Coronaen sætter kvinders rettigheder under pres

 
Udgivet
01.
Debatindlæg

Coronaen sætter kvinders rettigheder under pres

Da verden lukkede ned som følge af corona-krisen, havde det alvorlige konsekvenser for de kvinder, der oplever vold i parforholdet. Linjen til omverdenen blev afskåret, og voldsramte kvinder blev isoleret med deres voldsudøver. Det skriver Helle Jacobsen, seniorrådgiver i Amnesty, i dette debatindlæg

Verden bliver ikke den samme efter coronaen.

Pandemien er en krise uden fortilfælde, og ligesom med alle andre kriser går den værst ud over samfundets mest udsatte. Dem, der er i yderste led, når det gælder helbred, arbejde, bolig og indkomst.har dog også en kønsmæssig slagside.

Mens selve sygdommen går hårdest ud over mænd, har krisen haft voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte kvinder og piger i Europa. Krisen har nemlig forværret den diskrimination, vold og usikkerhed, de oplever.

En særlig sårbar gruppe er de kvinder, der lever i voldelige parforhold. Til daglig oplever én ud af fem kvinder i Europa vold begået af en partner, og volden er de seneste måneder steget. Ifølge nye tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO er antallet af nødopkald fra kvinder udsat for vold eller trusler om vold fra deres partner steget med op til 60 procent i mange europæiske lande. I Danmark melder organisationen ’Lev uden vold’ om en fordobling i antallet af telefoniske henvendelser om vold mod kvinder.

Rådgivning i supermarkeder

Karantænen har dog gjort det vanskeligere for de voldsramte kvinder at få hjælp. Linjen til omverdenen er i mange tilfælde blevet afskåret. Hos det danske krisecenter Danner så man til at begynde med et fald i henvendelser fra voldsramte kvinder. Det skyldtes, at disse netop sad isoleret med deres voldsudøver og derfor ikke turde eller kunne række ud efter hjælp.

Flere europæiske lande har heldigvis været opmærksomme på problemet. I Frankrig afsatte man penge til at kunne tilbyde voldsramte kvinder overnatning på hotelværelser, og i lande som Irland, Italien og Belgien oprettede man midlertidige rådgivningscentre i supermarkeder og opfordrede kvinder til at melde volden, eventuelt ved brug af kodeord.

Fokus bør fortsætte

I Danmark oprettede man akutte krisecenterpladser og vedtog en børnepakke målrettet alle udsatte børn og deres familier, der også kan komme børn fra voldsramte familier til gode. Man gav udsatte børn adgang til nødpasningsordningen på landets skoler og daginstitutioner. Positive tiltag, der får os til at håbe, at det øgede fokus på de sårbare grupper opretholdes - også når krisen er slut. 

I lande som Ungarn og Polen, hvor kvinders rettigheder i forvejen er under pres, har krisen yderligt forværret problemerne. I Ungarn oplever gravide og kvinder med små børn diskrimination på arbejdsmarkedet, og krisen har forøget denne og gjort, at mange er blevet skubbet helt ud af arbejdsmarkedet. I Polen er adgangen til prævention blevet endnu mere begrænset, og i ly af coronakrisen forsøgte regeringen at haste et lovforslag igennem, der yderligere strammer landets abortforbud og forbyder de fleste former for seksualundervisning.

Vigtigt med hjælp

En krise, som den vi befinder os i nu, giver os paradoksalt nok også en unik mulighed for at standse op og rent faktisk gøre noget ved problemerne. Diskrimination og vold mod kvinder udspringer naturligvis ikke af Covid-19, men af strukturel ulighed. Krisen har forværret den ulighed og gjort det endnu mere tydeligt, hvor vigtigt det er, at myndighederne hjælper de mest udsatte. Vi har et ansvar for at sikre, at kvinder og pigers rettigheder beskyttes – også nu, hvor karantænerne lempes rundt omkring i Europa.

Af Helle Jacobsen, seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling. Indlægget er blevet bragt af Jysk Fynske Medier den 17. juni 2020.