Efter i 13 år at have arbejdet som præst i Ellebæk, advarer Per Bohlbro nu om, at flere og flere beboere bliver nedbrudte som en direkte konsekvens af at være indespærret i det danske udrejsecenter.
I juni modtog Folketingets Retsudvalg en række anbefalinger til at forbedre forholdene på udrejsecentret Ellebæk, hvor Danmark internerer afviste asylansøgere. Anbefalingerne kom fra en række civilsamfundsaktører og NGO’er, men på listen af underskrivere stod også et nyt navn, nemlig Per Bohlbro.
Han har de sidste 13 år arbejdet som arresthuspræst i Ellebæk, men er først for nylig begyndt at udtale sig offentligt om de forhold, han ugentligt er vidne til.
”Mennesker, som kommer ind ad døren stærke og håbefulde, forlader Ellebæk som indadvendte, vrede, bitre og syge individer. Jeg tager ikke stilling til deres specifikke sager, men jeg tager stilling til det medmenneskelige; at folk i den danske stats varetægt bliver nedbrudt på den måde. Jeg synes, det er en unødvendig magtanvendelse”, siger Per Bohlbro.
Han sidder i sin stue i Hillerød, hvor han foruden sit virke som fængselspræst i Ellebæk er sognepræst i en af de lokale kirker. For at forklare, hvorfor han har meldt sig ind i den – ofte voldsomme – offentlige debat om Ellebæk, peger Per på den bibelske distinktion mellem både at udøve barmhjertighed i mødet med det enkelte menneske, men også at udøve barmhjertighed ved at kritisere den måde, vi som samfund behandler bestemte grupper af mennesker – kendt som henholdsvis den ”lille” og den ”store” barmhjertighed.
”Når systemet producerer elendighed, er det nødvendigt at råbe op og kræve forandring. Det er min pligt som præst og det mindste, jeg kan bidrage med”, siger Per Bohlbro.
Mange af de afviste asylansøgere i Ellebæk kan ikke tage tilbage til deres hjemland. I nogle tilfælde, fordi det er for farligt, i andre fordi hjemlandet ikke vil tage imod dem. Nogle vil ikke rejse hjem. Per Bohlbro fortæller, at han gennem alle årene på Ellebæk har mødt personer, som var fortvivlede over deres situation, men at han nu ser flere, som bliver elendige direkte af at være på stedet. Beboerne oplever stressniveauet som ekstremt højt, og flere af dem må tage beroligende medicin for at holde hverdagen ud. Mange lider af PTSD eller har været udsat for tortur, og Per Bohlbro ser, hvordan de langsomt bliver apatiske og krakelerer – og i værste tilfælde forsøger at tage deres eget liv.
Sidste sommer lykkedes det for en indsat, som af politiet fik at vide, at han skulle rejse tilbage til sit hjemland, at tage sit eget liv. Før da var han ellers en person, som Per Bohlbro beskriver som ”et menneske med håb”.
Lockdown i Ellebæk
Amnesty har ved flere lejligheder rejst kritik af, hvordan forholdene på udrejsecenteret nedbryder og dehumaniserer mennesker. Den kritik støtter mere end 33.000 danskere, som har skrevet under på Amnestys krav om, at forholdene i Ellebæk skal forbedres.
Indtil videre har skiftende regeringer dog fastholdt, at selvsamme forhold er nødvendige for at anspore beboerne til snarest muligt at forlade Danmark.
Da COVID-19 i foråret ramte Danmark, blev hele udsendelsessystemet dog sat i bero, og dermed blev også argumentet om, at Danmark indespærrer mennesker i Ellebæk for at motivere dem til at rejse, meningsløst, mener Amnesty: ”De indsatte i Ellebæk er mennesker, hvis eneste forseelse er, at de har søgt asyl i Danmark og fået afslag. Dem frihedsberøver og nedbryder Danmark med henvisning til en ikke-eksisterende mulighed”, siger Claus Juul, jurist i Amnesty Danmark.
Per Bohlbro fortæller, at også forholdene i Ellebæk har været ændrede som følge af COVID-19. Positivt har det medført, at der i en periode har været færre beboere på stedet og dermed mere ro. Men samtidig er følelsen af isolation intensiveret, da alle former for kontakt til omverden har været reduceret til et minimum. Beboerne har i en periode hverken kunne få besøg eller skype med deres pårørende, og Per Bohlbro kender til en beboer, som under COVID-19 blev far, men ikke fik lov til at skype med sin hustru og nyfødte barn.
Når Per Bohlbro fortæller om sine oplevelser i Ellebæk, er det i håb om, at der kan være en lydhørhed i systemet:
”Lige nu beskriver beboerne deres tilværelse som ’spildt’, som håbløs. Vi må som minimum kunne forpligte os på, at så længe, vi har mennesker i vores varetægt, så behandler vi dem ordentligt. Værdigt”, siger Per, som selv fortsætter sit ugentlige arbejde efter devisen om den ’lille barmhjertighed’.
”Jeg kan lytte og forkynde håb. Lade dem fortælle om deres liv og hverdag. Jeg møder dem som menneske – uden uniform og uden fordømmelse eller stillingtagen.”
Hvad er Ellebæk?
Udrejsecenter Ellebæk er placeret i Nordsjælland mellem Allerød og Birkerød. Bygningen er en gammel militærlejr fra 1913. Der er plads til op mod 136 beboere. Beboerne er afviste asylansøgere og er internerede på Ellebæk for at motivere dem til frivillig hjemrejse.