Corona-virussen påvirker menneskerettighederne

01.
Baggrund

Corona-virussen påvirker menneskerettighederne

Reaktionerne på udbruddet af corona-virus kan potentielt set påvirke menneskerettighederne for millioner af mennesker i form af censur, diskrimination og vilkårlige tilbageholdelser – for ikke at tale om retten til sundhed

Udbruddet af corona-virus, som begyndte i den kinesiske by Wuhan i Hubei-provinsen i slutningen af 2019, kaldes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for en international sundhedskrise med dens over 600 døde og mere end 28.000 smittede.

Samtidig står det mere og mere klart, at reaktionerne på krisen potentielt set kan påvirke menneskerettighederne for millioner af mennesker. Først og fremmest retten til sundhed, herunder retten til lægebehandling, men der er adskillige andre menneskerettigheder på spil.

”Censur, diskrimination og vilkårlige tilbageholdelser bør ikke finde sted under kampen mod corona-virussen,” siger Nicholas Bequelin, direktør for Amnesty International i Sydøstasien.

”Menneskerettighedskrænkelser hjælper ikke, når man responderer på en sundhedskrise. Det er snarere en hindring, og det underminerer effektiviteten af responsen.”

Her er syv måder, hvorpå corona-virussen påvirker menneskerettighederne:

Den tidlige censur

Den kinesiske regering har gjort sig store anstrengelser for at undertrykke information om corona-virussen og den fare for den offentlige sundhed, som den udgør. Sidst i december advarede læger i Wuhan om patienter, der havde symptomer, der mindede om SARS-udbruddet, der begyndte i det sydlige Kina i 2002. Men de fik øjeblikkeligt mundkurv på og blev straffet af de lokale myndigheder for at ”sprede rygter.”

Siden har den kinesiske regering ført en aggressiv lobbyvirksomhed over for WHO for at undgå, at organisationen betegnede udbruddet som en international sundhedskrise.

Retten til sundhed

Retten til sundhed er garanteret i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, og borger for retten til lægehjælp, retten til at få information, forbud mod diskrimination i adgangen til lægehjælp og garanterer mange andre vigtige rettigheder.

Men hospitalsvæsenet i Wuhan er overbebyrdet, og folk bliver afvist på hospitalerne, selv om de har stået i kø i timevis.

”At inddæmme epidemien er vigtigt, men det er forebyggelse og behandling også,” siger Nicholas Bequelin.

”Mens WHO uophørligt har lovprist Kina, er realiteten, at regeringens respons var – og stadig er – højst problematisk.”

Censuren fortsætter

De kinesiske myndigheders insisteren på at kontrollere mediernes fortælling om virussen – og deres insisteren på at standse negative historier - er fortsat med til at forhindre udbredelsen af legitim information om virussen. Adskillige artikler er blevet censureret siden krisens begyndelse og bliver det stadig.

”Det faktum, at nogle informationer ikke er tilgængelige for alle, øger risikoen for at blive udsat for corona-virus og er med til at forsinke et effektivt modsvar,” siger Nicholas Bequelin.

Aktivister chikaneres og intimideres

Folk, der har forsøgt at dele oplysninger om corona-virussen på de sociale medier er også blevet ramt af de kinesiske myndigheder. For eksempel blev en advokat, Chen Qiushi, tilsyneladende chikaneret, efter at han delte levende billeder fra hospitaler i Wuhan. En anden borger i byen, Fang Bin, blev også tilbageholdt af myndighederne efter at han havde slået en video med ofre for corona-virussen op.

”Det er selvfølgelig vigtigt at undgå falske påstande omkring virussen, men at lukke for legitimt journalistisk indhold og for sociale medier, hjælper ikke på indsatsen.” siger Nicholas Bequelin.

Kamp mod ”fake news” i hele regionen

Virussen har spredt sig til nabolande i Sydøstasien, og ligeså har tendensen til, at regeringer forsøger at kontrollere mediedækningen af historien. Folk er blevet arresteret eller har fået bøder i Malaysia, Thailand og Vietnam for at viderebringe ”falske nyheder” om virusudbruddet.

”Regeringer skal forhindre misinformation og sørge for præcis sundhedsrådgivning i tide. Men enhver restriktion på ytringsfriheden skal være proportionel, lovlig og nødvendig,” siger Nicholas Bequelin.

Diskrimination og fremmedhad

Mennesker fra Wuhan – selv dem uden symptomer – er blevet afvist på hoteller, indespærret i deres eget hjem af barrikader og har fået spredt deres personlige oplysninger online, skriver flere medier.

Der er også omfattende rapporter om anti-kinesisk eller anti-asiatisk fremmedhad i andre lande. Nogle restauranter i Sydkorea, Japan og Vietnam har afvist at modtage kinesiske gæster, og i Indonesien blev en gruppe kinesiske turister jaget væk fra et hotel af demonstranter.

”Regeringer verden over skal signalere nul-tolerance over for racisme mod kinesere eller andre asiater. Den eneste måde at bekæmpe dette udbrud er gennem solidaritet og samarbejde på tværs af grænser,” siger Nicholas Bequelin.

Grænsekontrol og karantæner

Som reaktion på virussen har mange lande lukket døren for folk, der ankommer fra Kina og andre asiatiske lande, mens andre har indført strenge karantæne-foranstaltninger.

Australien har sendt hundreder af borgere til et lejre for migranter på Christmas Island, og Papua Ny Guinea har lukket grænsen for folk fra alle andre asiatiske lande.

Karantæner, som fører til restriktioner på den frie bevægelighed, er kun tilladt under international ret, hvis de er proportionelle, tidsbegrænsede, skyldes legitime målsætninger, er strengt nødvendige, er frivillige hvor muligt og ikke-diskriminerende. Enhver karantæne skal gennemføres på en sikker og respektfuld måde. Rettighederne for dem, der er underlagt karantæne, skal respekteres og beskyttes, herunder skal der sikres adgang til lægehjælp, mad og andre nødvendigheder.