Stop Danmarks skandaløse eksport til konfliktzoner

 
Udgivet
01.
Kommentar

ritzau / scanpix

Stop Danmarks skandaløse eksport til konfliktzoner

Med Danwatch’s afsløring af, at den danske våbenproducent Terma har leveret radarsystemer til emiratiske krigsskibe og missilforsvarssystemer til bombefly, der opererer i borgerkrigen i Yemen, tegner der sig et billede af et alvorligt ansvarssvigt fra Danmarks side, mener Amnesty.

 Af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark

Med Danwatch’s afsløring af, at den danske våbenproducent Terma har leveret radarsystemer til emiratiske krigsskibe og missilforsvarssystemer til bombefly, der opererer i borgerkrigen i Yemen, tegner der sig et billede af et alvorligt ansvarssvigt fra Danmarks side, mener Amnesty.

I en på alle måder hensynsløs og brutal krig, er dette særligt problematisk, da det netop er bomber smidt fra luften, der er skyld i de fleste civile tab, og en sø-blokade der forhindrer fødevarer og nødhjælp i at nå frem til Yemens sultende befolkning.

Efter vores vurdering er eksporten et brud på international lov og regler, fordi der er en klar risiko for, at det eksporterede udstyr kan blive brugt til krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser. Alligevel har eksporten fundet sted.

Afsløringen viser med tydelighed, at der er behov for en markant opstramning af den danske eksportpolitik i forbindelse med konfliktzoner. Yemen er ikke en ”gråzone” – det er verdens største humanitære katastrofe blandt andet på grund af det mønster af overgreb på civilbefolkningen, der er sket fra krigens begyndelse for fem år siden. Den militære alliance, som De Forenede Emirater er en del af, har bombet skoler, hospitaler og boligblokke.

Hvem tager ejerskab?

Det er positivt, at Erhvervsstyrelsen nu vil undersøge sagen nærmere, men der skal meget mere til. Der tegner sig et billede af en passiv og ukoordineret dansk myndighedsindsats, der ikke formår at forhindre danske virksomheder i at bidrage til grove menneskerettighedskrænkelser. Der mangler tydeligvis et klart overblik, når opgaverne i forbindelse med at give virksomheder eksporttilladelser er spredt over Udenrigsministeriet, Erhvervsstyrelsen og Rigspolitiet.

Myndighederne reagerer også alt for sent med forbud mod våbeneksport til lande, hvor der er dokumentation for, at udstyr kan blive brugt til krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser. Der er brug for en langt mere koordineret og styrende proaktiv indsats.

Både myndigheder og ansvarlige ministre skal tage ejerskab på dette område, som har været mangelfuldt alt for længe.

Danmarks historik

Det er nemlig ikke første gang, at Danmark eksporterer militært udstyr til regimer, der krænker menneskerettighederne.

I februar 2016 udstedte Erhvervsstyrelsen en eksporttilladelse til firmaet BAE Systems Applied Intelligence A/S i Nørresundby, der gav virksomheden lov til at eksportere overvågningsudstyr til en værdi af 70 millioner kroner til Saudi-Arabien. Det skete på trods af, at udstyret med stor sandsynlighed hjalp regimet med at overvåge og undertrykke fredelige menneskerettighedsaktivister. Og det skete på trods af EU’s regler, der forbyder, at europæisk overvågningsteknologi bliver brugt af diktaturstater, der undertrykker deres egne borgere. 

Sidste år var den gal igen. Her kom det frem, at den fynske virksomhed Dan-Bunkering var involveret i en sag om leverancer af jetbrændstof til Syrien i strid med EU’s sanktioner. Ifølge amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder, leverede Dan-Bunkering mindst 30.000 ton jetbrændstof til russiske skibe, som derefter sejlede brændstoffet til Syrien. Betalingerne for leverancerne kom fra russisk militær, der bomber massivt i Syrien til støtte for præsident Bashar al-Assad. Bombetogter, som bevidst og overlagt har haft skoler, hospitaler og andre civile steder som mål.

Det er ikke kun skiftende regeringer og myndighederne, som har et ansvar for at sikre, at Danmark ikke bidrager til krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser. Virksomheder har også et ansvar for anvendelsen af deres produkter i hele deres værdikæde.  At dette ansvar, som lige nu er baseret på retningslinjer fra FN, bør være lovpligtigt, er sagen med Terma et tydeligt eksempel på.

Yemen’s borgerkrig har udviklet sig til en af verdens største humanitære katastrofer. Det er ikke til at bære, at Danmark har bidraget til den katastrofe. Det skal stoppes nu.