SCOOP MODELS, WON HUNDRED OG AMNESTY LANCERER T-SHIRT MOD HOMOFOBI
For andet år i træk er Scoop Models, Won Hundred og Amnesty gået sammen om at lancere en t-shirt for at sætte fokus på, hvor farligt det stadig er at være LGBTI-person mange steder i verden.
Det kan stadig være livsfarligt at være LGBTI-person i flere dele af verden. I alt 78 lande i verden straffer homoseksualitet og såkaldt ’homoseksuel propaganda’ med alt fra bøder til fængselsstraf og dødsstraf.
I otte lande, herunder Iran, Sudan og Saudi-Arabien, er der dødsstraf for at have sex med en person af samme køn. Lande som Tjetjenien og Uganda er berygtede for deres systematiske forfølgelse af LGBTI-personer, men også her i Europa er der stadig problemer. For eksempel har Litauen en lov, der forbyder såkaldt ”homoseksuel propaganda til børn” med argumentet om, at det er ”et angreb på traditionelle familieværdier”. Loven bruges for eksempel til at forhindre LGBTI-organisationer i at udføre oplysningsarbejde.
”I alt for mange lande verden over er det stadig kriminelt at leve sit liv åbent, hvis man er LGBTI-person. Senest har vi kunnet se, at Ugandas ’anti-homosexuality bill’, en lov, der kan resultere i livstidsfængsel for LGBTI-personer, endnu engang har været til debat i parlamentet, ” siger Amnesty Internationals programleder Helle Jacobsen.
T-shirten koster 250 kroner og kan købes fra den 30. juli 2018.
Al overskud går til Amnestys arbejde for at styrke LGBTI-personers rettigheder, blandt andet støtte til prides overalt i Europa, lobbyisme og pres på lokale myndigheder, så de sikrer, at pridedeltagere beskyttes mod overgreb.
Love Is Not a Crime, kan mange måske huske fra sidste års udsolgte t-shirt og kampagne, der florerede på de sociale medier.
”Vi har valgt at fortsætte succes’en med sloganet Love Is Not a Crime, da vi kun ønsker at udbrede netop det budskab. Men I år har vi også valgt at fokus skal være på de 78 lande, der straffer LGBTI-personer.Derfor har vi valgt at liste dem alle på ryggen. ” Nikolaj Nielsen, Creative director Won Hundred
”Vi hos Scoop Models, kæmper en hård kamp for diversitet, som altid skinner igennem i de personligheder vi repræsenterer. Vincent Beier, er i år kampagnens hovedperson. Vincents person taler altid for det flydende køn. Den æstetik, vil vi gerne understrege i årets kampagne” Sunes Palner, Creative director Scoop Models.
Indonesien: Homoseksuelle bliver anholdt for “pornografi”
Politiet i Indonesien slår hårdt ned på adfærd, der i følge myndighederne falder ind under landets strenge lov om pornografi. I Aceh-provinsen bliver homoseksuel adfærd straffet brutalt med stokkeslag.
Den 25. maj 2017 blev 141 mænd anholdt i det nordlige Jakarta, landets hovedstad. De havde deltaget i, hvad politiet beskrev som en ”bøsse-sex-fest”.
Næste dag løslod politiet 126 af mændene, men anklagede efterfølgende 10 af dem for at ”yde pornografiske ydelser, hvilket er ulovligt i landet. Politiet mente, at det at mændene angiveligt havde strippet for hinanden var ”pornografiske ydelser”.
Den 26. oktober blev 51 mennesker – herunder syv udenlandske statsborgere i en sauna i Jakarta. De fleste blev løsladt dagen efter, mens fem af stedets medarbejdere blev tilbageholdt for pornografi og prostitution.
I provinsen Aceh på den nordlige del af Sumatra er det eneste sted i Indonesien, hvor myndighederne håndhæver sharia-lov. Stokkeslag som straf bliver regelmæssigt udført på offentlige pladser for alt fra utroskab, salg af alkohol til homoseksualitet.
I maj 2017 blev to mænd straffet med hver 85 stokkeslag for homoseksuel adfærd. Amnestys vicedirektør for Sydøstasien udtalte i den anledning:
”Myndighederne i Aceh skal omgående ophøre med at straffe med stokkeslag, som er en grusom, umenneskelig og nedværdigende straf, der kan gøre det ud for tortur. Disse mænd var ofre for naboernes baghold, der stormede ind i deres hjem, filmede dem og overdrog dem til sharia-politiet. Alle mennesker har ret til privatliv og indgå i forhold med samtykke. Alle har ret til fysisk beskyttelse”.
Uganda: Politikere og medier støtter overgreb på LGBTI-personer
Overgrebene på Ugandas LGBTI-personer får støtte fra både politikere og medier. Medlemsbladet AMNESTY har mødt ministeren, redaktøren og aktivisten, der vil rehabilitere homoseksuelle. Fra hver deres position holder de homofobien i kog.
Simon Lokodo er minister for etik og integritet i Uganda, og han fører korstog mod homoseksualitet i landet.
”Homoseksualitet strider imod naturens orden. Det er på enhver måde en meget mærkelig adfærd”, siger Lokodo, da medlemsbladet AMNESTY i efteråret 2017 mødte ham på hans kontor i det centrale Kampala.
Lokodo, der tidligere har været katolsk præst, sidder bag sit skrivebord i et mørkt jakkesæt med et sølvkors i jakkens revers. Han tager en bog fra skrivebordet. Den hedder ’Homoseksualitet er tredje verdenskrig: Sådan afslutter vi den’.
Han bladrer bogen igennem, holder en pause, og læser så højt: ”Analkræft, klamydia, herpes, HIV”. Opremsningen fortsætter. Derefter lukker Lokodo bogen i. ”Homoseksualitet er skadelig, fordi den desværre har negative konsekvenser, sådan som jeg lige har læst op for dig”, siger han. ”Frygteligt”.
I offentlighedens tjeneste
Der er en udbredt støtte til anti-homolovgivning i Uganda. Og det er ikke kun regeringen, der oppisker den homofobiske indstilling. Det samme gør religiøse ledere og landets berygtede tabloidpresse.
Da anti-homoloven trådte i kraft i 2014, offentliggjorde dagbladet Red Pepper, der har et oplag på 30.000 eksemplarer, en liste over en række personer, som bladet udråbte som Ugandas top-homoseksuelle. Den kontroversielle historie fremkaldte international kritik og spredte frygt for en heksejagt blandt LGBTI-personer.
AMNESTY møder Tabloidbladets redaktør, Ben Byarabaha, i avisens hovedsæde i Kampala. Han udtrykker ingen beklagelse over historien, men fastholder, at den var ”i offentlighedens interesse”. Han siger, at Red Pepper fremover ikke agter at dække lignende begivenheder anderledes.
”Vi trykte den som enhver anden historie. Den var fair og afbalanceret og udsatte ikke nogen for fare”, siger Byarabaha. ”Det var de vestlige medier, der blæste den ud af proportion.”
Gennem hele interviewet virker Byarabaha utilpas. Han undgår øjenkontakt og er kort for hovedet. Han får det særligt dårligt hen mod slutningen af interviewet, da han bliver spurgt, hvordan han personligt har det med homoseksualitet. Han stirrer på mig i flere sekunder, derefter på sin mobiltelefon, før han henvender sig til en kollega for en kort samtale. Det ser ud, som om han vil have spørgsmålet til at gå væk af sig selv. Endelig retter han sit fokus mod mig. ”Folk har ret til at gøre, hvad de vil”, siger Byarabaha i en barsk tone. ”Det rager mig ikke en skid”.
Fra transkvinde til hetero
I Ugandas dybt konservative og kristne kultur forbliver homoseksualitet i det store og hele et tabu. Nogle hævder, at den er blevet importeret fra Vesten.
”Den homoseksuelle livsstil er ikke sund”, siger George Oundo, formand for Ex-Gay Community Uganda, ”Den fører ikke til noget. Gud skabte os for at få resultater ud af os, som for eksempel at få børn”, siger han.
Ex-Gay Community Uganda arbejder med egne ord for at ”rehabilitere” homoseksuelle igennem kristen vejledning og rådgivning. Ifølge Oundo har organisationen et center, hvor omkring tredive af dens medlemmer deltager i frivilligt arbejde. George Oundo mødes regelmæssigt med politikere som Simon Lokodo og deler ud af sin viden om homoseksuelle, og hvordan man kan ”rehabilitere” dem.
Oundo selv var i mange år transkønnet kvinde, før han blev ”hetero” og forlod LGBTI-samfundet. Han siger, at han blev ”hvervet” til homoseksualitet af sin fætter, som dyrkede sex med ham, da han var ung og introducerede ham for LGBTI-miljøet i Kampala. Den beskrivelse har fået anti-homoaktivisterne til at bruge ham flittigt i deres kampagner.
Oundo har drevet lobbyvirksomhed i regeringen for yderligere at kriminalisere homoseksualitet. Han mener, at gentagne overtrædelser af LGBTI-love og promovering bør straffes med livsvarigt fængsel. Men han siger samtidig, at LGBTI-borgerne har brug for at blive behandlet med respekt og værdighed.
”Jeg siger til ministrene, at der er noget godt i dem. De homoseksuelle yder meget store bidrag til vores land. De har gået i skole. De har studeret. Det drejer sig bare om at få dem til at indse, hvad og hvem de er – og de er ikke bøsser”, siger Oundo.
TJETJENIEN: HOMOSEKSUELLE BORTFØRT, TORTURERET OG DRÆBT
Formodede homoseksuelle mænd er blevet systematisk jagtet i den russiske republik Tjetjenien, har den uafhængige russiske avis Novaya Gazeta rapporteret. Ifølge avisen er over hundrede mænd blevet bortført i en koordineret indsats og derefter udsat for tortur samt tvunget til at opgive navne på LGBT-personer.
På en tidligere politistation nær byen Argun i Tjetjenien er homoseksuelle mænd blevet buret inde, mishandlet og tortureret til de udleverede navnene på andre homoseksuelle mænd eller LGTBI-personer, de kendte. Det skrev den uafhængige russiske avis Novaya Gazeta 1. april 2017.
Rapporterne oplyser, at flere hundrede mænd er blevet bortført, alene på grund af kidnappernes formodning om, at de er homoseksuelle. Det bliver bekræftet af det russiske LGBTI-netværk.
Avisen hævder at kunne bekræfte mord på tre mænd, mens kilderne oplyser, at der er sket mange flere mord.
Alvi Karimov er talsmand for den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov har afvist beskyldningerne med, at der slet ikke findes homoseksuelle i republikken, og at bortførelserne derfor ikke kan have fundet sted.
Troværdige kilder
Amnesty International har haft kontakt med, mødtes med og interviewet flere af de mænd, der er flygtet ud af Tjetjenien, efter de ulovligt blev tilbageholdt og tortureret, fordi de blev antaget for at være homoseksuelle.
Mændenes historier stemmer overens med anklager, Amnesty ellers har hørt, herunder beretningerne fra evakuerede mænd fra Tjetjenien. Af hensyn til mændenes sikkerhed kan Amnesty International ikke viderebringe yderligere detaljer fra møderne med disse mænd eller deres skildringer.
Ingen straf for mord
I Tjetjenien er homofobien fremherskende og bliver understøttet af myndighederne. Såkaldte æresdrab er vidt udbredt i det nordlige Kaukasus og især i Tjetjenien. Homoseksuelle mænd og mænd, som bliver opfattet som homoseksuelle, risikerer at blive myrdet af familiemedlemmer, fordi de har plettet familiens ry.
Myndighederne ser ofte på disse mord med milde øjne, og drabsmændene nyder derfor hyppigt straffrihed.