Jeg måtte leve med meget lidt mad og ingen løn

”Jeg måtte leve med meget lidt mad og ingen løn”

En ny Amnesty-rapport dokumenterer, at i hundredvis af hårdt pressede udenlandske arbejdere i Qatar stadig bliver snydt for løn og har måttet vende hjem uden en krone på lommen – trods løfter om reformer fra myndighederne.

”I fem måneder måtte jeg leve med meget lidt mad og ingen løn. Min familie var hårdt ramt. Jeg får tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på, hvordan vi ledte efter mad i skraldespandene. Efter to år og fem måneders arbejde uden ferie for United Cleaning skylder firmaet mig en masse penge, som de nægter at betale mig. Hvis jeg får dem, kan jeg vende hjem til min kone og søn”.

Sådan fortæller en kenyansk mand, der er en af de mange migrantarbejdere, som Amnesty har talt med i forbindelse med rapporten All Work, No Pay: The struggle of Qatar’s migrant workers for justice, der følger op på tidligere undersøgelser af forholdene for migrantarbejderne i værtslandet for VM i fodbold i 2022.

Rejst hjem uden løn

Amnesty dokumenterer, at i hundredvis af ansatte i tre bygge- og rengøringsfirmaer i Qatar siden marts 2018 har opgivet at få udbetalt deres løn og rejst tilbage til deres hjemlande uden en krone på lommen.

Myndighederne i det rige olieland havde ellers oprettet nye klageinstanser, der hurtigt og effektivt skulle løse arbejdskonflikter som en del af de reformer, som blandt andet Amnesty har presset på for. Men de har været nyttesløse. Sidste år modtog klageinstanserne mere end 6000 klager, og de fleste af dem var ikke blevet løst ved årets udgang.

”Qatar forbliver en legeplads for skrupelløse arbejdsgivere på trods af landets betydelige løfter om reformer forud for VM i 2022. Migrantarbejdere tager ofte til Qatar i håbet om at kunne give deres familier et bedre liv. I stedet vender mange hjem uden en krone på lommen efter at have brugt måneder på at jagte deres løn med alt for lidt hjælp fra de systemer, der skulle beskytte dem”, siger Amnestys vicedirektør for globale anliggender, Stephen Cockburn.

Klager uden resultat

Klageinstanserne er blevet oversvømmet med så mange klager og har så få dommere, at arbejdere er tvunget til at vente i månedsvis på, at deres sag bliver taget op. Og selv når de får tilkendt en godtgørelse, bliver den ofte ikke udbetalt. Oveni har Qatar endnu ikke oprettet den støttefond, som landet ellers lovede i oktober 2018.

”Migrantarbejdere i Qatar står alt for ofte over for det umulige valg mellem lange og ofte nyttesløse anstrengelser for at opnå retfærdighed eller at vende hjem til deres familier uden de penge, der er brug for for at kunne forsørge den. Vi beder indtrængende myndighederne i Qatar om at gøre som lovet og sætte en stopper for den skammelige udnyttelse af arbejdskraft”, siger Stephen Cockburn.

Flere end 2000 uden løn i månedsvis

Siden marts 2018 har Amnesty fulgt 2000 menneskers jagt på retfærdighed – alle ansat hos Hamton International, Hamad bin Khaled (HKH) og United Cleaning – efter at firmaerne stoppede med at udbetale løn i adskillige måneder med henvisning til økonomiske problemer, inden de stoppede alle aktiviteter og gjorde en ende på deres kontrakter.

Mindst 1620 af disse arbejdere klagede til de nye instanser for forlig i arbejdskonflikter, der blev introduceret i marts 2018 som en del af de reformer, som Qatar havde lovet at gennemføre for at forbedre arbejdstagerrettigheder i samarbejde med den internationale arbejderorganisation, ILO. Ifølge en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium modtog klageinstanserne mere end 6000 klager i 2018.

Nogle af dem til sidst fik en del af, hvad deres arbejdsgivere skyldte dem – mod at droppe deres klager. Men de fleste rejste hjem med ingenting. Ingen af arbejderne modtog godtgørelse gennem klageinstanssystemet.

Qatars ministerium for administrativ udvikling, arbejde og sociale anliggender fortalte Amnesty, at det havde hjulpet til med at forhandle mange af disse forlig på plads og koordineret forsyningen af mad og generatorer til arbejdernes lejre.

Ventetid uden mad og vand

Lovgivningen i Qatar siger, at klageinstanserne skal afgøre sager senest seks uger efter, at de har modtaget klagerne. Men Amnesty fandt frem til, at arbejderne måtte ente mellem tre og otte måneder. I mellemtiden har de været tvunget til at leve uden indkomst i lejre, hvor der har manglet mad og rindende vand.

Bijoy fra Indien ventede i tre måneder på bare at få en dato til en høring. Og da tiden endelig oprandt, havde han besluttet sig til at vende hjem, fordi hans far var syg og indlagt på hospitalet. I stedet for at forsøge at få udbetalt de 13.000 Qatar Rial – svarende til cirka 24.000 kroner – som Hamton International skyldte ham, havde Bijoy ingen andre muligheder end at sige ja til blot 1800 kroner og en billet tilbage til Indien. Hundredvis af andre Hamton-arbejdere stod over for samme valg.

”Jeg tiggede og bad bestyrelsesformandens bror om at give mig 4000 rial (cirka 7400 kroner). Han gav mig 1000 og min flybillet. Jeg må glemme pengene og bare tage af sted. Jeg glemmer dette, fordi jeg gerne vil se min far”, fortalte Bijoy til Amnestys researchere.

Kampen for godtgørelse

Udover udsigten til en langtrukken klageproces må arbejdere forlige sig med det faktum, at de ikke nødvendigvis får udbetalt det, de har til gode, selv om de har vundet sagen hos klageinstansen.

Arbejderne er ofte tvunget til at anlægge en ny sag ved de civile domstole for at tvinge arbejdsgiverne til at betale dem den godtgørelse, de har krav på. Det fører til yderligere forsinkelser og flere udgifter – ofte uden succes.

”Hvert møde er det samme – dommeren siger igen og igen, at jeg skal komme tilbage. Jeg brugte mine penge på at køre frem og tilbage i taxier. Jeg måtte også bede om at få fri fra mit nye job, fordi jeg skulle i retten”, fortalte Roy fra Filippinerne, der var ansat hos HKH.

Akut brug for at stoppe udnyttelsen  

Qatar er hjemsted for cirka to millioner migrantarbejdere, men lever ikke op til internationale arbejdsstandarder. Amnesty har gentagne gange opfordret Qatar til at afskaffe det krænkende kafala-system, der binder arbejdere til deres arbejdsgivere i op til fem år og afholder nogle grupper af arbejdere fra at kunne forlade landet uden deres arbejdsgivers tilladelse.

”De to millioner migrantarbejdere, der udgør rygraden i Qatars økonomi, har ret til at blive behandlet ordentligt på deres arbejde og opnå retfærdighed, når det ikke er tilfældet. Hvis Qatar for alvor vil leve op til deres løfter om at forbedre arbejdstagerrettigheder, må de sørge for at skaffe flere dommere for at sikre, at sager kommer hurtigt i gang, at godtgørelsesfonden bliver fuldt finansieret, og at firmaer, der overtræder loven, bliver retsforfulgt”, siger Stephen Cockburn.

Amnesty har skrevet til alle tre firmaer for at præsentere organisationens konklusioner, men har ikke modtaget nogen svar.