På den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder beskriver Kirstine Marie Thomsen, hvorfor samtykkeloven i Danmark og rundt omkring Europa skal ændres.
Artiklen er oprindeligt bragt i Al Jazeera.
“Er du klar over, at du ødelægger hans liv?”
Det var et spørgsmål, jeg blev stillet af en politimand i 2016, da jeg gik ind for at anmelde, at jeg var blevet voldtaget. Tre år senere hører jeg det samme igen.
Men denne gang er jeg ikke i et trangt interviewlokale i København. Jeg er i et storslået lokale i De Forenede Nationers bygning i Genève. Spørgsmålet stilles ikke til mig af en politimand. Det bliver stillet til en dansk regeringsembedsmand af en FN-ekspert. Og det bliver indrammet på en meget anderledes måde. ”Hvad er de skridt, du tager for at sikre, at voldtægtsoverlevere ikke står over for spørgsmål som: ‘Er du klar over, at du ødelægger hans liv’?”, spørger eksperten.
Jeg er med ved FN’s menneskerettighedsanmeldelse af Danmark denne dag i oktober. Og selvom jeg er omgivet af venner og kolleger, får jeg ondt i maven, og min mund bliver tør, da jeg hører spørgsmålet. Det er et spørgsmål, der har hjemsøgt mig i årevis.
Min oplevelse af at anmelde min voldtægt til politiet var traumatiserende. Jeg var 21 år gammel på det tidspunkt. Før jeg kom til politistationen, var jeg fyldt med tvivl. Jeg frygtede, at jeg ikke ville blive troet, fordi angrebet skete i min lejlighed, og fordi jeg kendte min angriber, og fordi der ikke var vold involveret.
Desværre havde jeg ret. Politiet var meget afvisende. De mente ikke, at jeg havde en stærk sag, og min anmeldelse førte ikke til en retssag.
Min oplevelse gjorde mig opmærksom på, hvordan manglerne i Danmarks retssystem afskrækker de overlevende fra at anmelde og dermed bidrager til straffrihed for voldtægt i Danmark. Jeg vidste også, at jeg som en hvid middelklassekvinde ikke engang så det værste af det. Vores retssystem behandler kvinder, som har mindre privilegerede identiteter, endnu mere uretfærdigt.
Min oplevelse viser, hvordan kvinder – på trods af Danmarks ry som et land med ligestilling – ikke bliver ordentligt hørt, når det kommer til voldtægt. Forældede love bruger en definition af voldtægt, som er baseret på, om fysisk vold, trusler eller tvang er involveret, eller om det kan konstateres, at offeret har været ude af stand til at modstå. Situationen er den samme i andre europæiske lande. Det er chokerende, at kun ni lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anerkender, at sex uden samtykke er voldtægt.
Regeringen i Danmark er nu forpligtet til at ændre loven. Så den anerkender den enkle kendsgerning, at sex uden samtykke er voldtægt. Hvis det endelig sker, vil det være et stort skridt fremad. Love er det, der definerer vores samfund, og kan spille en vigtig rolle i at definere holdninger til, hvad voldtægt er.
Men love alene vil ikke udrydde voldtægt.
En undersøgelse fra Europa-Kommissionen viste, at mere end en ud af fire personer i EU mener, at seksuel omgang uden samtykke kan være berettiget under visse omstændigheder, såsom hvis offeret er beruset eller under påvirkning af narkotika; eller frivilligt tager hjem med nogen, bærer afslørende tøj, ikke siger klart “nej” eller ikke kæmper imod.
Vi har brug for, at politibetjente og advokater, der håndterer disse sager, er klædt på til opgaven og empatiske, hvis vi ønsker, at retssystemet skal leve op til dets navn. Vi er nødt til at gøre op med kønsstereotyper, der reducerer kvinder til et bundt af følelser og i stedet tager disse modige vidnesbyrd alvorligt, så ingen overlevendes liv nogensinde bliver betragtet som værende mindre værd end deres gerningsmænds.
Og der skal gøres meget mere inden for forebyggelse. I Danmark og andre steder har vi brug for en bedre, alderspassende og samtykke-fokuseret seksualundervisning. Den seksualundervisning, jeg fik da jeg voksede op, lærte mig kun, hvordan man bruger en tampon og lægger kondom på en banan. Der blev ikke nævnt samtykke, og hvad det betyder. Det skal ændres. Det er vigtigt, at vi lærer os selv og de yngre generationer om kropslig autonomi og samtykke.
Der er stadig meget, der skal gøres, når det kommer til at reducere seksuel vold, men vi vil ikke give op. I dag – på den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder – og hver dag vil vi fortsætte med at kæmpe for vores vores ret til at bestemme over vores egne kroppe.
Kirstine Marie S. Thomsen er en del af Amnesty Internationals ‘Let’s Talk About Yes’ kampagne som handlede om samtykke, og hun var en del af Amnesty delegationen ved FN CESCR komitéen i Genéve i oktober 2019.