USA’s præsident Barack Obama har underskrevet en ny lov, der tillader tilbageholdelse af mistænkte på ubestemt tid og gør det praktisk talt umuligt at lukke fangelejren i Guantánamo Bay. Amnesty er forfærdet, men desværre ikke overrasket.
Udsigten til en lukning af den amerikanske fangelejr i Guantánamo Bay, som kan fejre ti års jubilæum den 11. januar næste år, er skubbet endnu længere ud i fremtiden. Præsident Obama underskrev den 31. december en lov – National Defense Authorization Act (NDAA) – som gør det muligt at tilbageholde mistænkte på ubestemt tid i militær varetægt uden adgang til domstolene.
Præsident Barack Obama sagde oprindeligt, at han ville nedlægge veto mod NDAA, da loven var på vej gennem Senatet og Kongressen, men ligesom han løb fra sit præsidentløfte om at lukke Guantánamo i løbet af et år, så er han nu tilsluttet sig principperne i NDAA, som er i strid med international lov.
Guantánamo forever
Den nye lov stadfæster, at det er militæret – og ikke FBI – der skal afhøre og tilbageholde terrormistænkte. Dermed er de mistænkte formelt afskåret fra at få prøvet deres sager ved en civil domstol. Samtidig tillader loven tilbageholdelse på ubestemt tid uden rettergang.
Dermed har USA i praksis annekteret hele den model, som blev skabt under den såkaldte krig mod terror, og som betyder, at der fortsat sidder 171 fanger i Guantánamo Bay, hvoraf kun seks er dømt ved en militær domstol. Resten ved ikke, om de nogensinde bliver stillet for en domstol – endsige kommer ud i friheden.
Med NDDA lægges der stærke begrænsninger på bestræbelserne for at lukke Guantánamo-lejren, som ellers ifølge Obama og en række internationale terroreksperter er det væsentligste symbol på tortur og mishandling af fanger – og dermed et rekrutteringsredskab for al-Qaeda og relaterede grupper. NDDA forbyder således staten at bruge midler på at overføre Guantánamo-fanger til det amerikanske fastland eller til tredjelande, der tilbyder at tage imod frigivne fanger.
Knægter rettigheder
Præsidentens kovending kommer på et tidspunkt, hvor USA går ind i et valgår, og hvor Obama ikke kan være sikker på at blive genvalgt. Hans beslutning om at droppe sit veto skal ses i det lys, mener den fremtrædende kommentator Andrew Rosenthal i New York Times.
”Loven fortsætter det arbejde, som præsident George W. Bush begyndte. Bush og hans tilhængere udnyttede nationens frygt og usikkerhed efter angrebene den 11. september til at gennemtrumfe unødvendige love, inklusive Patriot Act og en farlig udvidelse af regeringens muligheder for at overvåge amerikanernes kommunikation uden domstolskendelse. Nu har Obama og demokraterne i Kongressen bevist, at de er lige så villige til knægte de civile og borgerlige rettigheder. Og i den proces underminerer de yderligere USA’s omdømme som globale menneskerettighedsforkæmpere”, skriver Andrew Rosenthal.
Permanent tilstand
Ifølge Amnesty International vil NDAA ”normalisere” tidsubestemte tilbageholdelser uden rettergang og gøre Guantánamo til en permanent del af det amerikanske samfund. NDAA betyder, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA kan pågribe mistænkte over hele verden – også fjernt fra slagmarken – og sende dem i militære fangelejre uendeligt.
”Ved at trække sin trussel om et veto mod NDAA tilbage, har præsident Obama skrottet endnu et af sine principielle standpunkter. Amnesty International er forfærdet, men desværre ikke overrasket”, siger Tom Parker, der er leder af Amnesty Internationals kampagne om anti-terror.