Tre samvittighedsfanger

 
Udgivet
01.
Abdulhadi al-Khawaja

Her er tre af de samvittighedsfanger, som øjeblikkeligt bør sættes på fri fod på grund af risikoen for at blive smittet med corona i fængslet.

Abdulhadi al-Khawaja – Bahrain

Systematisk tortur, seksuel mishandling og anden nedværdigende behandling. Det har siden 2011 været den barske virkelighed for den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, der i kølvandet på oprøret i Bahrain for ni år siden blev idømt fængsel på livstid for at deltage i en fredelig demonstration mod styret i det arabiske land.

På trods af opfordringer fra officiel dansk side til at løslade ham, sidder menneskerettighedsforkæmperen – der er medstifter af Bahrain Centre for Human Rights – stadig bag tremmer i det berygtede Jaw-fængsel.

Al-Khawaja gennemførte i begyndelsen af sin fængsling en 110 dage lang sultestrejke, der skabte overskrifter over hele verden – uden at det dog førte til hans løsladelse. Han har sultestrejket flere gange siden, og dansk-bahrainerens helbred har ofte været alvorligt truet. 

Dommen blev senere blev reduceret til et års fængsel, men moderen til to har samtidig tre andre domme hængende over sig for blandt andet at ”forstyrre den offentlige orden”.

Abdulhadi og Zainab Al-Khawaja er dog langt fra de eneste, der har fået hårde domme for at bruge deres ytringsfrihed. Tortur, vilkårlige fængslinger og en meget hård kurs mod fredelige aktivister og regeringskritikere er stadig dagligdag i Bahrain.

De store folkelige protester i Bahrain begyndte 14. februar 2011, og sikkerhedsstyrkerne i landet svarede igen ved at dræbe og såre demonstranter. Andre døde i arresten efter at være blevet mishandlet. Men ingen er endnu blevet stillet til ansvar for de voldsomme overgreb.

Politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, lærere og læger var blandt dem, der blev arresteret for at lede eller deltage i oprøret i 2011 eller for at tale højt om krænkelserne. Mange af dem sidder stadig i fængsel, og adskillige er idømt livstidsstraf – i nogle tilfælde efter at være dømt på ”tilståelser”, der ifølge de dømte selv er fremkommet under tortur.  

Hans datter Zainab Al-Khawaja har også været fængslet, og hun blev i oktober 2014 idømt tre års fængsel for at have revet et billede af Bahrains konge i stykker. 


02.
Azimjan Askarov

Azimjan Askarov - Kirgisistan

Aziman Askarov afsoner en livstidsstraf efter en uretfærdig retssag baseret på fabrikerede beviser, der skulle stoppe hans lovlige menneskerettighedsarbejde i Kirgisistan.

Den 69-årige journalist, der er etnisk usbeker, har nu siddet fængslet i næsten ti år og er angiveligt blevet udsat for tortur og anden mishandling. Askarovs helbred er blevet alvorligt svækket under det lange fængselsophold. Han lider både af problemer med hjertet og åndedrættet, men er ikke blevet tilbudt den lægehjælp, han har brug for. Den dødelige spredning af COVID-19 i Kirgisistan gør, at hans liv nu er endnu mere i fare. 

Askarov blev dømt i september 2010. Hans ”forbrydelse” bestod i, at han havde filmet og fotograferet vold, drab og brandangreb på hovedsageligt etnisk usbekiske hjem i hans hjemby Bazar-Korgon under de voldsomme sammenstød mellem etniske usbekere og kirgisere i det sydlige Kirgisistan i juni 2010.

Sammenstødene kostede 470 mennesker livet, og som journalist og menneskerettighedsaktivist havde Askarov sat sig for, at han ville dokumentere de alvorlige krænkelser, der fandt sted på hans hjemegn.

Sammen med syv andre blev Askarov efterfølgende anklaget for medvirken til mord på en etnisk kirgisisk politibetjent under urolighederne. Retten kendte ham også skyldig i at have opildnet til etnisk had og for deltagelse i masseuroligheder. 

Retssagen fandt sted fra 2.-15. september 2010 i Nooken og blev skæmmet af gentagne tilfælde af vold mod Askarovs familie og hans advokater – både i og uden for retssalen. Efter sigende gjorde hverken dommeren eller personalet i retten meget for at stoppe volden. 

I kølvandet på urolighederne i juni 2010 blev der rapporteret om mange tilfælde af tortur og anden mishandling. Mistænkte blev tæsket af politibetjente, når de blev pågrebet på gaden, under transporten til fængslet og under de indledende afhøringer.

Askarov har fortalt, at han er blevet udsat for tortur og anden mishandling, mens han var i politiets varetægt i Bazar-Korgon og Jalal-Abad kort efter sin arrestation. Hans beskyldninger om tortur af ham selv og andre er aldrig blevet undersøgt til bunds.

FN’s Menneskerettighedskommité konkluderede i 2016, at Askarov var blevet vilkårligt fængslet under umenneskelige forhold, tortureret og på andre måder mishandlet og ikke havde fået en retfærdig rettergang.

Komitéen opfordrede Kirgisistan til øjeblikkeligt at løslade Askarov og annullere hans dom. Selv om det førte til en juridisk gennemgang af Askarovs sag i 2017, stadfæstede retten dommen. 

I januar 2019 vedtog Europa-Parlamentet en resolution i forbindelse med EU's aftale med Kirgisistan, der krævede øjeblikkelig løsladelse og fuld rehabilitering af Askarov. Derudover skulle Kirgisistan annullere hans dom og give ham erstatning. Kravene er konsekvent blevet ignoreret af Kirgisistan.

Skriv under for Azimjan Askarovs løsladelse
03.
Yasaman Aryani

Yasaman Aryani – Iran

På kvindernes internationale kampdag sidste år delte den 24-årige iraner Yasaman Aryani og hendes mor blomster ud til kvinder på en togstation i Teheran. De havde ikke tørklæde på og talte med kvinderne om deres ret til selv at bestemme, hvordan de vil gå klædt. Seancen blev optaget på video og delt på sociale medier.

Yasaman blev anholdt en måned efter, hvor hun først blev isolationsfængslet og afpresset til at give en tvungen tilståelse om, at hun var opfordret af oppositionskræfter fra udlandet til at afklæde sig hijaben og dele blomster ud. Hun er blandt andet anklaget for at have ”spredt propaganda imod systemet” og ”opfordret til prostitution”.

Yasaman er overflyttet til Evin-fængslet i Teheran, der er kendt for at huse politiske fanger. De indsatte i det berygtede fængsel bliver isoleret, afhørt uden advokat, og nogle udsættes for tortur. 

Amnesty frygter, at Yasaman også vil blive udsat for tortur og arbejder på at få hende og andre kvinderettighedsaktivister løsladt. Foreløbig har arbejdet resulteret i, at Yasaman har fået reduceret sin straf til ni år og syv måneders fængsel.

Iran er et af de lande, som er hårdt ramt af COVID-19, og der er bekræftet tilfælde af smittede i fængslerne også. Indsatte har råbt op om overfyldte fængselsceller, uhygiejniske forhold og utilstrækkelig sanitet, som er med til at øge smittespredningen. I flere fængsler har frustrationen over den manglende beskyttelse mod sygdommen ført til oprør. Over 30 indsatte er blevet dræbt, og flere hundrede er blevet såret.

De iranske myndigheder har løsladt over 70.000 indsatte - blandt andet for at undgå corona-smitte. Men de samvittighedsfanger, hvis sager Amnesty følger tæt, er ikke blevet løsladt.