Strammerkurs er ikke et paradigmeskifte.
Regeringens seneste lovforslag på udlændingeområdet L 140 er ikke et paradigmeskifte – tværtimod. Det er bare mere af det samme, mener Amnestys generalsekretær Trine Christensen.
Af Trine Christensen, Generalsekretær Amnesty International Danmark
Hvordan kan vi hurtigst muligt slippe af med de mennesker, som er flygtet fra krig og undertrykkelse og har tilladt sig at finde tilflugt i Danmark?
Under arbejdet med finansloven har regeringen og Dansk Folkeparti endnu en gang forsøgt at finde et svar på det spørgsmål.
Svaret er kommet til at hedde L 140: Et lovforslag markedsført som et ”paradigmeskifte”, retfærdiggjort med dehumaniserende begreber som “midlertidighed” og “absorptionsevne” og støttet af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
For mig er det ikke et paradigmeskifte. Det er bare mere af det samme. Og det er en helt forkert retning.
For at sikre at mennesker med flygtningebaggrund ikke skal føle sig velkomne i Danmark, skal hverdagslivet selv for familier med børn gøres så besværligt og utålelig som muligt.
“Men de skal jo hurtigt hjem og hjælpe med at bygge deres eget land op”, lyder det.
Det er jeg enig i. Og jeg tror også, at hovedparten af verdens flygtninge deler den drøm.
Men hvad gør vi, når det ikke er muligt? Hvilke vilkår tilbyder vi, når krigen stadig raser, truslerne består og behovet for beskyttelse desværre ikke er mindsket.
I Danmark vælger vi at stramme skruen en ekstra gang og udtænke nye måder at forværre livssituationen for mennesker på flugt, mens de er i Danmark. Som om mere fattigdom, større eksklusion og dybere usikkerhed fører noget godt med sig for de flygtninge, som en dag skal genopbygge deres hjemlande, eller for det omgivende danske samfund, hvor vi i disse år ellers gerne bekæmper parallelsamfund.
De voldsomme konflikter, som sender millioner på flugt i disse år, kan ofte vare i årevis. De flygtninge, som i Danmark og i andre lande tålmodigt venter på, at forholdene i deres hjemlande forbedres i tilstrækkelig grad, har krav på at blive behandlet værdigt og uden diskrimination.
For mig er løsningen en plan for, hvordan vi bedst støtter familier på flugt og genopbygger mennesker ramt af krig og forfølgelse.
Så kunne man tale om paradigmeskifte.
Behandling af L 140:
1. behandling 24. januar 2019 – stemt igennem.
2. behandling er tirsdag den 19. februar.
3. behandling er torsdag den 21. februar.
Der er kun grund til at tro, at forslaget vil blive stemt igennem.