Polsk dommer: Vi må kæmpe mod regeringens greb om retsvæsenet

 
Udgivet
01.
Kommentar

Polsk dommer: Vi må kæmpe mod regeringens greb om retsvæsenet

Vi har brug for det internationale samfunds støtte for fortsat at kunne stå imod, ikke kun af hensyn til det polske folks frihed og menneskerettigheder, men for hele Europas skyld, skriver polsk dommer.

Kommentar af Dorota Zablodowska, dommer i Gdansk.

Som dommer er det mit job at sikre, at retfærdigheden sker fyldest for såvel ofrene for forbrydelser som for dem, der har begået dem. I mit retslokale møder jeg ofte mennesker, som har været udsat for uretfærdighed og unfair behandling, men jeg havde aldrig troet, at jeg i min rolle som dommer skulle opleve uretfærdighed, og da slet ikke fra den polske regerings side. Ikke desto mindre betræder vi nu uberørt land, og Europa-Kommissionen har besluttet rejse en sag mod Polen ved EU-domstolen på grund af den nye lov, der åbner mulighed for disciplinære undersøgelser af dommere og i sidste ende sanktioner mod dem.

Jeg er ufrivilligt selv blevet et levende eksempel på uretfærdighederne. Siden regeringen annoncerede sin såkaldte ”juridiske reform” har jeg været engageret i kampen for at forsvare de demokratiske værdier i Polen, især hvad angår retsvæsenet og spørgsmål om borgernes rettigheder. Efter det rystende drab på Pawel Adamowicz, progressiv borgmester i Gdansk, skrev jeg på Twitter: ”Dette er konsekvensen af hadtale”. Jeg blev mildt sagt overrasket, da den disciplinære anklager skrev til mig og krævede, at jeg forklarede mit tweet.

Kort efter modtog jeg endnu et brev fra den disciplinære anklager, som klagede over, at jeg havde modtaget Gdansk Ligheds Pris, uddelt af byens ligebehandlingsråd - en pris som blev overrakt til mig af borgmesteren. Jeg havde videredoneret beløbet, der fulgte med prisen, til velgørende formål, men den disciplinære anklager beskyldte mig stadig for at have ”begået en forseelse mod dommerembedets værdighed” ved at ”acceptere prisen fra borgmesteren”, fordi denne var blevet sagsøgt ved en anden sag i en anden afdeling af domstolen. Det betød intet, at jeg ikke havde noget med den sag at gøre og kun havde hørt om den fra medierne.

De disciplinære undersøgelser, jeg er blevet underlagt, er iværksat af Justitsministeriet med opbakning fra parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet. Argumentet for de disciplinære undersøgelser er, at det er en måde for staten at holde øje med uprofessionel opførsel blandt dommere. Men som det fremgår af min sag er det en måde at give dommere mundkurv på og sikre, at de underkaster sig Justitsministeriet. Målet er, at ingen dommere tør råbe op om, at myndighedernes er ved at sætte sig på retsvæsenet.

Jeg havde aldrig troet, at kolleger – folk, der kalder sig dommere – ville deltage i chikanen af andre dommere, som forsvarer retsvæsenet mod politisk indflydelse og forsøger at opretholde respekten for forfatningens værdier. Det har været en stor skuffelse at indse, at jeg tog fejl.  

Politisk motiveret smædekampagne

Chikanen, jeg har været udsat for, har ikke været begrænset til disciplinære undersøgelser. Den disciplinære anklager har også iværksat en smædekampagne mod mig ved at skrive til Ombudsmanden (og offentliggøre det på sin hjemmeside) og beskylde mig for at ”modtage penge” fra en sagsøgt, den afdøde borgmester i Gdansk.

Jeg er ikke i tvivl om, at den disciplinære anklager og hans underordnedes handlinger er politisk motiverede og i høj grad i tråd med regeringens synspunkter. Deres handling har til formål at skræmme dommerne og at afskrække dem fra at sige fra over for regeringens angreb – og det har til formål at miskreditere og chikanere kritiske dommere på alle mulige måder. Dette burde ikke kunne ske i et system med uafhængige domstole og i en retsstat.

Det er en trøst – og samtidig alarmerende – at vide, at jeg ikke er alene med mine oplevelser. Jeg deler dem med mange af mine kolleger, hvilket Amnesty International har dokumenteret i rapporten ”Poland, Free Courts, Free People”. Selv om måden, der chikaneres på, varierer, er der et fast mønster: Hvis en dommer eller en anklager sætter sig op mod regeringens ”reformer”, bliver deres opførsel – online såvel som offline – kontrolleret intenst. Derefter går der ikke lang tid, før der bliver fundet på en undskyldning for at påbegynde ”disciplinære undersøgelser”. Argumenterne er forskellige, men altid vage. Nogle af mine dommerkolleger rammes, fordi de har henvendt sig til EU-domstolen med spørgsmål, og andre bliver undersøgt, fordi de har udøvet deres ytringsfrihed.

En af de alvorligste trusler mod retten til en fair retssag i Polen er, at dommere bliver udsat for disciplinære undersøgelser på grund af de afgørelser, de har truffet. Siden september 2018 har den disciplinære anklager og hans to underordnede iværksat undersøgelser mod dommere, hvis afgørelser i retssalen i deres øjne var ”politiske”, herunder at de har frikendt folk, der havde protesteret mod regeringens retslige ”reform”.

Som dommer følger jeg mig forpligtet til at beskytte friheden hos de borgere, jeg tjener. Efter at have levet under et kommunistisk styre, sætter jeg den frihed utroligt højt. Jeg vil fortsætte med at bekæmpe forsøg på at underminere disse rettigheder. Regeringen synes fast besluttet på at stramme sit greb om retsvæsenet, og vi har brug for det internationale samfunds støtte for fortsat at kunne stå imod, ikke kun af hensyn til det polske folks frihed og menneskerettigheder, men for hele Europas skyld.

Læs rapport