Torturofre, som ender på udlændingecenter Ellebæk, får ikke den hjælp, de har behov for, og re-traumatiseres yderligere af centrets fængselslignende forhold. Behandlingen kan stride imod international ret. Det konkluderer Amnesty International Danmark i en ny undersøgelse.
”Det er svært, at man er sat i fængsel, og man har fået fjernet sin frihed, selvom man ikke har begået nogen kriminalitet. Så hver gang jeg tænker på det, bliver jeg vred… Men det er noget, der bliver hos én hele livet. Man kan ikke glemme det. ”
Amadou[1] er 24 år, fra Senegal, og sidder på niende måned frihedsberøvet på Udrejsecenter Ellebæk. På flugten fra sit hjemland er han blevet udsat for tortur. Han er blevet slået med knippellignende stave overalt på kroppen, har fået trusler imod sig selv og sin familie, blevet ydmyget og udsat for skinhenrettelser. Han er også blevet brændt med en ukendt genstand på knæene. Amadous ansøgning om asyl i Danmark er blevet afvist, men han har klaget over afgørelsen og ønsker sagen genåbnet. Nu sidder han i uvished på Ellebæk.
Amadou er en af de 10 frihedsberøvede, som Amnesty Internationals danske lægegruppe har undersøgt og hvis historie optræder i rapporten ”Sårbare udlændinge bag tremmer”, som Amnesty International Danmark udgiver i dag. Rapporten dokumenterer, hvordan frihedsberøvelsen har stor påvirkning på asylansøgernes mentale helbred. De frihedsberøvede beretter om manglende meningsfulde aktiviteter, angst og usikkerhed i forhold til fremtiden, uvished om, hvor længe de skal sidde i Ellebæk, samt generel utryghed. Det er vanskeligt for dem at holde kontakt med deres familie og venner, fordi mobiltelefoner, ligesom i almindelige fængsler, ikke er tilladte. Dette gør isolationen og ensomheden for beboerne endnu mere alvorlig.
Torturofre bliver ikke screenet
Halvdelen af de undersøgte frihedsberøvede har, ligesom Amadou, med al sandsynlighed været udsat for tortur i deres hjemlande eller på deres flugt til Danmark. Og det gør tilværelsen på Ellebæk endnu vanskeligere at udholde.
”Torturofre, mennesker med traumer og andre sårbare personer bør i udgangspunktet slet ikke frihedsberøves, da det med stor sandsynlighed vil forværre deres traumer. Det bekymrer os med meldinger om, at selvmordstruede beboere efter et evt. ophold på en psykiatrisk afdeling bliver udskrevet og sendt tilbage til Ellebæk”, siger Lisa Blinkenberg, der er seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling.
Ingen af de torturofre, som Amnestys lægegruppe undersøgte, var blevet udredt eller screenet for tortur ved ankomsten til Ellebæk. Størstedelen af dem havde derudover psykiske symptomer, der var forenelige med PTSD. Flere af de frihedsberøvede beskrev, at deres symptomer var blevet forværret i Ellebæk. De undersøgte fremstod angste, forpinte og/eller depressive, beretter Amnestys lægegruppe. Nogle fortalte om selvmordstanker og måtte periodevis indlægges på en psykiatrisk afdeling. En enkelt, som lægegruppen interviewede, blev vurderet til at være psykotisk.
Amnesty Internationals undersøgelser viser, at der tilsyneladende ikke bliver taget de nødvendige hensyn i forhold til, hvor sårbare de frihedsberøvede er. Dette kan være i strid med menneskerettighederne, herunder torturkonventionen.
”Frihedsberøvelse er en voldsom indgriben i et menneskes liv og ikke-kriminelle asylansøgere og migranter bør i udgangspunktet slet ikke frihedsberøves medmindre, at det er strengt nødvendigt, proportionalt og legitimt. I disse tilfælde bør frihedsberøvelsen vare i meget få dage. Særligt sårbare grupper, som fx torturofre, må slet ikke frihedsberøves,” siger Lisa Blinkenberg.
Amnestys bekymringer i forhold til Ellebæk:
- Der tages ikke tilstrækkeligt hensyn til udlændinge og torturoverlevere, som har det psykisk svært, og derfor må betegnes som ekstra sårbare. Disse bør i udgangspunktet slet ikke frihedsberøves.
- Ingen af de frihedsberøvede, som Amnestys lægegruppe undersøgte eller talte med, var blevet udredt i Danmark for tortur eller PTSD, eller blevet tilbudt en udredning ved ankomst til Ellebæk. Lægegruppen fandt, at fem ud af de ti undersøgte i Ellebæk med al sandsynlighed har været udsat for tortur. De læger, der undersøgte sagerne, vurderede, at der var overensstemmelse mellem de frihedsberøvedes torturhistorie, symptomer og objektive fund. De resterende fem af de undersøgte beskrev ikke tortur, men at de havde været udsat for fysisk og/eller psykisk vold i hjemlandet. Alle ti anses som tilhørende en særligt sårbar gruppe.
- Beboerne har ikke, som i et normalt dansk fængsel, en udløbsdato for, hvornår deres frihedsberøvelse slutter. Denne uvished er psykisk belastende for mange af beboerne.
- Der sker frihedsberøvelse af personer, der ikke kan udsendes til deres oprindelseslande, da de her vil være i fare for alvorlige menneskeretlige overgreb, eksempelvis Sudan og Syrien. Det er stærkt bekymrende; dels fordi de formentlig er anerkendte flygtninge, og derfor i følge Amnestys vurdering ikke må frihedsberøves, og dels fordi der er udsendelseshindringer til disse to lande.
- Amnesty International er stærkt bekymret over, at der i øjeblikket er en afrikaner, der har siddet frihedsberøvet i Ellebæk i over 19 måneder.
- Selvom Ellebæk bliver drevet af Kriminalforsorgen og er underlagt Justitsministeriet, beskrives det ikke officielt som et fængsel. Alligevel er beboerne underlagt retningslinjerne for varetægtsfængsling, og har for eksempel ikke lov til at have en mobiltelefon. I arresthuse og fængsler skyldes dette forbud at myndighederne vil sikre sig mod, at kriminelle kommunikerer med personer uden for fængslerne og planlægger kriminalitet eller påvirker vidner. Dette hensyn gør sig ikke gældende for de frihedsberøvede i Ellebæk og Amnesty mener, at det er afgørende for beboerne på Ellebæk at have mulighed for at have kontakt med venner og familie.
[1] Amadou er ikke den frihedsberøvedes rigtige navn. Vedkommende ønsker at være anonym, men Amnesty kender naturligvis personens identitet.