I ly af krisen

 
Udgivet
01.
Nyhed

I ly af krisen

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.

Af Bjarke Windahl Pedersen Illustration: Mikkel Henssel

På tværs af verdensdele synes coronakrisen på kort tid at have genbekræftet en velkendt sandhed: Autoritære ledere og regeringer med manglende respekt for menneskerettighederne vil bruge enhver anledning til at tilrane sig yderligere magt og angribe sine kritikere.

I Cambodja blev der i april vedtaget nødretslove, som åbner for ubegrænset overvågning af borgernes telekommunikation, øger kontrollen med landets presse og sociale medier og giver myndighederne ret til at beslaglægge privat ejendom. Enhver, som findes skyldig i at modsætte sig de uklart definerede nødretstiltag risikerer fængsel i op til 10 år.

I Brasilien har præsident Jair Bolsonaro vist sin støtte til en demonstration, hvor brasilianere krævede landets parlament og højesteret opløst for i stedet at blive afløst af et militærstyre.

Og i Ungarn begyndte Orbánregeringen i slutningen af marts at regere per dekret, efter at et flertal i landets parlament indførte tidsubegrænset nødret. Det betyder, at regeringen kan stække håndhævelsen af eksisterende love og udstede nye regler uden parlamentarisk kontrol. Enhver, der spreder ”misinformation” i offentligheden, risikerer flere år i fængsel. Da nødretten er vedtaget uden tidsbegrænsning, er det Viktor Orbáns egne partimedlemmer, der bestemmer, hvornår eller om denne styreform skal ophøre. ”Den nye lov giver regeringen frie tøjler til at indskrænke menneskerettighederne”, siger Dávid Vig, direktør for Amnesty i Ungarn. Han kalder det for ”ekstremt trist” for Ungarn, at landet nu står uden instanser til at kontrollere, at regeringens begrænsninger af menneskerettighederne er nødvendige og proportionale for at beskytte folkesundheden. 

Menneskerettighedsforkæmpere i fare 

Koncentrationen af magt og afmonteringen af rettigheder verden over har fået en lang række danske organisationer til at slå alarm. ”Med indførslen af undtagelsestilstande og særlige epidemilove i snart sagt alle verdens lande ser vi en markant og bekymrende tendens til, at nogle regeringer udnytter deres magtpositioner og gennemtvinger udemokratiske tiltag, der ikke er relevante for sundhedssituationen i landet. Samtidig har befolkninger rundt omkring i verden i stigende grad accepteret og støttet tiltag, der er udemokratiske og bryder basale menneskerettigheder, hvilket efterlader demokratiet i en situation, der er svær at komme ud af”, lød det i april i Berlingske fra Amnesty, Folkekirkens Nødhjælp, International Media Support og en række andre organisationer.

Ikke mindst er menneskerettighedsforkæmpere og journalister i store dele af verden kommet i øget fare, påpeger organisationerne, som opfordrer både den danske regering og civilsamfundet til at forberede sig på en ny global virkelighed: ”Det er afgørende, at Danmark tager afstand og påtaler det, når lande udnytter pandemien til at slå ned på kritiske røster og allerede udsatte befolkningsgrupper. Vi skal i det danske civilsamfund, sammen med vores partnere rundt om i verden, forberede os på en kamp for demokratiet af nye dimensioner”, lyder det fra organisationerne.

Smædekampagner og trusler

I Ungarn rasede den kamp også før coronavirussens indtog, idet civilsamfundet igennem flere år har været under angreb fra regeringen. Og i marts i år blev Amnesty udsat for en omfattende smædekampagne i landets regeringsloyale medier, efter at organisationen gjorde opmærksom på de konsekvenser, regeringens nye nødretslove ville få. Amnesty blev kaldt en "kriminel organisation", ligesom medier viderebragte fejlagtige påstande om, at Amnesty skulle presse på for at frigive smitsomme mennesker fra karantæne.

Ansatte på Amnestys kontor i Ungarn, for eksempel Dávid Vig, modtog hadefulde beskeder med trusler om, at de skulle have tæsk, fængsles eller dræbes. Da regeringen i Ungarn erklærede nødretstilstand, var der officielt 13 coronasmittede i landet. Da parlamentet gav Orbán beføjelser til at regere ved dekret, var færre end 400 smittede.

Siden er daglige og direkte transmitterede pressemøder blevet afholdt af militærpersoner, der fortæller om antallet af retshåndhævende officerer, som patruljerer i landet. Samtidig har Orbáns regering igen og igen givet udlændinge og migranter ansvaret for at bringe coronavirussen til Ungarn, fortæller Dávid Vig, der ikke er til sinds at lade trusler eller forhindringer bremse Amnestys arbejde: ”Vi fortsætter med at følge situationen tæt, og vi kommer til at kæmpe imod hver eneste tilbagerulning af menneskerettighederne i Ungarn. Vi kommer til at holde regeringen ansvarlig for, at borgerne i Ungarn bevarer deres menneskerettigheder”.

Læs mere om kampen mod COVID-19