En børnehave i det nordøstlige Ukraine er blevet ramt af en russisk klyngebombe, mens civile havde søgt tilflugt der. Et barn og to andre civile har mistet livet. Angrebet bør efterforskes som en krigsforbrydelse, mener Amnesty.
Om morgenen den 25. februar blev en børnehave i det nordøstlige Ukraine ramt af en russisk klyngebombe. Civile havde søgt tilflugt der, og bomben kostede tre af dem livet, heriblandt et barn. Endnu et barn blev såret.
Det er det fjerde angreb på en børnehave eller skole, som Amnesty har verificeret – angreb, der krænker Folkeretten. Det samme gør brugen af klyngebomber.
Brugen af klyngebomber er i strid med international ret, da det er et våben, der rammer bredt og vilkårligt og derfor med stor sandsynlighed vil ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder. Og det er ikke første gang, at Rusland benytter sig af dette våben.
Amnesty har tidligere dokumenteret flere russiske angreb i de syriske byer Homs, Idleb og Aleppo, hvor klyngebomber har ramt og dræbt hundredvis af civile i boligområder, moskeer, markedspladser og hospitaler.
Amnesty mener, at de verificerede angreb skal undersøges som mulige krigsforbrydelser.
“Det kan aldrig retfærdiggøres at bruge klyngebomber i tæt befolkede områder, hvor der er så stor risiko for civile tab. I dette tilfælde blev en børnehave, hvor civile havde søgt ly for bomberne, ramt. Det er en grusom tilsidesættelse af civile liv, som vi desværre også har set ved tidligere russiske angreb. Det er afgørende, at vi efterforsker disse angreb som krigsforbrydelser”, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.
HVAD ER KLYNGEBOMBER?
-Klyngebomber er en særlig farlig form for ammunition, da hver bombe består af hundredvis af små bomber, som ved eksplosion spredes vilkårligt ud over et stort område
-Mellem fem og 20 procent af klyngebomberne undlader at eksplodere. Disse efterlades og udgør en stor fare for civile, da de nemt kan eksplodere, hvis de bliver rørt ved
-I 2018 blev mere end 100 lande enige om at forbyde udviklingen, produktionen, salget og brugen af klyngevåben. Rusland og Ukraine tilsluttede sig dog ikke den fælles traktat
-Folkeretten forbyder brugen af klyngevåben, og angreb med disse, der dræber eller sårer civile, udgør krigsforbrydelser
Dronevideooptagelser fra stedet viser, at klyngebomber ramte mindst syv steder på eller i nærheden af bygningen. Fire ramte taget og tre fortovet uden for børnehaven. To sårede eller døde civile er også synlige på optagelserne, og der ses blod på gaden. Yderligere 65 billeder og videoer, som Amnesty International har fået fat i fra en lokal kilde, viser flere detaljer fra angrebet, ofrene og deres familiemedlemmer og skaden på børnehaven.
“Da jeg gik ned [med] min kone, lød pludselige eksplosioner,” fortalte en ældre mand til en af Amnestys samarbejdspartnere. “Ser du, alle er dækket af blod, alt. Se på det … det knuser mit hjerte, at det er en børnehave. Hvad er det, de skyder på? På militære mål? Hvor er de?”
Ifølge Folkeretten bør skoler og børnehaver have øget beskyttelse i krig, så længe de ikke bruges til militære formål. Ingen af de skoler og børnehaver, som Amnesty har dokumenteret angreb på, ser ud til at være blevet brugt til militære formål.
“Under denne menneskelige tragedie i Ukraine, bør enhver, der begår krigsforbrydelser, holdes ansvarlig ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) eller ved en anden international strafferetlig proces på nationalt eller internationalt plan. Det er bydende nødvendigt, at FN’s medlemslande og ICC omgående overvejer, hvordan man sikrer rettidig og effektiv indsamling og opbevaring af beviser for alle forbrydelser under international lov, der er begået i Ukraine,” siger Agnès Callamard, international generalsekretær i Amnesty International.