Amnesty genstarter kampen mod tortur

30 år efter det globale forbud mod tortur blev en realitet, er brugen af tortur ikke faldet, men tværtimod i stigning. Hele 141 lande torturerer sine borgere i større eller mindre omfang. Derfor lancerer Amnesty nu en ny kampagne Stop Tortur.

Elektriske stød. Tæsk. Voldtægt. Falske henrettelser, der bliver afbrudt i allersidste sekund. Vandtortur. Brug af nåle og hunde.

Ordene lyder som mareridt, men hver dag bliver helt almindelige mænd, kvinder og børn udsat for disse torturmetoder i stort set alle dele af verden.

30 år efter FN’s torturkonvention blev vedtaget med formålet om at forhindre brugen af tortur på verdensplan, lancerer Amnesty International i dag Stop Tortur-kampagnen, og gør status over brugen af tortur.

Læs mere om Amnestys kampagne mod tortur

141 lande bruger tortur

Resultatet er nedslående. De seneste fem år har Amnesty kunnet dokumentere tilfælde af tortur i 141 lande, tre fjerdele af verdens nationer.

I nogle lande er der tale om enkeltstående, sjældne tilfælde, i andre er der tale om en systematisk og rutinemæssig brug af tortur. Konklusionen er, at tortur er i stigning og at det finder sted i hele verden. Ingen regioner går fri.

”Selvom vi har et globalt forbud mod tortur, som 155 lande har skrevet under på, har vi dokumenteret tortur i mange af netop disse lande. Mange regeringer tager udadtil afstand til brugen af tortur, men indadtil bruges tortur til at lukke munden på kritiske røster eller undertrykke religiøse minoriteter. Vi skal have gjort op med den dobbeltmoral,” siger Helle Jacobsen, der er kampagneleder på Amnestys Stop Tortur kampagne.

Mor til tre tortureret uden grund

Tortur går ofte ud over helt almindelige mennesker. Mange steder er det almindelig praksis at torturere først og stille spørgsmål bagefter.

I Mexico er tortur en næsten rutinemæssig del af forhør og efterforskning og går ofte ud over kvinder og børn. Claudia Medina, en 33-årig mor til tre, blev en nat i august 2012 overrumplet og anholdt af politibetjente, mens hun sov i sin seng. Hun blev fængslet, tæsket, seksuelt misbrugt og anklaget for at være medlem af en kriminel bande.

Dagen efter blev Claudia tvunget til at underskrive en tilståelse, hun ikke havde læst, og hun blev udstillet på TV som en farlig kriminel. Herefter blev hun løsladt uden et ord. I dag forsøger hun, med Amnestys hjælp, at få de ansvarlige straffet.

Konkret løsning

Amnestys Stop Tortur-kampagne har til formål at sikre, at verdens regeringer gør langt mere for at forhindre tortur, blandt andet ved at gøre op med den udbredte straffrihed, der hersker blandt politi og sikkerhedsstyrker.

”Selvom tortur kan virke som et uoverstigeligt problem, er der rent faktisk en meget konkret løsning på, hvordan man kan forhindre det. Tortur finder som oftest sted de første 24 timer efter anholdelsen af den mistænkte. Hvis vi sikrer, at den anholdte får adgang til en læge eller en advokat inden for det første døgn, falder risikoen for tortur markant. Læger og advokater udgør et nødvendigt værn mellem torturoffer og bøddel,” siger Helle Jacobsen.