Fængselsindsatte er særligt sårbare over for corona

 
Udgivet
01.
Nyhed

Fængselsindsatte er særligt sårbare over for corona

Overfyldte fængsler, dårlig hygiejne og myndigheder, der vender ryggen til. I flere lande er fængselsindsatte særligt udsatte, når det gælder coronavirussen. Her er tre af de værste steder at sidde i fængsel netop nu.

Alle stater i verden er forpligtet til at sikre borgernes ret til sundhed - også når det gælder de mennesker, der sidder frihedsberøvet i fængslerne. Desværre er denne ret til sundhed ikke en selvfølge i mange lande, og det rammer særligt hårdt i disse tider, hvor coronavirussen spredes med lynets hast.

Her er tre steder, hvor det netop nu er særligt farligt at sidde fængslet:

PAKISTAN

Ifølge lokale medier har en indsat i Camp Jail i Lahore testet positivt for corona. Den indsatte var blevet arresteret i Italien, og blev efter udlevering til Pakistan tilbageholdt i en anden bygning end de øvrige fanger. Alligevel er det uvist, hvor mange andre fanger og fængselspersonale, han har været i kontakt med og muligvis smittet.

Amnesty opfordrer de pakistanske myndigheder til at gøre mere for at beskytte landets flere end 77.000 indsatte. Myndighederne bør overveje, om man kan løslade særligt sårbare fanger, der ikke udgør nogen trussel, før tid og teste flere indsatte for virus.

Pakistans fængsler lider under voldsom overbelægning med dårlig ventilation, ikke nok senge og dårlig hygiejne, der bidrager til at sprede smitten. Familiemedlemmer til de indsatte er forståeligt nok bekymrede for deres elskede, særligt for dem, der allerede er syge.

”Forholdene i Pakistans fængsler gør, at selv de mest raske fanger er i fare for at pådrage sig sygdomme. coronavirussen kan sprede sig som en brand i et fængsel og vil være vanskelig at bremse. Sikrer de pakistanske myndigheder ikke lægehjælp til fangerne er det ren mishandling,” siger Rimmel Mohydin fra Amnestys kontor for Sydasien.

COLOMBIA

Den 21. marts demonstrerede fanger i adskillige fængsler i Colombia med kravet om, at der skal gøres mere for at forhindre spredningen af corona blandt de indsatte. I Bogotas ”La Modelo”-fængsel resulterede dette i mindst 23 dræbte og 83 sårede fanger.

”I lyset af spredningen af corona er vi i stigende grad bekymret for situationen for de mennesker, der sidder frihedsberøvet i Nord-, Syd- og Mellemamerika. I Colombia gør overfyldte fængsler det umuligt at isolere dem, der kan være blevet smittet. Derudover er der begrænset adgang til lægehjælp, dårlig hygiejne og mangel på vand. Alt sammen noget, der øger risikoen for at blive udsat for infektioner og som påvirker muligheden for at blive rask,” siger Erika Guevara-Rosas, der leder Amnestys kontor for Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Amnesty opfordrer Colombias regering til at gøre alt for at stoppe sygdomsspredning i fængslerne. Myndighederne skal også indlede en undersøgelse af den vold, der blev begået under demonstrationerne og undersøge, hvorfor så mange mistede livet og blev sårede. Ofrene og deres familier har ret til at få klarhed og oprejsning.

I Colombias 134 fængsler sidder i alt 121.670 fanger indsat. Der er en overbelægning på over 50 procent. Landets fængselsforbund har advaret om, at et udbrud af corona vil have katastrofale konsekvenser.

IRAN

Iran er et af de lande, der er hårdest ramt af corona, der i de overfyldte fængsler har skræmmende gode muligheder for at sprede sig. Fængslerne er overfyldte, der er mangel på vand, mad og lægehjælp, og tortur og mishandling er hverdag for mange af fangerne.

I et forsøg på at bremse spredningen af corona, har Iran midlertidigt løsladt over 54.000.

En af dem, der lige nu er sat på fri fod, er den tidligere nødhjælpsarbejder Nazanin Zaghari-Ratcliffe, som i 2016 fik fem års fængsel for spionage. Amnesty-afdelinger over hele verden har aktioneret for hendes løsladelse.

Amnesty hilser løsladelserne velkommen, men er bekymret for situationen for de resterende fanger, heraf de samvittighedsfanger, der udelukkende sidder tilbageholdt for at have brugt deres ytringsfrihed, for eksempel til at opfordre til demokratiske reformer i landet.

Amnesty har tidligere kritiseret iranske myndigheder for ikke at yde den nødvendige lægehjælp til samvittighedsfanger, ofte som en form for ekstra straf.