Gennem de sidste par år har vi set en forværring af vilkårene for menneskerettighederne i Saudi-Arabien. Der er sket en drastisk forøgelse af antallet af henrettelser, og kritikkere af styret er blevet fængslet. Er dette, hvad vi kan forvente af et medlem af FN’s Menneskerettighedsråd?
I disse dage oplever endnu en borger i Saudi-Arabien myndighedernes manglende overholdelse af menneskerettighederne.
Ali Mohammed Baqir al-Nimr blev dømt til døden d. 27. maj 2014. Han var bare 17 år, da han blev arresteret og fængslet. Under retssagen blev han nægtet adgang til en advokat, og hans ’tilståelse’ er fremkommet under tortur.
Henrettelsen af Ali Mohammed Baqir al-Nimr kan ske når som helst. Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud mangler blot at give sin endelige godkendelse. I danske og internationale medier har der har været forlydender om, at henrettelsen skal foregå ved halshugning, hvorefter liget skal korsfæstes til stræk og advarsel. Amnestys researchere har på nuværende tidspunkt ikke kunnet bekræfte dette, men arbejder på at indhente yderligere dokumentation i sagen.
Flere bliver henrettet
Kong Salman tiltrådte som konge i januar 2015, og siden har vi set en drastisk stigning i antallet af henrettelser. I hele 2014 blev der udført mindst 80 henrettelser i Saudi-Arabien, mens 102 mennesker allerede er blev henrettet fra januar og frem til juni 2015. Henrettelserne foregår ofte på gruopvækkende måder, som regel ved halshugning, og de er som regel offentlige og finder typisk sted på en central plads i byen.
Saudi-Arabien anvender dødsstraf i modstrid med internationale standarder og menneskerettighedslovgivning, og forbrydelser som væbnet røveri og narkotikahandel samt forhold om kætteri,utroskab og hekseri straffes ofte med døden. Retssager foregår ofte i hemmelighed, og de anklagede bliver ofte nægtet adgang til advokatbistand. ’Tilståelser’ er ofte også fremkommet under tortur eller efter trusler mod den anklagede eller anklagedes familie. Også mindreårige idømmes dødsstraf, selvom det er i klar strid med FN’s Børnekonvention.
Grove menneskerettighedskrænkelser
Det er dog ikke kun brugen af henrettelser, som bekymrer Amnesty International. I de sidste to år har vi set en forværring af menneskerettighederne i landet bl.a. i forhold til diskrimination af kvinder og religiøse minoriteter, og krænkelser af ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden.
Siden 2012 har myndighederne rettet et nådesløst angreb mod kritikere af styret. De har uddelt lange fængselsstraffe til personer, som har turdet kræve mere frihed og flere rettigheder, og siden starten af 2013 er samtlige prominente og uafhængige menneskerettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien enten blevet fængslet, truet til stilhed eller er flygtet ud af landet. Fængslingerne af bl.a. bloggeren Raif Badawi og menneskerettighedsadvokaten Waleed Abu al-Khair, understreger hvor svært det er at kæmpe for ytringsfrihed og politiske reformer i Saudi-Arabien.
Bør Saudi-Arabien sidde i FN’s Menneskerettighedsråd?
Amnesty forstår derfor godt den kritik, vi i disse dage ser af Saudi-Arabiens rolle i FN. De har siddet i FN’s Menneskerettighedsråd siden 2013, og i januar valgte den asiatiske gruppe (en af de fem regionale grupper i FN) at udpege Saudi-Arabiens FN-ambassadør Faisal bin Hassan Trad til formand for et panel under Menneskerettighedsrådet.
”Vi mener, at man med god ret kan spørge, om Saudi-Arabien overhovedet lever op til bestemmelserne om, hvilke lande, der kan sidde i Menneskerettighedsrådet. To af kriterierne er, at medlemmerne ‘skal opretholde de højeste standarder for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder’, og at de ‘skal samarbejde fuldt ud med Menneskerettighedsrådet’ “, siger Ole Hoff-Lund, der er pressechef i Amnesty.
Han fortsætter: “Saudi-Arabien svigter menneskerettighederne på en lang række områder. Det kan der ikke være to meninger om. Samtidig har styret afvist de seneste ni henvendelser fra Menneskerettighedsrådets særlige rapportører, der ønsker at besøge Saudi-Arabien for at undersøge forholdene. Begge dele taler imod, at Saudi-Arabien skal belønnes med en plads i Menneskerettighedsrådet”.
Amnesty arbejder derfor hårdt på, at disse krænkelser ikke bliver ignoreret af det internationale samfund – uanset de politiske og økonomiske bånd, der er til kongestyret.