Anbefalinger til ny voldtægtslov

Amnesty har indgivet høringssvar til en kommende dansk voldtægtslov. Her er anbefalingerne til, hvordan en ny lov bedst sikrer menneskerettighederne og retssikkerheden for voldtægtsofre i Danmark.

Danmark skal have en ny voldtægtslov, og i de seneste uger er det blevet debatteret, hvorvidt en kommende lov skal bygge på samtykke eller frivillighed.

For Amnesty er det helt afgørende, at loven bedst sikrer voldtægtsofres retssikkerhed, og det mener Amnesty bedst sker ved en ny voldtægtslov, der bygger på samtykke.

Læs Amnestys høringssvar her

I høringssvaret til loven fremhæver Amnesty disse fem afgørende elementer, som regeringen bør efterleve: 

  1. Danmark er forpligtet til at indføre voldtægtslov baseret på samtykke

I 2014 var Danmark blandt de første lande til at ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som er den mest omfattende internationale traktat omhandlende vold mod kvinder.

Europarådets ekspertkomité for vold mod kvinder, der holder øje med, om lande overholder Istanbulkonventionen, har flere gange opfordret de danske myndigheder til at ændre den juridiske definition på voldtægt, så den er baseret på frivilligt samtykke.

  1. Passivitet må ikke kunne tolkes som frivillighed

I Straffelovrådets flertals anbefalinger står der: ”Hvis to personer i et ligeværdigt samlivsforhold eller ægteskab under sædvanlige omstændigheder går sammen ind i et soveværelse og gennemfører samleje, vil det som udgangspunkt være udtryk for, at samlejet er frivilligt, også selv om parterne f.eks. ikke på nogen måde har talt om, at de skal have samleje, og også selv om den ene part er passiv eller uengageret under samlejet. I sådanne situationer vil der være en formodning for frivillighed, og det påhviler derfor i stedet normalt den passive at sige fra, for at samlejet skal anses for ufrivilligt”.

Amnesty er uenig og mener, at det må være en forudsætning, at en persons ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller ”uengagement”. Der bør foreligge en eller anden form for non-verbal eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville have sex.

Mange af de kvinder, der hvert år søger hjælp på de danske krisecentre, er blevet udsat for voldtægt begået af en partner eller tidligere partner. Seneste omfangsundersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at 28 procent af kvinderne angiver at have været udsat for ’seksuel vold’, og fagpersoner anslår, at problemet er underrapporteret.

Blandt kvinderne ses det som et gennemgående træk, at de i forbindelse med voldtægter og seksuelle overgreb begået af en partner forholder sig passivt i situationen. Den psykiske vold og tidligere trusler i forholdet gør, at mange ikke tør sige fra.

Samtidig har man i undersøgelser af voldtægtsofres reaktioner fundet, at op mod 70 procent fryser under overfaldet. Passivitet bør derfor ikke kunne tolkes som frivillighed.

  1. En ny lov skal gøre op med skadelige kønsstereotyper

En ny voldtægtslov skal sætte en retning for, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, og hvilke værdier og moral det skal bygge på. Derfor er det vigtigt, at en ny lov understreger individets seksuelle og kropslige integritet og selvbestemmelse samt rykker ved forældede holdninger i vores samfund.

Vi skal gøre op med antagelsen om, at en kvinde, der ligger stille, er ’med på den’, for sådan plejer det at være, ja det er ligefrem ’naturligt’. Den opfattelse af kvinder og kvinders seksualitet er baseret på skadelige kønsstereotyper. Og dertil kommer, at det også er en nedgørelse af mænd og mænds seksualitet, fordi det indikerer, at mænd ikke kan, eller vil, gå op i, hvordan deres partner har det, når de har sex sammen.

  1. En ny lov skal gøre op med myten om den typiske voldtægtsmand

I den nuværende lov straffes ”overfaldsvoldtægter”, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden på forhånd, hårdere end voldtægter, hvor offer og gerningsmand har/har haft en relation. Denne skelnen fastholder myten om, at den typiske voldtægtsmand er en fremmed, der hopper frem af en busk. Faktum er, at omkring seks ud af ti ofre kender deres overfaldsmand på forhånd. Overfaldsvoldtægter er typisk ikke mere voldelige end andre typer voldtægter, og der bør derfor ikke gøres forskel i strafudmålingen, mener Amnesty.  Man bør understrege, at en forudgående relation mellem offer og gerningsmand ikke i sig selv er en formildende omstændighed.

  1. Flere definitioner af samleje

Amnesty foreslår, at oralt samleje inkluderes i definitionen af samleje, så det ikke, som i dag, fremgår som en formildende omstændighed, at voldtægten udøves gennem tvungen oral indtrængen frem for vaginal eller anal indtrængen.

Dels må det anses for mindst lige så krænkende for ofret at blive tvunget til oralt ’samleje’ som analt eller vaginalt samleje, og dels vil det bringe definitionen mere i tråd med international ret. Ifølge international menneskerettighedslovgivning og -standarder bør en definition af voldtægt således indeholde vaginal, anal og oral penetration af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand uden den pågældendes samtykke.