Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst

 
Udgivet
01.
Nyhed

Mohammed Abdulsamad / The Walking Paradox

Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst

Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.

I mere end ti år har den islamistiske terrororganisation Boko Haram hærget i det nordøstlige Nigeria, og gruppens forbrydelser har ikke mindst ramt regionens piger og drenge, der er blevet kipnappet og siden tvangsgiftet bort eller tvunget til at være børnesoldater. Men selv efter at være undsluppet Boko Haram risikerer børnene nye voldsomme overgreb, mens de er i det nigerianske militærs varetægt, afdækker Amnesty International i en ny rapport.

Den dokumenterer, hvordan militærets omfattende brug af indespærring og tortur har påført nye overgreb på børn fra delstaterne Borno og Adamawa.

Amnestys rapport viser også, at internationale donorlande, herunder EU, har støttet et program for rehabilitering af angiveligt tidligere Boko Haram-krigere, der har ført til langtrukken og ulovlig detention af børn og voksne.

”Konflikten mellem Nigerias militær og Boko Haram har ført til et angreb på selve barndommen i det nordøstlige Nigeria. Myndighederne risikerer at tabe en hel generation, hvis de ikke omgående sikrer hjælp til de tusindvis af børn, som krigen har traumatiseret”, siger Joanne Mariner, Amnestys chef for kriseresearch.

Amnestys rapport omhandler forbrydelser begået af Boko Haram, herunder angreb på skoler, kidnapninger, tvangsægteskaber og brug af børnesoldater. Den afdækker via dusinvis af vidneudsagn også forholdene for tilbageholdte børn i det nigerianske militærs barakker og detentionscentre.

“Det nigerianske militærs behandling af dem, som er sluppet væk fra Boko Harams brutalitet, har været forfærdelig og inkluderer ulovlige massetilbageholdelser under inhumane forhold, tæsk, tortur og seksuelle overgreb fra ældre indsatte. Det er svært at forstå, at børn kan blive påført så alvorlig skade af de selvsamme myndigheder, som er sat til at beskytte dem”, siger Joanne Mariner.

Amnesty vurderer, at antallet af børn, som har været kidnappet af Boko Haram, og som har været tilbageholdt af militæret, skal opgøres i tusinder. Amnestys rapport bygger blandt andet på interviews med mere end 230 mennesker berørt af konflikten, herunder 119 mennesker, som var børn, da de blev udsat for forbrydelser af Boko Haram, det nigerianske militær eller begge. Videudsagnene inkluderer 48 børn, som blev tilbageholdt i militær detention i måneder eller år, og 22 voksne, som var tilbageholdt sammen med børn.

Amnesty dokumenterer og aktioner imod overgreb - bliv medlem i dag


Boko Harams brutalitet og militærets detentioner

Boko Harams klassiske taktik har inkluderet angreb på skoler, kidnapninger, rekruttering og brug af børnesoldater, tvungne ægteskaber af piger og unge kvinder. Alle disse udgør forbrydelser under international ret. Boko Harams forbrydelser er blevet internationalt kendte, ikke mindst på grund af sager som kidnapningen af hundredvis af skolepiger i Chibok i 2014. Alligevel er omfanget af kidnapninger ofte blevet undervurderet og løber formentligt op i tusinder, vurderer Amnesty.

Boko Haram tvinger med dødstrusler fortsat forældre til at udlevere deres drenge og piger. Gruppen tvinger stadig piger og unge kvinder ind i ægteskaber. Og drabene på mennesker, som forsøger at flygte fra Boko Haram, fortsætter. Børn, der lever under Boko Harams kontrol, har været udsat for tortur, herunder stokkeslag og andre former for tæsk, ligesom de er blevet tvunget til at overvære offentlige henrettelser og andre brutale straffe.

Børn, som har formået at slippe væk fra Boko Haram, risikerer nye overgreb begået af det nigerianske militær, herunder forbrydelser under international ret. Størstedelen af tilbageholdelserne er ulovlige. Børnene bliver aldrig tiltalt eller dømt for en forbrydelse, og de nægtes adgang til en advokat, til at komme for en dommer eller til at kommunikere med deres familier. Massetilbageholdelserne kan udgøre en forbrydelse imod menneskeheden, vurderer Amnesty.

Stort set alle, der flygter fra Boko Harams territorier, heriblandt også børn, bliver ”screenet” af militæret og den væbnede gruppe Civilian Joint Task Force. For mange involverer den proces tortur, indtil de tilstår at være tilknyttet Boko Haram.

De, som angiveligt er medlem af eller støtter Boko Haram, overføres til detentionscentre såsom Giwa Barracks i Maiduguri eller militærbasen Kainii i delstaten Niger, hvor de i måneder og år tilbageholdes under forfærdelige forhold. Hver eneste tidligere tilbageholdte, som Amnesty interviewede, berettede konsistent og detaljeret om forholdene: Ekstrem overbelægning, manglende luftventilation og ekstrem varme, parasitter overalt samt urin og afføring på gulvet på grund af manglende toiletter.

Til trods for at der har været nogle forbedringer de senere år, er der for mange indsatte, også børn, en voldsom mangel på vand, mad og medicinsk hjælp.

Titusinder har været tilbageholdt under disse forhold, der er så ekstreme, at de udgør tortur. Selv efter masseløsladelser i 2019 og 2020 er hundredvis af børn fortsat tilbageholdt. På baggrund af organisationens mangeårige research på konflikten, vurderer Amnesty i dag, at mindst 10.000 mennesker, herunder mange børn, er døde i militærdetention i løbet af konflikten.

Dødsfald i europæisk støttet rehabiliteringsprogram

I 2016 etablerede myndighederne med millionstøtte fra EU, Storbritannien, USA og andre partnere et program kaldet Operation Safe Corridor.

Programmet er et militært detentionscenter uden for Gombe, hvis formål er at afradikalisere og rehabilitere mennesker mistænkt for at være Boko Haram-krigere eller støtter. Siden oprettelsen er omkring 270 ”dimittender” kommet ud af programmet.

Forholdene i Safe Corridor er bedre end i militærets øvrige detentioner, og tidligere indsatte talte til Amnesty positivt om den psykosociale støtte og voksenuddannelse, som finder sted. Men de fleste mænd og drenge var aldrig blevet informeret om det juridiske grundlag for deres tilbageholdelse og havde ingen adgang til advokater eller mulighed for at gøre indsigelser mod detentionen. Selvom programmet skulle vare i seks måneder, har det for nogle varet i op til 19 måneder, hvor de har været frihedsberøvet af væbnede vagter.

Tidligere indsatte har til Amnesty fortalt, at adgangen til medicinsk hjælp var svært begrænset. Syd tidligere indsatte er døde, mange af dem på grund af utilstrækkelig medicinsk hjælp. Myndighederne kontaktede ikke familierne til de afdøde, som hørte om tabet af deres familiemedlemmer fra andre løsladte.

Indsatte i Safe Corridor er desuden sat i arbejde med eksempelvis at fremstille sko og sæbe uden at modtage løn og uden at være dømt for nogen forbrydelse. Indsatte har på grund af arbejdet med kaustisk soda uden tilstrækkelig beskyttelse fået alvorlige skader på deres hænder.

”Ikke en eneste af de store donorer ville tillade et system af forlænget og ulovlig tilbageholdelse for sine egne borgere, så hvorfor gør de det i Nigeria?”, spørger Osai Ojigho, direktør for Amnesty i Nigeria.

Læs rapporten