Syriske regeringstropper og russisk militær har i Syrien i januar og februar bevidst angrebet civile mål såsom hospitaler og skoler i Idlib-provinsen, det vestlige Aleppo og Hama-provinsen. Det fastslår Amnesty, der i en ny rapport har nærstuderet 18 af angrebene.
”Min datter, der går i første klasse, er altid bange. Hun spurgte mig (efter de igen var tvunget på flugt, red.) ‘Hvorfor slår Gud os ikke bare ihjel? Der er jo ingen steder vi kan være i sikkerhed’”
Sådan lød det fra en syrisk mor til tre, som Amnestys researchere har talt med. Kvinden har med sine børn været tvunget på flugt to gange på otte måneder. Senest måtte de flygte, da voldsomme krigshandlinger brød ud i det nordvestlige Syrien i januar og februar.
Ligesom tæt ved en million andre mennesker, 80 procent kvinder og børn, måtte kvinden og hendes børn flygte mod områder nær den tyrkiske grænse. Her har de siden måtte klare sig under ekstremt vanskelige forhold.
Russisk angreb på hospital
I en ny rapport har Amnesty nærstuderet 18 angreb udført af syriske og russiske tropper i det nordvestlige Syrien, der fandt sted inden våbenhvilen den 5. marts.
Amnesty har også indsamlet vidneudsagn fra blandt andre flygtninge, læger og nødhjælpsarbejdere samt indsamlet video- og fotomateriale. Som noget nyt har det været muligt at opfange kommunikation fra russiske kampfly, der fastslår, at Rusland står bag mindst et ulovligt angreb, der satte et helt hospital ud af drift.
”Den seneste militære offensiv har fortsat de afskyelige systematiske angreb for at terrorisere civilbefolkningen. Rusland fortsætter med at yde uvurderligt militærstøtte, og gennemfører også selv ulovlige luftangreb, til trods for, at det muliggør det syriske militærs krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden”, siger Heba Morayef, Amnestys direktør i Mellemøsten og Nordafrika.
Livsnødvendig humanitær hjælp
Siden 2014 har en FN-resolution muliggjort, at international humanitær hjælp til det nordvestlige Syrien ikke har skulle godkendes af den syriske regering i Damaskus.
Men Syrien og dets allierede forsøger nu at få bremset forlængelsen af resolutionen, som risikerer at udløbe den 10. juli. Det bekymrer Amnesty.
”FN har allerede beskrevet situationen i Idlib som en humanitær skrækhistorie. Hvis ikke Sikkerhedsrådet ignorerer de politiske kneb og forlænger livlinen for humanitær hjælp over grænsen, vil situationen blot forværres”, siger Heba Morayef.