Sudanesisk aktivist om Bashirs fald: ”En psykologisk sejr”

 
Udgivet
01.
Interview

Privat: Mindst 59 mennesker er blevet dræbt og tusinder arresteret, siden protesterne begyndte i december 2018.

Sudanesisk aktivist om Bashirs fald: ”En psykologisk sejr”

Sudans berygtede præsident igennem 30 år, Omar al-Bashir blev torsdag den 11.april afsat efter flere måneders folkelige demonstrationer. Militæret har taget magten og vil igennem et overgangsråd styre landet frem til et valg om to år. Men det er langt fra afslutningen på et af verdens mest brutale regimer, fortæller menneskerettighedsaktivisten Adeeb Yousif.

Af Malene Haakansson

Han nåede lige akkurat at komme ud af landet, inden den nationale lufthavn i Khartoum blev lukket ned, ligesom grænseovergangene til de omkringliggende lande.

Den 45-årige menneskerettighedsaktivist Adeeb Yousif havde nemlig forudset, at det var det, som myndighederne ville gøre, hvis Sudans berygtede præsident Omar al-Bashir blev væltet efter at have styret landet med en jernnæve i tre årtier.

”Regeringen havde kaldt støtter og partimedlemmer fra hele landet til hovedstaden for at vise demonstranterne og offentligheden, at de også havde mange mennesker bag sig. Konvojer med den paramilitære styrke RSF strømmede også til Khartoum. Jeg frygtede, at det hele ville ende blodigt, men det gjorde det heldigvis ikke,” siger Adeeb Yousif på en forsinket skype-forbindelse fra Uganda.


Konvoy med den paramilitære styrke Rapid Support Force, RSF, blev kaldt til hovedstaden i dagene op til Bashirs fald. Foto: Privat

Han fortæller, at militæret, som har overtaget magten i landet, nu vil sikre, at de har styr på situationen og ikke mindst demonstranterne, som de seneste dage har slået lejr lige uden for militærets hovedkvarter i hovedstaden. 

Undtagelsestilstand

Ud over at grænserne er lukket, er Sudans forfatning sat ude af kraft, og der er erklæret undtagelsestilstand de næste tre måneder.

Parlamentet er blevet opløst og først om to år, skal der være valg, oplyste den sudanesiske forsvarsminister Awad Mohamed Ahmed Ibn Auf i en erklæring på Sudans stats-tv i torsdag den 11. april. Efter blot en dag som leder af overgangsrådet valgte han at trække sig tilbage efter protester og fortsatte demonstrationer i Khartoums gader over, at det ikke er en overgangsregering ledet af civile.

Adeeb Yousif er glad for, at Sudans ubestridte leder Omar al-Bashir ikke længere er ved magten, og at det var presset fra fredelige demonstranter, som var med til at vælte ham. Men han er også meget bevidst om, at et reelt regimeskifte langtfra er i hus.

”Det er mere en psykologisk sejr end en politisk sejr. I virkeligheden er der ingen forskel på styret før og efter Bashir. Derfor vil vi også fortsætte vores modstand, indtil der er et reelt regimeskifte,” fortæller Adeeb Yousif.

Baggrund: Syv ting, du skal vide om udviklingen i Sudan

Sudans militær, politi, efterretningsvæsen og hele embedsapparatet er de samme folk som under den nu afsatte præsident Bashir – og de er tro mod regimet, siger Adeeb Yousif.

”De er alle loyale over for Bashir. Det er derfor, militæret siger, at de har ham et sikkert sted.

I stedet for den tidligere forsvarsminister er det nu generalløjtnant Abdel Fattah Abdelrahman Burhan, som skal lede militærrådet. Han har prøvet at komme demonstranterne i møde og sagt, at han vil omstrukturere statslige institutioner, løslade politiske fanger, opløse provinsregeringer samt respektere menneskerettighederne. Og så vil han have en inkluderende dialog med alle sudanesere, hvor målet er at danne en civil-ledet regering, som kan accepters af alle.

Men det klinger alt sammen meget hult i Adeeb Yousifs ører:

“Jeg tror ikke på ham. I mine øjne, er han værre end Bashir. Han er en meget blodig person.”

Adeeb Yousif fortæller, at Burhan havde en ledende militær-rolle i Darfur tilbage i 2003, da folkemordet begyndte.

Lige under Burhan har militæret udnævnt en generalløjtnant, som leder den paramilitære styrke Rapid Support Force, som den berygtede Janjaweed-milits blev en del af efter den i flere år hærgede, voldtog og dræbte civile på de mest bestialske måder under folkemordet i Darfur.

Samvittighedsfange, der nægter at give op

At Adeeb Yousif befinder sig på den ugandiske side af grænsen til Sudan er ikke tilfældigt.

Myndighederne kender ham rigtigt godt, og selv om han i dag har et amerikansk pas, følte han sig ikke længere sikker i Sudan, hvor han havde opholdt sig de seneste måneder.

Adeeb Yousif er en af landets mange menneskerettighedsaktivister, som har mærket på egen krop, hvordan det føles at leve i et land, hvor tortur, forsvindinger og lange fængselsstraffe er hverdag for de sudanesere, der ikke vil acceptere, at basale menneskerettigheder bliver tilsidesat.

Han ved, hvordan det føles at leve i et land, hvor styret kan slippe af sted med at begå folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser som den nu afsatte præsident Omar al-Bashir er anklaget for ved Den Internationale Straffedomstol.

Adeeb Yousif er født og opvokset i Darfur, hvor han var en af de første, der dokumenterede folkemordet i den vestlige del af Sudan – og gjorde omverdenen opmærksom på det. 

Med pen og kamera bevidnede og dokumenterede han militærets bombninger af landsbyer, regeringsstøttede janjaweed-militsers nådesløse hærgen med ildspåsættelser af hytter, bestialske drab af mænd, kvinder og børn og massevoldtægterne, som militserne blev særligt kendte for.

”Jeg besøgte over 100 landsbyer i slutningen af 2002, som var blevet angrebet. Det jeg oplevede, vendte mit liv 180 grader. Derefter var jeg overbevist om, at jeg for altid ville jeg arbejde for menneskerettigheder og jeg ville dø for at forbedre menneskerettighederne i mit land.”


For første gang siden 2006 har Adeeb besøgt sin familie i Darfur – her i sin fars apotek. Adeeb mener, at hans amerikanske pas giver ham en vis beskyttelse mod overgreb fra myndighederne. Foto: Privat

Udover at dokumentere forbrydelserne og dele det med internationale institutioner og organisationer, arbejdede Adeeb også for en lokal hjælpeorganisation, som støttede de mange internt fordrevne, som konflikten mellem lokale oprørsgrupper og regeringen producerede i massevis.

Til trods for adskillige advarsler og konfrontationer med de lokale myndigheder om hans arbejde, fortsatte Adeeb med at dokumentere og insistere på, at også befolkningen i Darfur havde rettigheder, som myndighederne skulle forsvare og ikke krænke – og at netop dokumentationen på regeringens involvering i de massive overgreb på civilbefolkningen skulle frem i lyset, så de skyldige kunne holdes ansvarlige – inklusiv landets præsident Omar al-Bashir.

Selv ikke et par måneders ophold med tortur i det lokale fængsel fik ham til at skrive under på, at han aldrig mere ville arbejde med menneskerettigheder.

Reddet af pres udefra

Til sidst blev Adeebs arbejde for meget for myndighederne, og han blev arresteret i Khartoum, hvor han skulle deltage i en konference.

”På én time blev mit liv vendt fuldstændigt på hovedet. Jeg var i hænderne på mennesker, som ikke ved, hvad menneskerettigheder er. Jeg var et sted, hvor den eneste lov der eksisterede, var tortur.”

Adeeb Yousif blev tilbageholdt flere forskellige steder blandt andet i det berygtede fængsel Kober i Khartoum og et såkaldt ”spøgelseshus”, som er et uofficielt sted, hvor efterretnings- og sikkerhedstjenesten udsætter tilbageholdte for tortur. I syv måneder blev han udsat for tortur.

Han er overbevist om, at det var en telefonsamtale, lige da han blev anholdt, som reddede hans liv. Det lykkedes nemlig Adeeb at ringe til en ven og fortælle, at han var blevet arresteret. Vennen kontaktede flere internationale organisationer, heriblandt Amnesty International, som satte en underskriftskampagne i gang for at få ham løsladt.

”Da jeg blev løsladt i april 2005, sagde en sikkerheds-officer til mig, at hvis ikke jeg havde fået hjælp udefra, ville jeg være død i deres varetægt.”

Efterfølgende fik Adeeb Yousef mulighed for at læse de tusindvis af breve, som Amnesty-støtter havde skrevet til den daværende vicepræsident for at få ham løsladt.

Efter fængselsopholdet fortsatte Adeeb sit arbejde i Darfur, men allerede året efter blev han nødt til at flygte ud af landet, hvorefter han endte med at få politisk asyl i USA.  

”Folk vil have en revolution”

Adeeb er flere gang vendt tilbage til Darfur, og da han tog af sted i december sidste år, var det med teorier om, hvad der skal til for at skabe forandring og fred i landet.

Men så steg prisen på brød, og demonstrationerne begyndte. 

”Det var svært at komme igennem med mine tanker til demonstranterne. Jeg prøvede at organisere folk til ikke kun at gå på gaden, men det var svært. Folk vil have en revolution.”

I Darfur, som Adeeb også besøgte, var situationen mere afdæmpet på grund af tilstedeværelsen af militser. Her var heller ikke demonstrationer som andre steder i landet, men da Bashir blev væltet af militæret, gik selv de internt fordrevne på gaden, lokale kontorer, der tilhører nationale sikkerhedsstyrker, blev sat i brand, og fanger blev krævet løsladt af demonstranter.

Det internationale samfund skal involveres

At der nu skal gå to år, før der bliver udskrevet valg, er ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener Adeeb.

”Det vil give den politiske opposition tid til at organisere sig. Nu er de meget splittet. Hvis de fik magten I dag, ville de ikke være i stand til at regere landet, fordi alle dele af statsapparatet er så politiseret,” lyder analysen fra Adeeb

Han håber, at det internationale samfund bliver involveret i et reelt regimeskifte, for så vil militæret gøre mere for at opfylde de krav, der bliver stillet. 

”Vi vil ikke kun have retfærdighed får brud på menneskerettighederne i forbindelse med de seneste demonstrationer. Vi vil have de ansvarlige stillet til regnskab for overgrebene i Darfur, i staten Blue Nile og andre steder, hvor grove menneskerettighedskrænkelser har fundet sted.”

Militærrådet i Sudan har sagt, at de ikke vil udlevere Omar al-Bashir til Den Internationale Straffedomstol, som både FN og Amnesty International opfordrer til.

Torsdag den 11. april var en historisk dag, men om den vil bringe de forandringer til Sudan, som demonstranter og Adeeb Yousif higer efter, er endnu uvist.