To år efter Jina Mahsa Aminis død fortsætter præstestyret sin krig mod kvinder i Iran. Men kvindernes håb om et liv i frihed lever.

Debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark. Bragt i Berlingske 17. september 2024.

»Tænk, hvis det var dig – her i Danmark – der på grund af dit køn blev smidt ud af skolen, blev fyret eller sågar dræbt, bare fordi du viste dit hår frem. Det er en forbrydelse i Iran. Du bliver dræbt for at vise dit hår.«

Sådan lød det fra den iranske kvinderettighedsaktivist Masih Alinejad, da hun i sommer besøgte mine kolleger og mig i Amnestys danske afdeling.

16. september 2022 døde 22-årige Jina Mahsa Amini i det berygtede iranske moralpolitis varetægt. Ifølge det dybt konservative præstestyre var hendes brøde netop at vise håret ved ikke at være tilstrækkeligt tildækket.

Jina Mahsa Aminis død tændte ild til frihedsbevægelsen Kvinde Liv Frihed, hvor tusindvis af modige unge iranere gik på gaden i historiske protester. Her manifesterede det iranske regime endnu en gang, at det er et af verdens mørkeste symboler på ufrihed ved at slå hårdt ned på demonstranterne. Hundredvis af demonstranter er blevet dræbt og tusinder anholdt og udsat for overgreb af myndighederne.

Og her to år efter Jina Mahsa Aminis død må vi desværre konstatere, at præstestyrets krig mod kvinder og piger fortsætter.

Trods det iranske regimes brutale fremfærd, er der vokset en frihedskamp, som ikke er til at slå ud

Amnestys research viser, at det iranske regime har henrettet mindst ti mennesker, der har været en del af Kvinde Liv Frihed-bevægelsen. Og jeg har med gru læst vores beretninger om vold og voldtægter af de tilbageholdte og fængslede unge.

Men trods det iranske regimes brutale fremfærd, er der vokset en frihedskamp, som ikke er til at slå ud. Og som skal have vores opbakning. De iranske kvinders kamp for frihed er også vores kamp.

Vi lever i en verden, hvor autokratiske regimer vinder frem, og hvor vores demokratiske værdier er under pres. Den udvikling skal vi vende sammen, og det bidrager vi til ved at bakke op om kvinderne i Iran.

Det er så stærkt at se, at på trods af de store farer, der møder dem, er der stadig masser af modige iranske kvinder, som taler deres undertrykkere imod og insisterer på frihed.

Masih Alinejad er en af dem. Sammen med kvindelige aktivister over hele verden står hun bag kampagnen #endgenderapartheid, som arbejder for at få anerkendt den systematiske forfølgelse og undertrykkelse af kvinder i Iran og Afghanistan som kønsapartheid og som en international forbrydelse.

Masih, som lever under politibeskyttelse i USA, fortalte mig, at »vi skal kunne stille vores undertrykkere til ansvar for den omfangsrige forbrydelse, de begår mod kvinder – alene på baggrund af vores køn.«

Sidste års vinder af Nobels Fredspris, Narges Mohammadi, er en anden kvinderettighedsaktivist, som giver os alle håb. I mere end 20 år har hun kæmpet for kvinders rettigheder i Iran. Det iranske styre har fængslet hende ad flere omgange, senest i 2021.

Sidste års vinder af Nobels Fredspris, Narges Mohammadi, har i mere end 20 år kæmpet for kvinders rettigheder i Iran.

Hun fastholder en stærk kritik af styrets undertrykkelse af kvinder og har fortsat sin aktivisme fra sin fængselscelle, selvom det har kostet hende flere års ekstra straf og afskåret hende fra al kontakt med sin familie.

Alligevel lykkedes det Narges Mohammadi at smugle en opløftende besked ud, da jeg i forrige uge var med til at hylde hende og Kvinde Live Frihed-bevægelsen ved en fredspriskonference i Oslo.

Her gav hendes to børn stemme til deres mor, som med styrke fortæller, hvordan borgere i det iranske samfund stadig kæmper for frihed og demokrati:

»Vi vil leve. Vi kommer til at kysse solen og fylde verden med håb.«