Tyrkiet tvinger syriske flygtninge tilbage til krigszone

Gennem flere måneder er syriske flygtninge med vold og trusler blevet tvunget tilbage over grænsen til krigszonen i Syrien, dokumenterer ny rapport fra Amnesty.

”Du har ét valg: En eller to måneder eller et år i fængsel – eller at du tager til Syrien”.

Sådan lød beskeden fra tyrkiske betjente til en 39-årig familiefar fra Aleppo, da han blev tilbageholdt i seks dage på en politistation i Konya.

Og hans fortælling er ikke enestående, viser en ny rapport fra Amnesty, der dokumenterer, at Tyrkiet i månederne op til den militære indtrængen i det nordøstlige Syrien ulovligt har tvunget syriske flygtninge tilbage til deres krigshærgede land. Selv påstår Tyrkiet, at 315.000 mennesker frivilligt er vendt hjem til Syrien.

”Det er farligt og uærligt, når Tyrkiet påstår, at flygtninge fra Syrien frivilligt vælger at vende tilbage til en konflikt. Vores research viser, at folk bliver narret eller tvunget til at rejse”, siger Anna Shea, der er researcher hos Amnesty.

Hundredvis er deporteret

”Tyrkiet fortjener anerkendelse for at have huset over 3,6 millioner kvinder, mænd og børn fra Syrien i over otte år. Men denne generøsitet giver ikke landet ret til at se stort på internationale og nationale retsprincipper og tvinge mennesker tilbage i en konfliktzone”, siger hun.

Uden officielle statistikker er det svært at estimere antallet af tvungne deportationer. Men baseret på dusinvis af interviews foretaget mellem juli og oktober 2019 anslår Amnesty, at det drejer som om hundredvis.

Millioner i fare

Det er ulovligt at deportere mennesker til Syrien, da de risikerer at blive udsat for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

”Det er skræmmende, at Tyrkiets aftale med Rusland i denne uge taler om ”en sikker og frivillig tilbagevenden” af flygtninge til en endnu ikke oprettet ”sikkerhedszone”. Indtil nu har det været alt andet end sikkert og frivilligt at vende tilbage, og nu er millioner af flygtninge fra Syrien i fare”, siger Anna Shea.

Tæsket og truet med vold

Den tyrkiske regering påstår, at alle, der vender tilbage til Syrien, har gjort det frivilligt. Men Amnestys research viser, at mange er blevet tvunget eller vildledt til at underskrive såkaldte ”frivillig tilbagevenden-dokumenter”.
Nogle fortæller, at de blev tæsket eller truet med vold til at skrive under. Andre fik at vide, at de underskrev et registreringspapir, at det var en bekræftelse på at have modtaget et tæppe fra et tilbageholdelsescenter eller en formular, der handlede om deres ønske om at blive i Tyrkiet.

Sendt tilbage med håndjern på

Amnesty har dokumenteret tyve verificerede sager om tvungen deportation, der alle involverede mennesker, der i busser blev sendt tilbage over grænsen sammen med en masse andre, som havde fået plastichåndjern om håndleddene.

John, en syrisk kristen, fik dette at vide af tyrkiske migrationsbetjente:

”Hvis du beder om en advokat, beholder vi dig i seks eller syv måneder, og vi vil gøre dig fortræd”.

Han blev deporteret, efter at den tyrkiske kystvagt havde fanget ham, da han forsøgte at komme til Grækenland. Efter at være ankommet til Syrien blev han tilbageholdt i en uge i Idlib af Jabhat al Nusra, en islamistisk gruppe med forbindelse til Al Qaeda.

”Det er et mirakel, at jeg kom ud i live”, siger John, der optræder under et andet navn af hensyn til hans sikkerhed.

Farligt at komme i kontakt med myndigheder
Enhver kontakt med tyrkisk politi eller migrationsmyndighederne ser ud til at øge risikoen for at komme i fængsel eller at blive deporteret – som eksempelvis at møde op til et møde for at få fornyet sine papirer eller at blive spurgt om ID på gaden.

Den mest almindelige forklaring, der bliver givet til deporterede syriske flygtninge, er, at de ikke er registrerede eller befinder sig uden for det område, hvor de er blevet registreret.  

Familier også deporteret 

Langt størstedelen af de deporterede ser ud til at være voksne mænd, der i bus bliver transporteret gennem den tyrkiske Hatay-provins til grænseområdet Bab al-Hawa i den syriske Idlib-provins.

Ikke desto mindre fortæller 23-årige Kareem fra Aleppo, at han blev deporteret fra Istanbul med to børn på 15 og 16 år, der ikke var registrerede. Deres mor tryglede uden for bussen om, at de ikke blev sendt af sted, men militærpolitiet sagde angiveligt, at drengene overtrådte loven, fordi de ikke havde identitetspapirer, og at de derfor blev deporteret.

Nabil, en ung mand med en kone og en to år gammel søn, fortalte Amnesty, at han og familien blev tilbageholdt i Ankara i juni 2019 sammen med flere hundrede andre. Alle disse tilbageholdte var familier med undtagelse af tre mænd. Nabil sagde, at de efter tre dage fik at vide, at de blev transporteret til en lejr i Hatay-provinsen, men i stedet kørte bussen dem til Idlib. 

Amnesty: Stop deportationer øjeblikkeligt

”De tyrkiske myndigheder skal stoppe med at tvinge mennesker til Syrien og sikre, at alle, der er blevet deporteret, får mulighed for at vende sikkert tilbage til Tyrkiet og får adgang til essentielle ydelser. I stedet for bruge deres energi på at afholde folk fra at søge asyl i deres lande bør EU og resten af det internationale samfund øge deres forpligtelse til at genbosætte syriske flygtninge fra Tyrkiet voldsomt”, siger Anna Shea.