Udlændingestyrelsens seneste rapport er behæftet med fejl og mangler. Det kan føre til katastrofale konsekvenser for de syrere, der mister deres opholdstilladelse i Danmark.
Debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark. Indlægget er oprindeligt bragt i Dagbladet Information den 27. december 2021.
Der er meget på spil, når de danske myndigheder i denne tid tager stilling til, hvorvidt hundredvis af syriske flygtninge skal have frataget deres beskyttelsesstatus eller skal have lov at blive i Danmark. Amnesty International, Human Rights Watch og andre organisationer har for nyligt dokumenteret, at hjemvendte syrere er i risiko for forfølgelse, voldtægt og tortur, fordi de syriske myndigheder anser dem som forrædere, der har vendt Syrien ryggen.
Flygtningenævnet henviser til brugen af ”forsigtighedsprincippet”, som betyder, at hersker der tvivl om, hvorvidt en syrer risikerer overgreb, når han eller hun vender hjem, skal tvivlen komme vedkommende til gode.
I praksis frygter vi dog, at det er så som så med forsigtighedsprincippet, når det viser sig, at både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet i flere af deres afgørelser henviser til rapporter behæftet med fejl og mangler. Det siger selv, at når myndighederne anvender mangelfuldt, eller direkte fejlagtigt, baggrundsmateriale, risikerer de fejlagtige vurderinger, hvilket kan få katastrofale konsekvenser for de herboende syrere, der får frataget deres opholdstilladelse og bliver bedt om at forlade landet.
Den 27. november afdækkede Dagbladet Information, hvordan Flygtningenævnet i flere af de 100 afslag, der er blevet givet til herboende syrere, har baseret sig på to rapporter, hvor flere af kilderne undsiger nævnets konklusioner.
Også i Amnesty har vi fundet fejlagtigheder i Udlændingestyrelsens seneste rapport om Syrien ”Issues Regarding Return” fra oktober 2021. Landerapporten er udarbejdet således, at der ikke drages konklusioner, men at man fremlægger forskellige kilders udsagn på landets sikkerhed. I denne rapport optræder dog afgørende misforståelser, som er vigtige at rette. Menneskers liv er på spil.
Noget af det mest graverende er, at Udlændingestyrelsen i sin rapport stadigvæk bruger det syriske udenrigsministerium som kilde til at understrege, at syrere, der har forladt landet illegalt i forbindelse med krigen, eller ikke har aftjent værnepligt, kan kontakte de syriske myndigheder direkte for at rede trådene ud. Det siger sig selv, at en udtalelse fra de syriske myndigheder ikke kan betragtes som objektiv. For en syrisk flygtning er det langtfra ufarligt at gå i dialog med en efterretningstjeneste, der er notorisk kendt for at forfølge, fængsle, torturere og dræbe mennesker. Selv hvis myndighederne går med til at fjerne den pågældende syrer fra listen over mistænkte eller eftersøgte, viser vores research, at det ikke er nogen garanti for, at den hjemvendte syrer ikke tilbageholdes ved sin ankomst. De syriske efterretningstjenester opererer fragmenteret og ukoordineret – og i øvrigt med fuldstændig straffrihed.
Rapporten fra Udlændingestyrelsen efterlader altså læseren – der jo indbefatter Flygtningenævnet,som er den sidste instans, der skal tage stilling til syrerens sag – med en fejlagtig forståelse af, at hjemrejsende syrere relativt let kan få fjernet deres navn fra regimets liste over eftersøgte. At det ikke er så enkelt, understreges i både vores og Human Rights Watch’s seneste rapport om overgreb på hjemvendte syriske flygtninge. Her er flere eksempler på, at sikkerhedsstyrkerne har tilbageholdt og tortureret syrere, der ellers havde fået en sikkerhedsgodkendelse inden afrejse.
I Amnesty har vores researcher talt med flere syrere, der blev tortureret og tilbageholdt i månedsvis, selvom de inden afrejse havde kontaktet de syriske myndigheder og fået at vide, at de trygt kunne vende hjem. Hjemvendte syrere bliver rutinemæssigt indkaldt til møde med efterretningstjenesten enten ved grænsen den dag, de ankommer, eller kort herefter. Det er umuligt at forudse om mødet vil bestå af en kop the og en snak om den hjemvendtes fortid og fremtid, eller om den ender som for Yasin*, der blev tilbageholdt i fire måneder på et kontor for efterretningstjenesten i Damaskus. Her blev han udsat for voldsom tortur. Han fik elektriske stød, blev hængt op i sine håndled og fik brækket flere af sine fingre i, hvad betjente kaldte for hans ”velkomstfest”; et udtryk som går igen hos flere af de syrere, som er blevet udsat for tortur, og som vi i Amnesty efterfølgende har talt med.
Udlændingestyrelsens rapport er udtryk for historieløshed, da der helt ses bort fra, hvordan det syriske regime, herunder efterretningstjenesten, i årtier har ageret og stadig gør det. Efterretningstjenesten har helt fra konfliktens begyndelse, men også i mange år forinden, stået bag brutale overgreb mod civile, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Den vold, vi dokumenterede i vores rapport i september, ligger i forlængelse af de overgreb, som vi i årevis har dokumenteret.
Vores seneste research slår fast, at hjemvendte syrere risikerer vilkårlig tilbageholdelse, seksuel vold og anden mishandling, som direkte konsekvens af at de i sin tid forlod Syrien. Overgrebene kan potentielt gælde for alle hjemvendte, kvinder, mænd og børn, for vilkårligheden betyder, at ingen kan vide sig sikker uanset om de står på regimets liste eller ej.
Den 10. december overrakte Amnesty 95.055 underskrifter til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye med kravet om, at Danmark skal give alle herboende syrere beskyttelse. Ved overrækkelsen gentog ministeren argumentet om, at det er myndighederne og ikke politikerne, der afgør, hvem der har krav på beskyttelse.
Det har han på sin vis ret i, men som politiker har ministeren ansvaret for at sikre sig, at grundlaget for vurderingen er i orden. Og udlændinge- og integrationsministeren kan ikke fralægge sig ansvaret for, at det er et politisk valg, at Danmark, som stort set det eneste land i verden, har valgt at revurdere syriske flygtninges beskyttelsesbehov. Regeringen nægter på den ene side at samarbejde med den syriske præsident Assad og kalder ham for en krigsforbryder, men viser samtidig de syriske flygtninge døren og påstår, at de trygt kan vende hjem. Regeringen bør indstille sit hjemsendelseseksperiment, og sikre, at syrere i Danmark fortsat får en værdig beskyttelse.
*Yasin er ikke hans rigtige navn, men hans identitet er Amnesty bekendt.