Unge kvinder, der tilhører det oprindelige kukama-folk i Amazonas i Peru, kæmper mod racisme, manglende skolegang og et mandsdomineret samfund. Men for at kræve sine rettigheder skal man kende og forstå sin egen identitet, siger Lorena Levantémonos fra Amnesty Peru, der sammen med Amnesty Danmark og lokale kræfter arbejder for at styrke de unge kvinder i at stå ved, hvem de er, og bekæmpe uretfærdighed.
For en ung pige, der vokser op hos kukama-folket i Amazonas, Peru, er fremtiden ofte lagt ud på forhånd. Sandsynligvis får hun ikke mulighed for at afslutte sin skolegang, og chancen for at hun får et betalt arbejde uden for hjemmet er lille. Hun er også i stor risiko for at blive udsat for vold og diskrimination. Og kigger hun sig omkring efter kvindelige rollemodeller i sit lokalmiljø bliver hun skuffet. Her er det mændene, der har det ledende ansvar.
“De unge piger og kvinder møder diskrimination fra flere sider,” fortæller Lorena Levantémonos, der arbejder som projektleder hos Amnesty International i Peru.
“De tilhører et etnisk mindretal, der i århundrede er blevet undertrykt, har fået frarøvet deres land og diskrimineret, og samtidig spænder den mandsdominerede kultur i deres egne rækker ben for deres mulighed for indflydelse og medbestemmelse over deres eget liv,” siger hun.
Derfor står Lorena Levantémonos nu i spidsen for et nyt projekt, der via workshops og undervisning skal sikre, at unge kukama-piger og kvinder får viden om, hvordan de kan beskytte deres menneskerettigheder og naturens rettigheder. Og motivere dem til at gøre deres indflydelse gældende i deres lokalsamfund.
Forbandt deres identitet med noget primitivt
For Lorena Levantémonos og hendes kolleger stod en udfordring dog hurtigt klar: Pigerne identificerede sig slet ikke som medlemmer af kukama-folket.
“Vi fandt hurtigt ud af, at de unge piger generelt har et negativt syn på kukama-kulturen. De ser det som noget, der har med deres bedstefar og bedstemor at gøre. Som unge mennesker kan de ikke se deres egen forbindelse til denne her gamle kultur. De ser det som en del af fortiden, som noget underudviklet, som de forbandt med noget primitivt og vildt,” fortæller Lorena Levantémonos, der besøgte de afsides liggende landsbyer for at få de unge kvinder i tale.
“Myterne kommer fra, hvad pigerne har set i TV, på nettet eller hvad de har hørt fra ”hvide mennesker. Kolonialisme og racisme ophøjer hvid kultur på bekostning af den oprindelige kultur, og det skaber ulighed mellem mennesker. Resultatet er, at ingen ønsker at tilhøre et oprindeligt folk, da de ikke ser det som noget at være stolt af”, siger Lorena Levantémonos.
Diskrimination af kukama-piger
Kukama-folket, der tæller omtrent 20.000 mennesker, er et oprindeligt folk, der har hjemme i Amazonas i Peru, Brasillien og Columbia.
Unge Kukama-kvinder i Peru har historisk set mødt diskrimination både på grund af deres etnicitet, deres køn og deres alder. Kun 37 procent af kvinderne i Amazonas har færdiggjort basal skolegang og 24 procent kan hverken læse eller skrive.
De seneste årtier er der blandt voksne medlemmer af Kukama-folket opstået lokale organisationer med fokus på at modarbejde racisme, sexisme og arven fra kolonialisme, men der har manglet muligheder for at også de unge kvinder kommer til orde.
I et nyt projekt “Rise up! Empowering Young Indigenous Kukama omen i Loreto, Peru“ sætter den lokale kvindeorganisation ONAMIAP, Amnesty International Peru og Amnesty International Danmark fokus på de helt unge kvinder. Projektet skal give de unge kvinder viden om deres rettigheder og styrke dem i at kræve dem. Projektet er støttet af CISU.
“Ung figther”
Hun fortæller, at det var nødvendigt at styrke de unge piger og kvinders identitet helt fra bunden ved at arrangere workshops, hvor de unge, uden de voksnes tilstedeværelse, fik mulighed for at diskutere deres identitet, forstå deres historie og fortolke den på nye måder. Der deltog også lokale aktivister, som kunne agere rollemodeller.
De unge deltagere i projektet udarbejdede i fællesskab et udtryk, der skulle opsummere deres identitet; ”Kunumi Kuakaraten”, hvilket betyder ung fighter på Kukama-sproget.
“Efter vores workshops kunne vi høre, at flere af de unge kvinder var begyndt at identificere sig som Kukama og at de var glade for, at få mere viden om deres identitet. Det er den her identitet vi fortsat skal styrke, så de unge kvinder i højere grad har modet til, og troen på, at de kan sige fra over for uretfærdighed, racisme og kolonialisme. Pigerne har hele livet lært, at hvide menneskers kultur er overlegen. Men nu tager de deres identitet tilbage”, siger Lorena Levantémonos.
