Sådan viser menneskerettighederne vejen frem

Covid-19 har været en gave for undertrykkende og dæmoniserende politikere, der ønsker at skabe splid. Der er mere end nogensinde før brug for at sætte menneskerettighederne først og komme med bud på alternative løsninger til udfordringerne. Her er fire måder at gøre det på.

De fleste ledere ved instinktivt, at man aldrig bør lade en god krise gå til spilde. COVID-19- pandemien er ingen undtagelse. Når den globale sundhedskrise baner vej for en truende økonomisk krise, vil ledere, der benytter sig af en os-mod-dem politik, forsøge at skabe frygt og splid for at distrahere fra deres egne fiaskoer.

De politikere, der med succes har benyttet sig af dæmoniseringspolitik i de senere år, har også været blandt dem, der har været mindst effektive i håndteringen af pandemien. Præsident Trump i USA og præsident Bolsonaro i Brasilien har håndteret pandemien særligt dårligt. De har udvist et skrøbeligt og helt utilstrækkeligt lederskab.

Pandemien, som ikke har respekt for demagogi og sandhedsforvrængning, har vist, at isolationisme og diskrimination ikke kan beskytte os. Faktisk har os-mod-dem-tilgangen forværret allerede eksisterende uligheder og forhindret en effektiv og rettidig reaktion krisen.

Syndebuksfortællinger

Men denne erkendelse fører ikke til et endeligt for dæmoniseringspolitikken. Dens fortalere, dem, der har nydt godt af at så frygt og splittelse, har ved hjælp af pandemien fundet en ny platform for deres syndebukfortællinger. Økonomiske nedgangstider er grobund for diskrimination og fremmedhad. 

Regeringer i lande som Storbritannien, USA, Brasilien og Indien er blevet kritiseret for deres manglende håndtering af corona-krisen og har derfor alle incitament til at skabe distraktioner.

Folk, der står over for økonomiske problemer, vil af gode grunde være på udkig efter svar, og ledere som Viktor Orbán, Rodrigo Duterte og Donald Trump har benyttet sig af skyld for at opnå politisk succes.  Denne tilgang er næret af medier, der profiterer af den hårde diskurs, og tech-algoritmer, der driver trafik og indtægter ved at splitte mennesker.

Dagens offentlige debat er et rodet sted. Den domineres af høje stemmer, der med overbevisende og simple svar nemt kan sejre – til trods for at de er splittende og konfrontatoriske.

Vi skal være vågne og klar med alternativer. Organisationer som Amnesty International er nødt til at spille en rolle i opbygningen af det folkelige krav om reelle løsninger, der gavner alle, i stedet for at lade os-mod-dem-retorikken sætte dagsordenen.

Fire veje til forandring

Amnesty International har ikke altid talt kraftigt nok i de situationer, som dæmoniserende ledere udnytter. Vi har derfor besluttet at vedtage fire vigtige tilgange til forandring og reaktion på disse udfordringer.

  1. Vi må tilbyde en overbevisende vision til de spørgsmål, der påvirker forskellige grupper,og give løsninger, der taler til behovene hos alle i samfundet. I en tid, hvor menneskerettighederne i stigende grad og i mange samfund opfattes som elitære eller som favoriserende for kun minoriteter frem for et redskab til at forbedre alles liv, er vi nødt til at fokusere på at opbygge en bred og vedvarende støtte til menneskerettighederne som en ramme for et sundt samfund. Det betyder, at vi både skal sætte fokus på at ændre den offentlige debat og på juridiske og politiske ændringer.
  1. Vi er nødt til at tale til folks hjerter. Menneskerettigheder er ikke abstrakte juridiske begreber. Alt det, der forbedrer vores daglige liv – job, passende boliger, friheden til selv at vælge, hvem vi omgås – er kun muligt, hvis vores menneskerettigheder respekteres. Tilhængere af os-mod-dem-politik gør, hvad de kan for at opbygge en følelsesmæssig forbindelse med mennesker ved at skabe splittelse og frygt. Vi er nødt til at sikre, at vores budskab også berører hjerter ved at fremme empati og solidaritet. Vi er nødt til at være bedre til at minde folk om, at menneskerettigheder er afgørende for os alle.
  1. Vi må sikre, at vores bevægelse er lige så bred som de spørgsmål, vi taler om, og så mangfoldig som de samfund, vi søger at påvirke. Menneskerettigheder er for alle, og vi er nødt til at sikre, at sammensætningen af bevægelsen afspejler dette. Vi skal gøre mere for at nå ud til dem, der er underrepræsenteret. 
  1. I kampen for retfærdighed skal vi stå stærkere lokalt og samarbejde med lokale. Det betyder også, at vi skal styrke alliancer og partnerskaber og bygge bro mellem samfundsgrupper og på tværs af grænser.

Brug for nye fortællinger

Dæmoniseringspolitik er baseret på chauvinisme, negativitet og frygt. Vedvarende angreb på bestemte grupper af mennesker skyldes manglende politisk fantasi og er ikke et tegn på styrke, som deres fortalere hævder.

Hvad vi i stedet har brug for, er lederskab, der adresserer de underliggende problemer, som dæmoniserende ledere udnytter. Vi har brug for ledere, der rent faktisk vil løse problemerne ved at styrke solidariteten og styrke lokalsamfundene.

Vi må være klar til at vise, at menneskerettighederne tilbyder langt mere reelle og overbevisende svar end hule fortællinger om skyld, splittelse og frygt.