Amnesty har i årevis kæmpet for, at politiet får numre på uniformerne, så de er lettere at identificere i eventuelle klagesager. Nu har en arbejdsgruppe under Rigspolitiet fremsat et forslag, som imødekommer Amnestys anbefalinger på en række punkter. ”Det er et positivt skridt i retning af at sikre og bevare befolkningens tillid til politiet”, lyder det fra Amnesty.
Efter flere års tovtrækkerier og et utal af uopklarede klagesager mod uidentificerbare politifolk er Justitsministeriet nu endelig klar til at fremlægge et forslag til en såkaldt markeringsordning for polititjenestemænd. Forslaget er blevet til i en arbejdsgruppe under Rigspolitiet, og selv om Politiforbundet længe har været modstander af numre på uniformerne, så er uenighederne nu ryddet af vejen.
Dermed er der udsigt til, at polititjenestemænd fremover skal bære et synligt velcro-nummer på uniformen bestående af et bogstav og fire tal, så det bliver lettere at identificere de enkelte betjente.
En Amnesty mærkesag
Amnesty har i årevis arbejdet for en ordning, der sikrer en effektiv behandling af borgernes klager over politiet. Der er alt for mange eksempler på, at det er umuligt for Den Uafhængige Politiklagemyndighed at identificere de betjente, der klages over – en helt uholdbar situation i et retssamfund.
”Vi er glade for, at der langt om længe kommer en ordning. Det er et positivt skridt i retning af at sikre og bevare befolkningens tillid til politiet, og det styrker borgernes retssikkerhed betragteligt. Forhåbentligt vil det sikre, at langt flere klagesager kan blive afgjort til gavn for både borgere og politi”, siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.
Langsom proces
Amnesty efterlyser dog mere konkrete oplysninger om, hvordan de nye velcro-numre skal bæres, herunder størrelsen og synligheden af de ny mærker, som skal bæres på betjentens bryst. Samtidig opfordrer Amnesty til, at ordningen iværksættes hurtigere end den tidshorisont på tre-fem år, som arbejdsgruppen opererer med. I mellemtiden foreslår arbejdsgruppen, at betjentene har mærker på skuldrene.
”Det bør kunne gennemføres hurtigere. Når beslutningen er truffet, må Justitsministeriet prioritere arbejdet med at få den synlige ID på uniformerne hurtigst muligt”, siger Claus Juul.
Forkert signal
Amnesty kan heller ikke se logikken i arbejdsgruppens forslag om, at politifolkenes nuværende pligt til – på opfordring – at legitimere sig ved politiskilt skal ændres, så betjentene ikke længere skal oplyse deres navn, men alene det nye nummer.
”Den nye markeringsordning var ikke tænkt som en erstatning for pligten til at legitimere sig, men alene som en løsning på det problem, at borgerne somme tider oplever, at betjente nægter at legitimere sig og oplyse navn og tjenestested. Den nye ordning kan sagtens indføres uden at fjerne politifolkenes grundlæggende pligt til at legitimere sig”, siger Claus Juul.