Sidste år var antallet af henrettelser på verdensplan det laveste i mindst ti år. Det viser Amnesty Internationals opgørelse over dødsdomme og henrettelser i 2018. Blot fem lande står bag næsten 80 procent af henrettelserne.
“Jeg var i totalt chok, da dommeren fortalte mig, at jeg var blevet dømt til døden. Jeg havde ikke gjort noget, der gjorde, at jeg fortjente at dø (…) Det første, jeg tænkte, var, ‘hvordan føles det at blive henrettet?’ ‘Hvad gør man?’. Det var særligt hårdt, fordi min familie havde slået hånden af mig. Jeg var helt alene med chokket”.
Noura Hussein fra Sudan blev i maj 2018 dømt til døden. Hun stod anklaget for at have myrdet den mand, hun var blevet tvunget til at gifte sig med, efter han forsøgte at voldtage hende. Efter kæmpe protester – heriblandt flere end 80.000 danske underskrifter – blev hendes dødsdom omstødt, og i stedet afsoner hun nu en femårs fængselsdom.
Laveste antal henrettelser i ti år
Noura Husseins sag er at finde i Amnesty Internationals nye rapport, der gør status på dødsstraffen verden over i 2018. Og rapporten er godt nyt for alle de, der går ind for en dødsstraffri verden.
Antallet af henrettelser er nemlig faldet på verdensplan. I 2018 faldt antallet af henrettelser med 31 procent – fra mindst 993 henrettelser i 2017 til 690 i 2018.
Der er fremskridt at se i mange forskellige lande. I Iran har en ny narkotikalov medført, at antallet af henrettelser er faldet med 50 procent. Også myndighederne i Irak, Pakistan og Somalia henrettede langt færre end året før. Gambia tog de indledende skridt hen imod en total afskaffelse. Landene i Mellemøsten og Nordafrika henrettede færre end nogensinde før.
Bødlernes klub
Men der er ikke kun fremskridt at spore i Amnestys nye rapport. I Hviderusland, Japan, Singapore, Sydsudan og USA steg antallet af henrettelser i 2018. Thailand eksekverede sin første dødsdom siden 2009, og Sri Lankas præsident Maithripala Sirisena annoncerede, at han efter mere end 40 års pause vil genoptage brugen af dødsstraf. I februar blev jobbet som bøddel slået op i en avis.
Blot fem lande – Kina, Iran, Saudi-Arabien, Vietnam og Irak – står bag næsten 80 procent af henrettelserne på verdensplan.
I Kina er det egentlige antal af dødsdomme ukendt, da det anses for at være en statshemmelighed, og det formodede antal henrettelser er derfor ikke talt med i opgørelsen. Amnesty mener dog, at tusindvis af mennesker hvert år dømmes til døden og henrettes.
Stigning i dødsdomme
Amnesty finder det også bekymrende, at flere dødsdomme blev udstedt i 2018 end året før. I Egypten steg antallet af dødsdomme med 75 procent, hvilket skyldtes de egyptiske myndigheders udstedelse af massedødsdomme efter uretfærdige retssager. Retssagerne bygger ofte på ”tilståelser”, der er fremtvunget under tortur.
Også i Irak så man en voldsom stigning i antallet af dødsdomme. Fra mindst 65 i 2017 til mindst 271 i 2018.
Alligevel er der grund til optimisme, mener Amnesty. Ved FN’s generalforsamling i december stemte 121 lande – det højeste antal nogensinde – for at støtte et globalt stop for dødsstraf. Kun 35 stater stemte imod.
”Langsomt, men sikkert vokser den globale opbakning til at sætte en stopper for dødsstraffen. Amnesty har kæmpet for at stoppe henrettelser verden over i mere end 40 år, men med flere end 19.000 mennesker på dødsgangen verden over er kampen langt fra slut,” siger Amnesty Internationals generalsekretær Kumi Naidoo.