Misinformation i folkets tjeneste

 
Udgivet
01.
Medlemsblad

Ritzau / Scanpix: En Tv-journalist dækker fra Den Himmelske Freds Plads åbningen af det kinesiske parlament. Overvågningskameraer pryder pladsens lamper.

Misinformation i folkets tjeneste

Den kinesiske værktøjskasse til at begrænse kritik vokser. Mens det store flertal i befolkningen accepterer censuren, må aktivister gribe til kreative metoder for at tale styret imod.

Af Nora Rahbek Kanafani
Artiklen er bragt i medlemsbladet Amnesty #2 2019

En enlig demonstrant, der forsøger at blokere kolonnen af kampvogne. Fotoet er for omverdenen blevet symbolet på demonstranternes møde med overmagten på Den Himmelske Freds Plads. Men i Kina blev fotoet stik modsat brugt af myndighederne som et bevis på, hvor hensynsfuldt militæret opførte sig.

Det fortæller Mette Holm, der som journalist i juni 1989 befandt sig i Beijing for at dække demonstrationerne, som også de kinesiske medier rapporterede om. Efter opstanden blev der igen lukket ned for informationsstrømmen. For kommunistpartiet er det nemlig afgørende at kunne styre, hvilken information kineserne får adgang til.

”I Kina er medier tænkt som opdragelse snarere end som oplysning”, fortæller Mette Holm.

”Kina tåler ikke at blive udfordret på sit magtmonopol, og der er en gennemført misinformation på mange planer”.

Præsident Xi Jinping har de seneste år strammet grebet om internettet i et forsøg på, med egne ord, at komme fake news og rygtespredning til livs.

“Uden internetsikkerhed er der ingen national sikkerhed, ingen økonomisk eller social stabilitet, og det er vanskeligt at sikre flertallets interesse”, udtalte præsidenten sidste år til Kinas nationale nyhedsbureau Xinhua.

Point for god opførsel


30 år efter protesterne på Den Himmelske Freds Plads synes den digitale kontrol over information blot at stige.

Næste år ruller de kinesiske myndigheder et såkaldt socialt kreditsystem ud i hele landet. Her tildeles borgerne point efter god og dårlig opførsel. Kører man for stærkt, råber højt på gaden eller ytrer sig kritisk, fratrækkes man point og kommer bagerst i køen, når det gælder adgang til for eksempel job og bolig.

Systemet er ét ud af flere tiltag, der skal gøre op med korruption og skandaler og sikre mere tryghed og bedre opførsel i det offentlige rum. Og opbakningen er høj blandt den almindelige kineser, vurderer Casper Wichmann, specialist i digitale platforme i Kina.

”De deler folk op i første og andenrangsborgere, alt efter din score. Folk bliver stillet til ansvar, hvis de ikke opfører sig ordentligt, og det er der stor opbakning til– også blandt de veluddannede i de urbane områder, selvom man skulle tro, at det måske var dem, der havde mest at tabe i forhold til manglen på privatliv”, siger Casper Wichmann.

Også Kinakenderen Mette Holm peger på, at mange kinesere accepterer overvågning og censur:

”Det store flertal af kineserne har oplevet økonomisk fremgang og mere frihed i deres levetid. Tidligere kunne man som kineser ikke rejse frit uden tilladelse. Du kunne ikke selv bestemme din uddannelse eller dit arbejde. Du kunne blive tvangsgift eller få et forbud mod at gifte dig. På den måde er de flestes liv blevet meget bedre. Man kan stadig ikke kritisere staten, men for den almindelige kineser, der har familie og job, er livet blevet bedre,” siger Mette Holm.

Krabber med ur


For Kinas aktivister gør den øgede overvågning og kontrol det vanskeligt at mobilisere sig. Udover at kontrollen med internettet er blevet skærpet, er politiet også blevet bedre til at forudse protester ved at overvåge onchatfora online og ved at bruge masseovervågningsredskaber som for eksempel ansigtsgenkendelse.

Det har fået aktivister til at gribe til kreative metoder, hvor de leger med sproget online for at undgå at blive fanget af myndighedernes censur. Aktivister skriver uskyldigt klingende budskaber, som man ikke kan sætte en finger på, men som af ligesindede tolkes som skarp kritik. Billeder af krabber med armbåndsure florerer for eksempel online uden at blive blokeret af censuren, selvom de henviser til fotos af partimedlemmers fornemme armbåndsure, som, mener aktivisterne, er et resultat af bestikkelse.

”De leger med sproget, så det virker helt uskyldigt, men samtidig sender de et signal, der kan læses og forstås af andre aktivister”, siger Mette Holm.

Smalle protester lever


På Amnesty Internationals kontor i Hongkong følger man situationen i Kina tæt. Phoebe So, der er aktivismekoordinator, fortæller, at myndighedernes øgede kontrol ikke har svækket aktivisternes engagement.

”Siden 2012 har præsident Xi Jinping ført en vedholdende kampagne med tilbageholdelser af NGO-ansatte, advokater og rettighedsaktivister. Det har dog ikke fået aktivisterne til at holde sig væk fra arbejdet for menneskerettigheder – nærmere tværtimod. Folk har i stigende grad tyet til demonstrationer trods kommunistpartiets hårde fremfærd”.

På den ene side har de kinesiske myndigheder de seneste år givet folk et lidt større rum til at lufte deres vrede og frustration i. På den anden side er grænsen klar: kritik af kommunistpartiet eller højtstående ministre tolereres ikke. 

Fælles for mange af protesterne er, at de handler om smalle emner, og at de begrænser sig til enkelte byer eller områder. For et år siden demonstrerede omkring 200 lærere i Kinas Anhui-provins over ikke-udbetalte bonusser. I juli sidste år demonstrerede en gruppe af kinesiske aktivister og forældre foran en regeringsbygning i Beijing i protest over en skandale om ineffektive vacciner. Politiet får som oftest opløst demonstrationerne hurtigt, og folk bliver tilbageholdt.

Ville en demonstration som den på Den Himmelske Freds Plads kunne finde sted i dag?

Phoebe So tror det ikke:

”Ingen af demonstrationerne har kunnet eskalere og blive til en national bevægelse som den på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det er ikke overraskende, at de mest populære bevægelser her har fokus på smalle emner og arbejder indenfor systemet – i stedet for at udfordre kommunistpartiet”, siger hun.


02.
Baggrund

Historisk protest

  • For 30 år siden besatte tusindvis af studerende fra april og syv uger frem Den Himmelske Freds Plads i Beijing. De krævede med fredelige midler politiske reformer. Det vurderes, at mere end en million kinesere var samlet på pladsen, da demonstrationen var på sit højeste.               
     
  • Regeringen indførte undtagelsestilstand og indsatte militæret. Tusinder af soldater blev dog i første omgang forhindret i at nå frem til pladsen, da lokale indbyggere gik på gaderne og fysisk blokerede for militærets fremrykning.                     

  • Natten til den 4. juni ankom kampvogne og tungt bevæbnede tropper til pladsen. De åbnede ild, dræbte og sårede i hundredvis af demonstranter. En officiel rapport fra de kinesiske myndigheder hævdede i slutningen af juni 1989, at mere end 3.000 civile blev såret, og at mere end 200 mennesker døde under ”optøjerne”. Ifølge rapporten mistede i  dusinvis af soldater også livet. Tabstallet er omdiskuteret og estimater spænder fra hundreder til tusinder af døde.

  • Efter militærets rydning af pladsen blev demonstranter tilbageholdt, tortureret og fængslet efter uretfærdige retssager. Kinas regering har aldrig taget ansvar for overgrebene på pladsen.                      

  • Først i 2016 blev den sidste demonstrant fra pladsen løsladt fra fængsel. Aktivister, som siden 1989 har arbejdet for retfærdighed for ofrene, er blevet chikaneret og overvåget. Kinesere, som har forsøgt at markere årsdagen, er blevet tilbageholdt og tiltalt for at ”fremprovokere ballade”.