kostet op mod 30.000 mennesker livet. Mød overleveren, der gør alt for at bremse dødspatruljerne.

“Jeg beder dig, sir. Hav medlidenhed med mig. Jeg har fire små børn”, bønfaldt Roger Herrero, da pistolen kom tættere på hans hoved.

“Begynd at bede!”, sagde politimanden før, han trykkede på aftrækkeren. Kuglen gik gennem Rogers hoved og smadrede hans kæbe på vej ud. Han faldt om på en lille grusvej i et afsides område. Han spillede død og da de fire betjente var kørt deres vej, slæbte han sig selv hen til nogle huse og fandt hjælp.

Ifølge politiet stod Roger bag en række røverier. Han havde skudt efter politiet og flygtet fra dem på motorcykel. Men Roger lever af at køre en pedaldreven rickshaw og hans kone siger, at han slet ikke kan køre på motorcykel. 

Roger siger, at fire lokale betjente kidnappede ham, tvang ham til at tilstå en række røverier, som en bekendt stod bag, inden de kørte ham en time væk for at likvidere ham.

Menneskerettighedsaktivister ser Rogers sag som bevis på et politi, der opererer efter deres egne spilleregler og straffrit kan begå drab.

Rogers sag bliver ført af The National Bureau of Investigation (NBI), mens Roger selv lever i skjul. Han siger, at han er bange hvert eneste øjeblik. Bange når han ser en sort bil af samme slags, som han blev bortført i, bange når han hører larm, bange for at det vil ske igen. Han håber, at sagen vil afholde betjente fra at forsøge at dræbe ham igen og at drabene vil stoppe.


Mød andre, der kæmper mod narkokrigen


Advokat Kristina Conti fører sager for familier, hvis familiemedlemmer er blevet skudt eller dræbt af politiet. 

Læs historien her


Father Flavie forestår begravelser for fattige familier, hvis pårørende er dræbt i narkokrigen. 

Læs historien her