”Shell skal stilles til regnskab for min mands henrettelse”

Af Sabrina Tucci, kampagnemedarbejder i Amnestys afdeling for virksomheder og menneskerettigheder.

Victoria Bera er ikke det mindste i tvivl om, hvem der bærer skylden for hendes mands død, og hun håber, at retfærdigheden sker fyldest i denne uge.

1. maj kom en hollandsk domstol med en kendelse i en historisk retssag mod Shell. Oliegiganten er anklaget for at anspore den nigerianske militærregering til brutalt at undertrykke fredelige protester mod firmaets forurening af Ogoniland-regioen i 1990erne.

Den civile retssag er anlagt af en enke ved navn Esther Kiobel og tre andre kvinder, herunder Victoria. De mener, at Shell var medskyldige i den ulovlige arrestation, fængsling og henrettelse af deres mænd i 1995. Med kendelsen har enkerne nu fået domstolens ord for, at sagen ikke er forældet, og at Shell skal udlevere hidtil fortrolige papirer, der kan få afgørende betydning for sagens udfald.

Gik forrest i demonstrationer

Jeg mødte Victoria i Holland i februar før høringen Kiobel vs. Shell. Hendes historie handler om uretfærdighed og smerte, men også om styrke og håb.

”Jeg er her for at få retfærdighed for min mand. Det er ikke for sent. Jeg føler mig stærkere end nogensinde”, sagde Victoria til mig.

Victoria mødte hendes mand, Baribor Bera, i Port Harcourt i april 1990, og de blev gift i december samme år. De stammede begge fra Ogoniland-regionen i Niger Deltaet, den olierige region af afgørende økonomisk betydning for både Shell og den nigerianske regering.

I 1990erne protesterede Movement for the Survival of the Ogoni People (MOSOP) imod de skader på miljøet, som Shells aktiviteter i regionen medførte. Baribor gik forrest i demonstrationerne.

Ni mand henrettet

I retten i Haag forklarede Victoria:

”Min mand kæmpede for bedre forhold i Ogoniland og for bedre muligheder for unge mennesker. MOSOP ville have en fair andel af udbyttet fra olien. I Ogoniland har vi intet. Vi har ikke elektrisk lys, vi har ikke vand. Shell og Nigeria snød os. De tog olien, og vi fik intet ud af det”.

Shell bad de nigerianske sikkerhedsstyrker om at sætte ind i Niger Deltaet og sætte en stopper for MOSOP-protesterne. Svaret var en nådesløs forfølgelse af Ogoni-samfundet, der resulterede i drab, tortur og voldtægt af et ukendt antal mennesker.

Bariborg Bera blev arresteret sammen med Esthers mand Dr. Barinem Kiobel og den kendte forfatter og aktivist, Ken Saro-Wiwa. De blev anklaget for at være involveret i mordet på fire Ogoni-høvdinge, der var modstandere af MOSOP, og blev hængt sammen med seks andre mænd efter flere måneders fængsel under forfærdelige forhold.

Der blev aldrig fremlagt ordentlige beviser på, at de ni mænd skulle have været involveret i mordene. Ikke desto mindre blev de henrettet efter en retssag, som Amnesty og andre menneskerettighedsorganisationer beskrev som politisk motiveret og ensidig.

Familier levede i frygt

Amnesty har siden gennemgået  dokumentationsmateriale, der viser, at Shell opfordrede Nigerias militærmyndigheder til at stoppe protesterne. 

Selv efter at det stod klart, at der fandt rædselsvækkende menneskerettighedskrænkelser sted.

”Det var en svær tid. Alle i min landsby levede i frygt. Soldaterne kom til landsbyen hver dag og skød op i luften. De anklagede enkerne for at fortælle det internationale samfund om, hvad dre var sket”, sagde Victoria.

Hendes hus blev ødelagt af det nigerianske militær i begyndelsen af 1996, og hun flygtede med sin søn til Benin, hvor de boede i en FN-flygtningelejr i mere end to år, før de blev genbosat i Canada.

”Det var svært at være alene med et lille barn. Han spurgte konstant til sin far: ”Mor, hvor er min far? Hvem har dræbt ham? Har du dræbt ham? Fortæl mig, hvem der har dræbt min far”. Jeg kunne ikke andet end at græde. Det var det hårdest ved den periode – og hårdere end at finde penge til mad og tage sig af ham. De ord blev hos mig og vil aldrig forlade mig. Jeg gjorde mit bedste for at give ham et normalt liv. Men han blev ved med at pege på sine venner, der havde en far, og hans egen ensomhed”, sagde Victoria.

Fandt sammen med andre enker

Vendepunktet kom længe efter hendes flytning til Canada, hvor Victoria hørte om Esther Kiobels sag mod Shell. Det tog hende kun et øjeblik at beslutte sig for, at hun ville tage del i Esthers kamp for retfærdighed.

”Jeg ringede til Esther og spurgte, om jeg kunne slutte mig til hende. Esther fik sat mig i kontakt med en advokat, og her er jeg så nu”.

Victoria og Esther mødtes første gang for mange år siden, mens deres mænd sad i fængsel. Senere var det ved sammenkomster hos enken til Ken Saro-Wiwa.

”Vi plejede at mødes der for at tale om, hvad der var sket og for at finde ud af, hvordan vi kunne få medierne til at interessere sig for sagen. Jeg kunne ikke dengang, men det kan jeg nu. Efter 23 år er jeg endelig klar til at dele min historie med verden”, sagde Victoria.
Sammen med Esther og de to andre sagsøgere kræver Victoria en offentlig undskyldning for den rolle, Shell spillede i de begivenheder, der førte til hendes mands død. Derudover vil hun have erstatning for den skade, som hun og hendes familie er blevet påført.

Kæmper for hele Ogoni-folket

Hun kæmper også på vegne af Ogoni-folket, som fortsat må leve med følgerne af de skader på miljøet, som olieforureningen i 1990erne medførte. I 2018 viste research fra Amnesty, at Shell havde gjort sig skyldig i grov forsømmelighed, og at virksomhedens uansvarlige tilgang olispild i Niger Deltaet har forværret en eksisterende miljøkrise.

”Folk har drukket forurenet vand i årevis. Der er ingen job, der er ingen fremtid her. Folk kan ikke engang dyrke deres jord, fordi det er blevet ødelagt af Shells aktiviteter”, sagde Victoria.

”Min mand var en meget omsorgsfuld mand. Han var en politisk aktiv mand, der kæmpede for Ogoni-folket, så det kunne få en bedre fremtid. Jeg vil have retfærdighed for min søn, mig selv og hele min familie. Dette er måden at gøre det på: At rense min mands navn, lade verden vide, hvad Shell gjorde mod mig, og lade min søn vide, hvad der virkelig skete”.