Atmosfæren af censur og frygt i Tyrkiet er blevet forstærket, skriver Amnesty Internationals mediechef i Europa og Tyrkiet
Kommentar af Stefan Simanowitz
Der cirkulerer en vittighed i Tyrkiet i disse dage. Den lyder sådan her:
En mand spørger en anden: ”Hvordan er livet i Tyrkiet?”. ”Vi kan ikke klage,” svarer han. ”Det lyder godt,” siger den første mand. ”Nej, helt alvorligt,” siger den anden, ”vi KAN ikke klage”.
For borgere i Tyrkiet er dette ikke et nyt fænomen, men siden Tyrkiets offensiv i det nordøstlige Syrien gik i gang, er det blevet meget værre. Enhver – om det så er journalister, brugere af sociale medier eller demonstranter – der vover at afvige fra regeringens officielle linje, ender med at få problemer.
Da kampvognene rullede ind over grænsen til Syrien i sidste måned, opstod der samtidig en anden front internt i Tyrkiet, hvor medier og sociale medier udgjorde slagmarken. De tyrkiske myndigheder holdt kraftigt øje med det ordvalg, der blev brugt til beskrivelse af offensiven, og regeringen benyttede lejligheden til at sætte en kampagne i gang for at knuse afvigende holdninger i medierne, på de sociale medier og ude i virkeligheden.
Sværere at være kritisk
Det er med andre ord blevet endnu sværere at være kritisk, og hundredvis af mennesker er blevet arresteret for at kommentere eller rapportere om offensiven. Flere af dem har fået absurde anklager på halsen, nogle af dem i henhold til landets anti-terror lovgivning, og hvis sagerne kommer for domstolen, og de dømmes, står de til lange fængselsstraffe.
Den 10. oktober, dagen efter offensiven begyndte, advarede RTÜK – det regulerende organ på området i Tyrkiet – medierne om, at der ville være nul-tolerance over for ”enhver tv-station, der på en negativ måde påvirker moralen og motivationen hos (…) soldaterne, eller bringer misvisende information til borgerne gennem ufuldstændig, falsk eller partisk information, der går terroristernes ærinde.”
Samme dag skrev Hakan Demir, journalist på dagbladet Birgün, i et tweet: ”Tyrkiske krigsfly er begyndt at udføre angreb på civile områder.” Hans tweet var baseret på en historie fra den amerikanske tv-station NBC. Meget tidligt den næste morgen, ransagede politiet hans hus, og han blev ført til afhøring under anklage for at ”incitere til fjendskab og had.” Senere blev han løsladt, men har fået forbud mod at forlade landet, mens den videre efterforskning står på.
Går efter udlandet og sociale medier
Hakan Demir er blot en af mange journalister, der er blevet tilbageholdt – og det er ikke kun tyrkiske journalister, som rammes. Således annoncerede præsident Erdogans advokater forleden, at de havde lagt sag an mod redaktøren af det franske magasin Le Point, hvis udgave den 24. oktober havde denne overskrift på forsiden: ”Etnisk udrensning: Erdogan-metoden”. Advokaterne hævder, at magasinforsiden ifølge tyrkisk lov er fornærmende over for præsidenten.
Brugere af sociale medier er også blevet ramt. 839 profiler er under efterforskning for at ”dele strafbart indhold” i offensivens første uge. Ifølge de officielle tal er 186 mennesker blevet taget ind til afhøring, og 24 af dem er blev overført til varetægtsfængsling.
En af de brugere, der blev tilbageholdt og beskyldt for ”propaganda for en terroristisk organisation”, havde retweetet tre tweets, hvoraf en af dem lød: ”Rojava (det autonome kurdiske område i det nordlige Syrien, red.) vil vinde. Nej til krig.” Brugeren fik forbud mod at rejse ud af landet og bedt om at henvende sig på den lokale politistation to gange om måneden.
I vores nye rapport, ”We can’t complain – Turkey’s continuing crackdown on dissent over its military operation ‘peace spring’ in Northeast Syria” udtrykker en advokat det således: ”At bruge ord som ’fred’, ’besættelse’, ’Rojava’ er blevet en forbrydelse. Anklagemyndigheden siger: ’Du kan ikke sige nej til krig’.”
Det så man bogstaveligt talt den 12. oktober i Istanbul, hvor gruppen Lørdagsmødre holdt en fredelig manifestation for deres forsvundne pårørende. De blev advaret af politiet om ikke at bruge ordet ”krig”. Gruppen læste alligevel en erklæring op, der kritiserede militæroperationen, og straks blev manifestationen afbrudt med magt fra politiets side.
Bruges som påskud
”Operation Peace Spring” er også blevet brugt af regeringen som påskud for at intensivere sine overgreb på oppositionspolitikere og -aktivister. Adskillige medlemmer af parlamentet efterforskes i øjeblikket af politiet, herunder Sezgin Tanrikulu, som står til en straffesag for kommentarer i medierne og et tweet, hvor han skrev: ”Regeringen er nødt til at vide dette. Dette er en ubegrundet krig og en krig mod kurderne.”
Disse nye overgreb har blot forværret atmosfæren af censur og frygt, som har været omsiggribende siden det mislykkede kup i 2016. Under dække af to års undtagelsestilstand iværksatte de tyrkiske myndigheder en metodisk afmontering af civilsamfundet. Selv om undtagelsestilstanden er blevet ophævet, har situationen ikke ændret sig til det bedre, og de ekstraordinære foranstaltninger er i stigende grad blevet normaliseret.
For tredje år i træk er Tyrkiet det land i verden, hvor flest journalister er bag tremmer, og titusinder af andre er blevet fængslet af et retssystem, der ikke besidder bare den mindste uafhængighed, og som fængsler både reelle og formodede kritikere af regeringen uden bevis for nogen handlinger, der bare med et minimum af grund kan kaldes lovovertrædelser.
Journalist og menneskerettighedsforkæmper Nurcan Baysal, hvis hjem blev ransaget to uger tidligere, sagde forleden: ”At få sit hjem ransaget og mine børn terroriseret af 30 svært bevæbnede, maskerede politifolk for blot at have skrevet opslag, der opfordrer til fred, på de sociale medier, viser, hvor stor undertrykkelsen af ytringsfriheden i Tyrkiet er blevet.”
Stefan Simanowitz er Amnesty Internationals mediechef i Europa og Tyrkiet.