Regeringen har pligt til at beskytte borgernes privatliv mod vilkårlig overvågning. Det fastslår Amnesty, der vil have moderniseret persondatalovgivningen, styrket retssikkerheden i den digitale tidsalder og skrottet logning af teledata.
De danske myndigheder har pligt til at sikre, at borgernes private kommunikation i videst muligt omfang forbliver privat, og at borgerne ikke udsættes for vilkårlig overvågning. Derfor bør regeringen gå langt mere offensivt til værks for at forsvare den grundlæggende ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger. Det fastslår Amnesty International, der opfordrer til at skrotte den omfattende logning af teledata, styrke Datatilsynets og domstolenes beføjelser i sager om overvågning og revidere persondatalovgivningen.
Kampagne bør styrke kendskab til overvågning
Samtidig opfordrer Amnesty til, at myndighederne indleder en kampagne om netsikkerhed, der styrker borgernes kendskab til, hvordan man krypterer sin kommunikation og tager de bedst mulige forholdsregler mod overvågning.
”Det er et statsligt ansvar at sikre, at borgerne ikke bliver udsat for vilkårlig overvågning fra myndigheder, efterretningstjenester og virksomheder, der kan skabe et meget præcist billede af den enkelte borgers liv ved at høste følsomme personoplysninger på nettet. Vi har en persondatalovgivning fra 1995, hvor ingen havde fantasi til at forestille sig de teknologiske muligheder, vi står med i dag. Som samfund er vi nødt til at værne effektivt om privatlivets fred i den digitale tidsalder. Ellers er det teknologien, der sætter rammerne for vores retssikkerhed”, siger formanden for Amnestys hovedbestyrelse, Mads Hyuk Jørgensen, på Amnestys landsmøde i Nyborg, hvor overvågning og whistleblowere er på programmet.
3,5 billioner registreringer
Ifølge teleindustrien indsamlede teleselskaberne sidste år over 3,5 billioner registreringer af danskernes teleforbrug og internetfærden. Det sker i medfør af logningsbekendtgørelsen og et EU-direktiv, som EU-domstolen tidligere på måneden erklærede i strid med EU’s charter, fordi det krænker den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
Amnesty har siden 2006 kritiseret masselogningen og opfordrer regeringen til omgående stoppe lagringen af data hos teleselskaberne og rulle de danske regler tilbage.
Personfølsomme oplysninger i hænderne på forsvaret
Amnesty retter også en kraftig kritik af planerne om at placere det nye Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som ikke er underlagt persondataloven og offentlighedsloven som andre myndigheder. Regeringen lægger op til, at borgernes personfølsomme oplysninger lægges i hænderne på FE, og dermed kan de potentielt ureguleret med efterretningstjenester i udlandet. Det er uklogt, mener Amnesty og henviser til Edward Snowdens afsløringer af USA’s overvågning.
”Det er et skridt i den helt forkerte retning. Centeret skal ligge hos en forvaltningsmyndighed, der er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper for åbenhed, kontrol og indsigt samt retsplejelovens krav om retskendelse ved indgreb i borgernes meddelelseshemmelighed”, siger Mads Hyuk Jørgensen.