Udenrigsminister Villy Søvndal tog i weekenden klart afstand fra blandt andet brug af oplysninger fremskaffet gennem tortur. Amnesty er dybt skuffet over, at Søvndals udmelding senere samme dag blev korrigeret i en fælles udtalelse med justitsministeriet.
Tortur underminerer de værdier, man forsøger at forsvare. Vi kan ikke stole på oplysninger fremskaffet ved tortur.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) var klar i mælet, da han overfor Berlingske Tidende søndag den 12. marts tog afstand fra den forrige regerings blåstempling af efterretningstjenesten PET’s brug af torturoplysninger fra udenlandske efterretningstjenester.
”Kampen mod terror og kampen for menneskerettigheder er ikke fjender af hinanden”, sagde Villy Søvndal, til stor ros fra blandt andet tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen og Amnesty International.
Amnesty er derfor dybt skuffet over, at Villy Søvndal senere samme dag i en fælles pressemeddelelse med justitsminister Morten Bødskov (S) fastslog, at regeringens kurs er uændret for, hvem danske efterretningstjenester kan samarbejde med.
”Det stiller Danmark i et meget tvivlsomt lys, at vi viderefører de metoder, hvor vi hjertens gerne tager imod informationer fra lande, som er notorisk berygtede for systematisk brug af tortur. Det må vi dybt beklage”, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty.
Heller ingen garanti mod diplomatiske forsikringer
Regeringen vil heller ikke garantere, at såkaldte diplomatiske forsikringer ikke fremover vil blive brugt som garanti imod, at udviste terrormistænkte fanger udsættes for tortur i modtagerlandet.
”Det vil altid være en konkret afvejning af, hvilken risiko man vil løbe”, siger Villy Søvndal til Berlingske.
Amnesty mener, at alene behovet for en diplomatisk forsikring er en anerkendelse af, at der er en reel risiko for tortur. Hvis man forsøger at indhente en garanti fra et andet land, er det bevis nok på, at risikoen for tortur er så stor, at ingen kan blive sendt tilbage til det pågældende land.
Tortur bliver desuden udøvet i hemmelighed, og det er derfor næsten umuligt at beskytte de udleverede fanger mod tortur.
”Diplomatiske forsikringer har ingen retsvirkninger – ingen konsekvenser og er ikke det papir værd, de er skrevet på”, siger Lars Normann Jørgensen.
”Guantánamo er USA’s eget problem”
I bestræbelserne på at lukke fangelejren Guantánamo har den amerikanske præsident Barack Obama opfordret EU til at give asyl til nogle af de tilbageværende 171 fanger.
Det afviser Villy Søvndal, som overfor Berlingske kalder Guantánamo ”et problem, som USA selv har skabt”.
Amnesty International opfordrer USA til at efterleve FN’s konventioner og stille Guantánamo-fangerne for civile domstole efter internationale standarder – eller løslade dem.
Samtidig opfordrer Amnesty andre lande til at bistå USA ved at tage imod fanger, som USA ikke agter at retsforfølge, men som ikke kan vende hjem af frygt for forfølgelse, tortur eller dødsstraf.
”På linje med en række andre EU-lande kan Danmark tage imod en eller flere fanger fra Guantánamo”, siger Lars Normann Jørgensen.