De iranske myndigheder gør alt, hvad de kan, for at lukke munden på demonstranter og skjule de massakrer, som styret begik i begyndelsen af januar. Sikkerhedsstyrker jagter demonstranterne og står bag masseanholdelser, forsvindinger og intimiderer de døde demonstranters familier.
Den 9. januar 2026 stormer de iranske sikkerhedsstyrker demonstranten Amirhossein Ghaderzadehs hjem. De tvinger ham og hans to søstre – hvoraf den ene er 14 år – til at tage alt tøjet af, så de kan tjekke, om de har sår efter hagl eller skud under protesterne.
Amirhossein Ghaderzadehs bliver efterfølgende taget med af sikkerhedsstyrkerne. Siden da har familien ikke hørt fra ham.
Og han er ikke den eneste.
De iranske myndigheder har gennemført omfattende anholdelser over hele landet og arresteret mennesker under natlige razziaer, ved kontrolposter og på arbejdspladser.
Amnesty International har også modtaget foruroligende beskrivelser af, hvordan sikkerhedsstyrker har anholdt indlagte demonstranter fra hospitaler eller pålagt hospitalspersonalet at underrette dem om patienter med sår fra skud eller hagl.
De iranske myndigheder (fører) et koordineret angreb på iranernes ret til liv, værdighed og grundlæggende frihedsrettigheder i et forsøg på at terrorisere befolkningen til tavshed
Diana Eltahawy, vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika hos Amnesty International
Ud over demonstranter er der også universitetsstuderende, skolebørn, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister og medlemmer af etniske og religiøse mindretal blandt de anholdte.
Forsvindinger og massegrave
Familierne til de tilbageholdte fortæller, at myndighederne rutinemæssigt nægter at give oplysninger om de tilbageholdtes skæbne og opholdssted.
Kilder rapporterer desuden til Amnesty International, at sikkerhedsstyrkerne har udsat de anholdte for tortur og anden mishandling, herunder slag, seksuel vold, trusler om henrettelser og bevidst nægtelse af tilstrækkelig mad, vand og lægehjælp.
Samtidig har Amnesty fået underretninger om dræbte demonstranter, der begraves i massegrave og beretninger om pårørende, som ikke aner, hvad der er sket med deres kære.
Alt sammen sker i mørket under regimets nedlukning af internettet.
Gennem den fortsatte lukning af internettet isolerer myndighederne bevidst over 90 millioner mennesker fra resten af verden for at skjule deres forbrydelser
Diana Eltahawy, vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika hos Amnesty International
”Mens befolkningen i Iran stadig er rystet over sorgen og chokket efter de hidtil usete massakrer under opløsningen af demonstrationerne, fører de iranske myndigheder et koordineret angreb på iranernes ret til liv, værdighed og grundlæggende frihedsrettigheder i et forsøg på at terrorisere befolkningen til tavshed. Gennem den fortsatte lukning af internettet isolerer myndighederne bevidst over 90 millioner mennesker fra resten af verden for at skjule deres forbrydelser og unddrage sig ansvar,” siger sagde Diana Eltahawy, der er vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika hos Amnesty International.
Tvungne ”tilståelser”
På systematisk vis nægter det iranske styre, at de anholdte får adgang til en advokat. Og ifølge Amnestys kilder tvinger styret de tilbageholdte til at underskrive “tilståelser” for forbrydelser, de ikke har begået.
Irans statslige medier har sendt snesevis af propagandavideoer, der viser tilbageholdte, der “tilstår” fredelige handlinger, såsom at sende protestbilleder til medier uden for Iran – men også voldelige handlinger som f.eks. hærværk og brandstiftelse.
”Tilståelserne” skriver sig ind i en historik, hvor de iranske myndigheder bruger tvungne ”tilståelser”, som er fremkommet via tortur, til at forme den offentlige mening og derigennem bane vejen for hårde domme, herunder dødsstraf.
Frygter henrettelser
Med det iranske styres normalt udbredte brug af dødsstraf og henrettelser frygter Amnesty International nu det værste.
Siden den 10. januar 2026 har Irans statsadvokat og landets provinsanklagere offentligt beskrevet demonstranter som ”mohareb”, hvilket er en person, som er anklaget for at føre krig mod Gud.
Den anklage medfører dødsstraf i Iran.
Og med massakrernes omfang med flere tusinde dræbte in mente må omverdenen nu træde i karakter, mener Diana Eltahawy:
”Det internationale samfund må ikke tillade, at endnu et kapitel af masseovergreb i Iran begraves uden konsekvenser. Der har længe været behov for hurtig international handling – herunder skridt mod ansvarlighed gennem uafhængige internationale retsmekanismer – for at bryde cirklen af blodsudgydelser og straffrihed.”
Iran er det land i verden, der udfører flest kendte henrettelser:
Pårørende til massakrernes ofre intimideres
Familierne til de dræbte eller tilbageholdte har siden demonstrationerne været udsat for en systematisk kampagne med trusler og tvang.
Myndighederne har f.eks. presset pårørende til at afholde begravelser midt om natten under opsyn af sikkerhedsstyrkerne.
Amnesty International har desuden modtaget beretninger fra en læge, der fortalte, at sikkerhedsstyrker i Razavi Khorasan- provinsen gennemførte massebegravelser uden at underrette familierne til de dræbte.
Ifølge yderligere oplysninger indsamlet af Amnesty blev mange pårørende efter massakrerne den 8.-9. januar 2026 fortalt, at ligene af deres kære ville blive tilbageholdt, medmindre de betalte ublu summer, underskrev løfter eller afgav offentlige erklæringer, hvor de fejlagtigt erklærede, at deres afdøde slægtninge var medlemmer af Islamiske Revolutionsgardes Basij-bataljoner og ikke demonstranter.
En slægtning til en kvinde, der blev dræbt i Teheran-provinsen, har sendt Amnesty skærmbilleder af en samtale med et familiemedlem i Iran, der skriver:
”Myndighederne har begået grusomheder her. Sikkerhedsstyrkerne skød, og hun blødte ihjel, fordi hun ikke fik nogen lægehjælp. Når nogen bliver dræbt, udleverer de ikke liget til familien. Hvis familien ønsker at få udleveret liget, skal de skrive, at personen var fra Basij og blev dræbt af demonstranter.”
Det internationale samfund må ikke tillade, at endnu et kapitel af masseovergreb i Iran begraves uden konsekvenser
Diana Eltahawy, vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika hos Amnesty International
Fakta: Sådan har vi gjort
I de seneste uger har Amnesty International analyseret online-videoer af de iranske myndigheders militariserede nedkæmpelse af oprøret.
Vi har gennemgået officielle erklæringer og rapporter fra uafhængige iranske menneskerettighedsorganisationer.
Og så har vi talt med en menneskerettighedsforkæmper og en læge i Iran samt 13 velinformerede kilder uden for Iran, herunder pårørende til ofre, der er blevet ulovligt dræbt eller tilbageholdt, menneskerettighedsforkæmpere og journalister.
Sidst iranerne gik på gaden i stor stil var under Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i kølvandet på 22-årige Jina Mahsa Aminis død i det berygtede moralpolitis vedtægt: