Sudan: Præsidenten afsat

Sudan: Præsidenten er afsat af militæret

Protesterne mod Sudans præsident Omar al-Bashir kulminerede den 11. april med en erklæring fra forsvarsministeren om, at militæret havde udført et statskup i hovedstanden Khartoum. Amnesty giver dig her de vigtigste baggrund.

De største demonstrationer i 30 år

Demonstrationerne er de største nogensinde, der går imod præsident Omar al-Bashirs regering, siden han overtog magten ved et kup i 1989. Siden har han styret Sudan med hård hånd. Der har været flere end 700 protester rundt omkring i landet, siden urolighederne begyndte i midten af december. 

Sådan begyndte protesterne

Protesterne begyndte i midten af december 2018 med gymnasieelever i byen Atbara i staten River Nile. De demonstrerede mod nedskæringer i brød og brændstofsubsidier som følge af et fald i olieproduktionen samt år med amerikanske sanktioner. Den 20. december fulgte lignende demonstrationer i forskellige byer rundt omkring i Sudan med et krav om præsidentens afgang. 

Regeringens brug af vold

Den sudanesiske regering har brugt overdreven magtanvendelse mod demonstranterne. Myndighederne har blandt andet skudt med skarpt og brugt tåregas. Myndighederne har også angrebet sårede demonstranter på hospitaler. Mindst 59 mennesker er blevet dræbt, hundredvis såret, og tusindvis er blevet arresteret, siden demonstrationerne begyndte. Regeringen har ansat væbnede maskerede mænd til at slå hårdt ned mod demonstranterne. 

Lukning af sociale medier

Regeringen har frataget befolkningen retten til at ytre sig og retten til information ved at lukke for adgangen til sociale medie platforme som Facebook, Twitter og WhatsApp. Platformene er stort set forblevet offline, men mange mennesker har fortsat kunne tilgå platformene gennem Virtual Private Networks (VPN), der er en teknik, som anvendes for at skabe punkt til punkt-forbindelser, såkaldte “tunneler”, gennem et andet datanet (internettet).  

Fagforeningen fører an

Fagforeningen Sudanese Professionals Association har blandt andet organiseret demonstrationer i hovedstaden Khartoum. Først krævede fagforeningen, at regeringen skulle hæve minimumslønnen for at matche den galopperende inflation i landet, men eftersom demonstrationerne tog til i hele landet, ændrede den sit krav til at gælde præsidentens afgang. Tusinder af sudanesere har støttet op om det krav og har sluttet sig til demonstrationerne. 

Al-Bashirs reaktion

Præsident al-Bashir har kaldt demonstranterne for “rotter” og “infiltratorer”. Den tidligere visepræsident Ali Osman har talt om, at militser vil opstå for at beskytte regimet. Det er blandt andet blevet tolket som en trussel om, at der vil blive dræbt flere demonstranter. I februar erklærede al-Bashir undtagelsestilstand og fyrede adskillige ministre i regeringen. Imidlertid sagde hærchef Awad Ibn Ouf på stats-tv den 11. april, at al-Bashir var blevet fjernet og ville blive holdt på at ‘sikkert sted’. 

Anklaget for krigsforbrydelser

I marts 2009 udstedte Den internationale Straffedomstol en arrestordre på Omar al-Bashir og tre andre medlemmer af hans regering. Arrestordren indeholder blandt andet sigtelser for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser begået omkring folkemordet i Darfur. Omar al-Bashir har indtil videre unddraget sig. Amnesty International mener, at fokus fremadrettet bør være på, at Omar al-Bashur skal udleveres og stilles til ansvar.

Følg udviklingen på sociale medier, hvor demonstrationerne bliver kommenteret under #SudanUprising #SudanRevolts 



<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>