De sudanesiske myndigheders angreb på demonstranter i 2018 og 2019 kostede flere liv end først antaget og involverede alle dele af landets sikkerhedsapparat. Det dokumenterer Amnesty International, som opfordrer Sudan til at retsforfølge de ansvarlige for overgrebene.
Vilkårlige anholdelser, tortur, angreb på hospitaler, voldtægter og drab.
I forsøget på at standse de historiske folkelige protester i Sudan i 2018 og 2019 gik landets myndigheder hårdt til demonstranterne, der både i perioden før og efter faldet af landets leder Omar al-Bahirs blev mødt med vold.
Det dokumenterer Amnesty International i en ny rapport, der undersøger myndighedernes angreb mod civile demonstranter.
Både landets politi, sikkerhedsstyrken National Intelligence Security Service (NISS) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) førte på forskellige tidspunkter an i de dødelige angreb på demonstranter.
”Under vores research kunne mange ofre og deres familier specifikt udpege hvilke dele af sikkerhedstyrkerne, som hensynsløst angreb demonstranterne. Vi har dokumentation for specifikke drab og hvilke dele af sikkerhedsstyrkerne, som var involveret”, siger Deprose Muchena, Amnestys direktør i Øst- og det sydlige Afrika.
”Amnesty opfordrer Sudans overgangsmyndigheder til at iværksætte grundige, effektive og uafhængige undersøgelser af samtlige drab på demonstranter samt andre menneskerettighedskrænkelser. Undersøgelserne skal dække alle faserne i protesterne. Ethvert offer har krav på retfærdighed”, siger Deprose Muchena.
Amnesty har i forbindelse med rapporten været i Sudan over flere omgange og har blandt andet interviewet 67 overlevere, vidner og familiemedlemmer. Amnesty har desuden mødtes med repræsentanter for Sudans overgangsregering.
Drab og seksuel vold
Efter Sudan tidligere præsident, Omar al-Bashir, i april blev væltet, fortsatte demonstrationer i landet, som i de kommende måneder blev ledt af et militært overgangsråd.
Foran forsvarsministeriet i hovedstaden Khartoum slog demonstranter lejr i ugevis, indtil myndighederne under ledelse af den paramilitære gruppe RSF den 3. juni angreb demonstranterne. Amnesty vurderer, at mindst 100 mennesker blev dræbt og mere end 700 såret i angrebene.
Selvom Sudans myndigheder har afvist, at der skulle have været begået seksuelle overgreb mod kvindelige demonstranter, har både Amnesty og andre organisationer fundet eksempler på grove seksuelle overgreb mod kvinder.
En af kvinderne, Amina, har fortalt til Amnesty, at hun demonstrerede, fordi hun ønskede bedre uddannelses- og jobmuligheder i landet, og fordi hun ville have et land uden racisme, hvor man lever i respekt for hinanden.
I de tidlige morgentimer den 3. juni sov hun sammen med flere andre kvinder på universitetet i Khartoum, da de blev angrebet af væbnede styrker. Amina og de andre kvinder gemte sig, men blev fundet af mere end tyve bevæbnede soldater.
Tre af mændene slog Amina med kæppe, tog hende væk fra sine venner og voldtog hende på skift. Til sidst mistede Amina bevidstheden.
”Jeg stoler ikke på, at dommerne kan skaffe mig retfærdighed i dag. Kun Gud kan give mig retfærdighed. De, som gjorde dette ved mig, er kriminelle, og jeg ønsker dem straffet. Jeg kan stadig lugte dem”, fortæller Amina, hvis rigtige navn er Amnesty bekendt.
Af sikkerhedshensyn er en række af rapportens kilder anonymiserede.
Anmeldelser blokeret
Flere familiemedlemmer til dræbte har fortalt Amnesty om deres forsøg på at anmelde sagerne og få retfærdighed for deres efterladte.
De beretter, at politiet ikke vil lade dem anmelde drabene. Advokater i Sudan fortæller desuden Amnesty, at anklagemyndigheden i landet – til trods for at landet har fået en ny overgangsregering – stadig er modvillig mod at åbne kriminalsager imod medlemmer af landets væbnede styrker, politiet eller den paramilitære gruppe RSF.
”Sudans myndigheder er nødt til at undersøge det fulde omfang af de uhyrligheder, som er begået. Herunder er de nødt til at involvere de berørte familier,” siger Deprose Muchena.
Amnesty kritiserer desuden, at Sudans nuværende lovgivning fortsat giver immunitet til medlemmer af hæren, politiet og sikkerhedsstyrken NISS.