Finder tortur eller anden umenneskelig behandling sted i Danmark? I den forgangne uge har eksperter fra Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig Behandling undersøgt netop det. Som civilsamfund opfordrer vi politikerne til at lytte og dernæst tilgå eventuel kritik konstruktivt og løsningsorienteret. Det er for samfundets bedste.
Isolationsfængsling, forholdene på udrejsecentrene og tvang i psykiatrien. Set med vores øjne, har der været nok at tage fat på for eksperterne i Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig Behandling. På flere besøg rundt om i landet har eksperterne den seneste uge undersøgt, om vores demokratiske andedam anno 2019 lever op til forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling.
For selvom Danmark på mange måder er duksen i klassen, så har vi igennem de seneste år også set et skræmmende skred i værdier og politiske holdninger, der har forplantet sig til lov og praksis indenfor for eksempel udlændingeområdet og fængselsområdet. Problematiske stramninger og manglende politisk prioritering af disse områder gør, at vi som civilsamfund har været nødt til at råbe vagt i gevær flere gange – og også gør det i denne forbindelse.
Sidst Komitéen var på besøg, var i 2014. Herefter blev der fulgt op på nogen af kritikpunkterne – blandt andet i form af oprettelsen af den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Samtidigt er der dog, i vores øjne, opstået en lang række nye problemer. Som en samlet gruppe på i alt 13 civilsamfundsorganisationer har vi i en rapport gjort komitéen opmærksom på disse før besøget. Vi håber, at disse kritikpunkter når videre til de ansvarlige ministre, når komitéens eksperter i dag mødes med dem for at drøfte, hvad de har set.
For det går dårligt på flere fronter.
Brug af isolation som straf
I fængslerne ser vi en uhyggelig stigning i brugen af isolation som straf. I 2018 blev der sat ny rekord med hele 4.752 tilfælde af isolation, hvoraf 674 isolationer varede i mere end 15 dage. Med de seneste stramninger ryger indsatte direkte i 15 dages isolation, første gang de eksempelvis bliver taget i at have en mobiltelefon på sig. Det selvom mobiltelefonerne oftest bruges til noget så fredeligt som at ringe og sige godnat til kone og børn.
Det er et kendt faktum, at isolation kan have skadelig effekt på den enkelte. Flere studier viser, at risikoen for selvmordsforsøg og selvskade er markant højere blandt isolationsfængslede. Isolationsfængsling kan, selv i kortere tid, medføre angst og depression og øger risikoen for psykiatrisk indlæggelse.
Derudover har de fængselsansatte gang på gang påpeget, at disse sanktioner ikke styrker sikkerheden i fængslerne, men tværtimod umuliggør det vigtige relationsarbejde, og skader den resocialisering, der ellers burde finde sted. Danmark har før modtaget stærk kritik for dette fra både FN’s Torturkomité, DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder.
Større brug af tvang i psykiatrien
I psykiatrien ser vi en stadig større brug af tvang. I 2014 blev der fastsat et politisk mål om at reducere brugen af for eksempel bæltefiksering og andre tvangsmidler i psykiatrien med 50 % inden 2020. Sundhedsstyrelsen vurderer nu, at det mål bliver meget svært at nå, idét visse former for tvang i dag bruges i endnu højere grad, end da målet blev sat. 23 % af alle voksne indlagt i psykiatrien blev i 2018 udsat for en eller anden form for tvang. Det samme gjaldt for næsten 20 % af de indlagte børn.
Organisationen Bedre Psykiatri påpeger, at tvang er ødelæggende for god og tillidsfuld psykiatrisk behandling og ofte har skadelige konsekvenser for de syge. Unødig tvang kan tillige være et brud på forbuddet mod umenneskelig behandling. Det er en meget bekymrende udvikling, og en forbedring kræver højere politisk prioritering af det psykiatriske sundhedsområde.
Forholdene i udrejsecentrene
Sidst, men ikke mindst, er vi nødt til at pege på forholdene på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark, samt udlændingecenter Ellebæk.
I Ellebæk holdes afviste asylansøgere bogstaveligt talt fanget i nedslidte, gamle fængselsbygninger. Her kan de sidde i op til 18 måneder – alene fordi man frygter, at de muligvis går under jorden, før de kan blive deporteret. Stedet er overfyldt og underbemandet. Adgang til lægehjælp er mangelfuld, og mange af “beboerne” har psykiske lidelser. Senest har der været stor mediebevågenhed omkring tvangsudvisningen af en afghansk mand, der på trods af sine mange selvmordsforsøg alligevel blev taget direkte fra Ellebæk og sat på et fly til Afghanistan.
Kærshovedgård bliver brugt som center for personer på tålt ophold. Tålt ophold er en tidsubegrænset status, som gives til personer, der for eksempel har fået en udvisningsdom, men ikke kan hjemsendes på grund af risiko for dødsstraf eller tortur. Beboerne har typisk opholds- og meldepligt på centret hver dag. Ombudsmanden har konkluderet, at forholdene er meget belastende. Dansk Flygtningehjælp har været til stede på centret siden april 2018 og bekræfter de dårlige leveforhold for beboerne, og at mange har psykiske lidelser.
I Sjælsmark er en kaserne blevet omdannet til udrejsecenter for afviste børnefamilier. Her er det meningen, at familierne skal bo midlertidigt og kortvarigt, indtil de kan tvangsdeporteres, eller selv vælger at rejse. For mange er der dog langt fra tale om et kortvarigt ophold. Både fordi forældrene i mange tilfælde frygter for familiens sikkerhed i hjemlandet og derfor ikke frivilligt tør rejse tilbage, og fordi der ikke altid findes tilbagetagelsesaftaler med de pågældende lande – hvilket er nødvendigt, hvis familierne ikke samarbejder. Omkring 45 børn har boet på centret i over et år. Ombudsmanden har kritiseret de svære og livsbegrænsende forhold. De sociale myndigheder i Hørsholm har gjort opmærksom på, at de modtager adskillige indberetninger om børn på centret, der lever under forhold, der kan skade deres sundhed og udvikling.
At vi behandler mennesker på denne måde i Danmark, er unødigt og under al kritik!
Besøg af Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig Behandling
Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig Behandling er et stort og respekteret organ, der løbende undersøger forholdene i alle medlemslandene. Deres besøg begyndte d. 4. april og afsluttes i dag ved et møde med de relevante danske ministre. Komitéens konklusioner vil være at finde i en offentligt tilgængelig rapport senere på året.
Overholdelsen af menneskerettighederne ikke er en blødsøden tilgang til, hvordan et samfund bør indrettes. Det er derimod opskriften på, hvordan man indretter et levedygtigt, stabilt, sikkert og sundt demokrati. Vi kan på forhånd ikke sige, hvad Komitéens konklusioner vil blive, men vores opfordring til regeringen er klar: Gå til konklusionerne med åben pande og med ønsket om konstruktiv og løsningsorienteret dialog, så der kan blive taget hånd om problemerne.
Skrevet af:
Elna Søndergaard, seniorjuridisk rådgiver i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Claus Juul, juridisk konsulent, Amnesty International
Peter Scharff Smith, Professor i retssociologi, Oslo Universitet
John Hatting, landsformand i Kriminalforsorgsforeningen
Line Bøgsted, juridisk konsulent i Dansk Flygtningehjælps asylafdeling
Bodil Philip og Arne Stevns, medlemmer af Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Esben de Place, konstitueret sekretariatschef i Børnesagens Fællesråd
Jørgen Estrup, landsformand i FN-Forbundet
Niels-Erik Hansen, bestyrelsesmedlem i Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Michala Bendixen, formand for Refugees Welcome
Frederik Jepsen, medlem i Landsforeningen Krim